Pink Ponies: hvordan et reklamebureau udrettede et mirakel af en kampagne – for en børnefødselsdag

Reklamebureauet John St. i Toronto tager deres opgaver alvorligt – meget alvorligt. Grundig målgruppeanalyse, en bred vifte af moderne mediekanaler og en præ-event med vigtige meningsdannere foruden en ganske særlig gæst blev alle taget i brug, da bureauet i 2010 skulle løse en af deres hidtil sværeste opgaver: at skabe en børnefødselsdag for 8-årige Chelsea, der ville vække opsigt i en verden allerede fuld af sjove børnefødselsdage!

Det er der kommet en fascinerende case-video ud af:

🙂

Tweet sponsortekster med samvittigheden (og juraen) i orden

Markedsføringsloven siger klart, at det er ulovligt at reklamere for produkter og serviceydelser på en blog, hvis man ikke oplyser, at man har modtaget betaling eller en anden form for modydelse.

De danske regler for mikrobloggingtjenesten Twitter er – mig bekendt – knapt så skarpt formulerede og efterprøvede, en juridisk gråzone om man vil.

Federal Trade Commission i USA har dog allerede for et år siden indført såkaldte guidelines vedrørende betalt indhold i berømtheders tweets, Facebookopdateringer m.m. Det har det britiske Office of Fair Trading (OFT), der er FTC’s modpart, nu lagt sig op ad i deres eget forsøg på at regulere eller vejlede for brugen af bl.a. testimonials og product placement i de sociale medier, skriver Wall Street Journal.

Hvis du gerne vil tweete betalt indhold og samtidig være ærlig omkring det (kan varmt anbefales), kan du anvende følgende populære hashtags: #spon for sponseret indhold, #paid hvis du har modtaget betaling for at tweete indholdet eller #samp, hvis du har modtaget en produktprøve (sample) som modydelse for din tweet.

Blogger eller tweeter du kommercielt, og har du lyst til at dele dine erfaringer?

Ingen gule badeænder i denne smoothie!

Jeg stod ved køledisken i dag og kiggede forgæves efter økologisk minimælk (du skal aldrig handle ind fem minutter i lukketid!). I stedet faldt mine øjne på en karton Innocent Smoothie. Den reklamerede med, at den indeholdt 100% frugt/frukt.

Innocent smoothie

Da jeg for nyligt blev klogere på kriterierne for, hvornår noget er “rigtig juice” eller “friskpresset juice” (afhænger af hvor frugterne presses – fx før eller efter transport fra plantage til juicetapperi til butik), kiggede jeg kartonen for at se, hvad Innocent præcis lægger i betegnelsen “100% frugt”.

Og til min store fornøjelse var der på bagsiden en klar indholdsfortegnelse:  11 pressede æbler, 2½ mango, 1½ banan, 2 pressede appelsiner, 2 passionsfrugter, lidt limejuice og ingen gule badeænder!

Ja, du læste rigtigt. Det står der sgu’ på kartonen! 😀

Folkene fra Innocents morskab stopper i øvrigt ikke her. Således finder man på bunden af kartonen teksten: “åbn i den anden ende, det er mere praktisk” og på siden: “omrystes før åbning, ikke efter”.

Folkene bag Innocent lader i det hele taget til at være en humoristisk gruppe mennesker. For sjov kiggede jeg deres hjemmeside innocentdrinks.dk igennem og faldt over formuleringer som “ikke være genert, bare tryk” (under Mød Os) og “…hvis man køber den (en Innocent smoothie, red.) får man noget for pengene. Det siger Anne Larsen i hvert fald, og hende tør vi ikke sige imod” (reference til en artikel i Søndagsavisen).

Innocents hjemmeside indeholder en meget skæg blog, som er et interessant eksempel på vellykket dialog med kunder, forbrugere og interessenter. Og så har Innocent også en herlig konkurrence på deres site: hvis det lykkes dig at fotografere en af Innocents biler og du mailer billedet til dem, vinder du en kasse smoothies.

Og hvad er så min pointe med denne blogpost? Vel egentlig bare, at hvis man tænker lidt ud af boksen og gør nogle utraditionelle ting, så reagerer forbrugerne også og taler om produktet.

Jeg sidder fx og blogger om smoothies og en gul badeand en lørdag aften, hvor jeg burde gøre mig klar til at tage til et middagsselskab, fordi jeg blev så øjeblikkeligt fascineret af påhittet. Det må man sige er smart markedsføring.

P.S. Mango & Passionsfrugt fra Innocent smoothies smager i øvrigt fantastisk! 🙂

Carlsbergs og supermarkedernes dobbeltmoral

Måske husker du, at der sidste forår var ramaskrig i medierne over, at Royal Unibrew havde lanceret en serie 0,6 liters sodavand, som blev solgt under en kampagne til samme pris som de normale 0,5 liters sodavand?

Ernæringseksperter og senere tandlæger stod i kø for at kalde det en dårlig idé, hvilket hurtigt fik frelste Carlsberg til at skyde med skarpt efter konkurrenten i Faxe.

Endnu mere kvalmende var dog de billige point, som supermarkedernes selv forsøgte at score hos forbrugerne ved forlange, at 0,6 liters flaskerne blev fjernet fra hylderne. Supermarkederne var dog ikke mere hellige, end at de tillod kampagnen at løbe fra maj til august, før de – for forbrugernes bedste – fjernede flaskerne igen.

I sidste ende opgav Royal Unibrew at gøre 0,6 liters flasken permanent – øjensynligt efter en længere dialog med Forbrugerrådet og tre store patientforeninger. Med denne “demonstration af ansvarlighed” over for forbrugeren fik Royal Unibrew delvist renset sit plettede ry og kunne samtidig sætte punktum for en sommer, der set med markedsføringsøjne alligevel måtte betegnes som tilfredsstillende. Salget af de større sodavandsflasker var ikke gået dårligt, og selv om kritikken var haglet ned over bryggeriet, var de unge forbrugere øjensynligt totalt ligeglade. For dem talte det mere, at de fik en større flaske til den samme pris.

Man glemmer hurtigt

Og det er måske det, der har fået Carlsberg og Coca Cola til stille og roligt at liste den nye 2 liters flaske ind ad bagdøren på det danske marked. Fra at have været et særligt kampagnetilbud er den nu et fast element på hylderne i fx Netto og Føtex.

På Coca Colas danske hjemmeside fremgår flasken ganske vist ikke i deres standard sortiment, men det ændrer ikke, at varen er i butikkerne med etiketter, der angiver, at flaskerne er tappet hos Carlsberg i Fredericia.

Så Carlsberg, der mente, at det sendte et “dårligt signal” at øge indholdet i flaskerne med 20 procent, er nu selv med til at øge indholdet 33 procent i deres egne varemærker.

Måske hænger det sammen med, at Carlsberg før nytår måtte konstatere, at salget af 1,5 liters flasker var faldende. Eller måske regnede bryggeriet med, at alle på nuværende tidspunkt havde glemt balladen om de store sodavand sidste sommer.

Supermarkederne har tilsyneladende også glemt alt om deres eget kvalmende angreb på Royal Unibrew og hellige opførsel i medierne . I hvert fald kunne man for en måneds tid siden læse om, at de ikke ligefrem anstrengte sig med at få gjort de sunde fødevarer mere synlige.

Nogle gange betaler det sig altså at opgradere til XXL ad den stille vej i stedet for med store marketingkanoner og fanfarer… 😦

Er selvmordsbombere i reklamer dårlig smag?

På Ekstra Bladet kan man for tiden se denne reklame, som avisen beder læserne bedømme. Start snakken står ikke tilbage for Ekstra Bladet, så nederst finder du en afstemningsmulighed.

Hvad mener du? Er det i orden at lave en joke ud af selvmordsbombere i markedsføringens navn? Eller er det dybt respektløst over for de mennesker, hvis venner eller familie er blevet ofre for terrorisme?

Det er i øvrigt ikke første gang, at selvmordsbombertemaet er blevet brugt i en reklame (selv om jeg ikke er sikker på, at denne er officiel):

Først den ene vej…

For nogle uger siden var der en livlig diskussion af, hvorvidt de danske bloggere var indstillet på at arbejde sammen med PR-bureauer. Diskussionen var afstedkommet af en analyse fra Cision, der blev bragt i bl.a. Dagbladet Børsen. Analysen konkluderede, at “danske bloggere er generelt positivt indstillede på at modtage henvendelser fra pr-folk, ikke mindst hvis henvendelserne er målrettede” (se hele analysen her).

Den analyse – og den efterfølgende artikel i Børsen og andre steder – startede en ophedet diskussion i blogosfæren (eksemplificeret på Det Levende Ord, Ernst Poulsen’s Weblog og Medieblogger) af, hvorvidt det nu også var et sandfærdigt billede af blogosfæren. Som det fremgår af de ovenstående links, var der delte meninger om undersøgelsens validitet, metode og konklusioner. Men selv om dele af blogosfæren talte analysen imod, kørte medier som MediaWatch gladeligt videre med Børsens vinkel.

Og så den anden vej…

Og nu er tiden så kommet til at et andet medie – Berlingske – skal mene det modsatte. Sjovt nok fangede jeg igen nyheden hos MediaWatch, der ikke ser nogen trang til at kommentere, at de d. 24. september bragte den stik modsatte nyhed. Det havde ellers været en god service for læseren.

Men altså, på Business.dk kan man læse artiklen “Bloggere kan blive millionærer”, hvori Christian Bogh fra Rescu Kommunikation citeres for at kalde danske bloggere “berøringsangste” over for pr-branchen. Resten af artiklen er i øvrigt hovedsageligt – set med mine øjne – ny suppe kogt på gamle ben, idet den fortæller om svenske Blondinbella, der tjener millioner på sin teenageblog.

Business.dk inddrager sjovt nok faktisk også Thomas Telving fra Cision med en kommentar, men skyder ham i skoene, at Cisions undersøgelse skal “tages med et forbehold”, da den ikke er repræsentativ.

Undskyld mig, Business.dk, men er Christian Bogh’s meninger om danske bloggere (korrekt eller ej) “repræsentativ”?? Hvorfor er det god journalistik at viderebringe personlige vurderinger men kritisabelt at gå ud med en ikke-skudsikker undersøgelse?

Markedsføringskroner eller ej…

Afslutningvis vil jeg blot opfordre dig til at besøge Det Levende Ord og læse Kristians glimrende indlæg “Lovgivning om markedsføring på blogs”. Det er solid research og spændende indsigt, som både journalister og analytikere måske skulle have skævet til tidligere i processen. Det havde nok hjulpet til at gøre klart, hvad vi egentlig taler om, når vi snakker om PR og bloggere og hvor grænserne går.

Genial viral film – om at lave en viral reklame

Ben Stiller, Jack Black og Robert Downey Jr. medvirker i en fremragende viral film, der skal reklamere for deres seneste Hollywood-kommedie “Tropic Thunder”. I klippet insisterer Ben Stiller på at skyde en viral reklamefilm med sin kameratelefon – “for at få den grynede effekt” – og han anvender sin nevøs begejstring, eller mangel på samme, til at forme filmens indhold. Det er top god underholdning.

Se den virale film her:

Og her er traileren for selve filmen Tropic Thunder:

Tak til Kristian Levring Madsen for tippet på Twitter.

Reklamesag giver både HP og SF dårlig PR

SF’eren Pia Olsen Dyhr er blevet afsløret i at optræde i en Hewlett-Packard reklame, skriver Politikens netavis her til aften. Det er en pinlig sag, fordi SF tidligere har kritiseret Videnskabsministeren for at gøre præcis det samme. Pia Olsen Dyhr undskylder sig med, at hun troede, at hun medvirkede i “et indstik” og udtalte sig om grøn it – et område hun er ordstyrer for.

Det er naturligvis en god historie for pressen, fordi SF fremstår dobbelmoralske eller naive, men også fordi HP ved samme lejlighed ikke slipper godt fra deres snørklede svar på, hvorfor de kalder et annoncetillæg for en “informationsavis”, når der skal skaffes kendte ansigter til at medvirke på siderne.

Sagen er altså blevet pinlig også for it-virksomheden, men det kunne være undgået, hvis den ansvarlige havde fulgt nogle simple regler for rekruttering af endorsere.

5 regler for rekruttering af endorsere

1. Sørg for at briefe den rekrutterede grundigt og ærligt omkring situationen, mediet og hensigten med henvendelsen.
2. Hvis den rekrutterede stiller betingelser eller krav, så sørg for at de bliver kommunikeret videre til alle involverede parter uden undtagelse og uden mellemled, der ellers kan glemme detaljer eller misforstå ting.
3. Lav en skriftlig aftale om brugsretten til det producerede materiale – hvad enten det er tekst, billeder, film, lyd eller noget helt femte. Så er der klare linjer, også efterfølgende, og alle ved hvordan og hvor længe materialet kan (gen)anvendes.
4. Hvis du rekrutterer på vegne af en tredje part, så har du et ansvar for ikke at slippe den rekrutterede, før de ovenstående punkter er opfyldt.
5. Lad være med at tage ting for givet. Det mest naturlige i verden for dig kan risikere slet ikke at falde en anden person ind. Og hvis den person sidder med eksekveringsansvaret, så kan resultatet pludseligt godt blive negativt.

Når forbrugeren slår op med reklamemanden…

Brian Solis’ nye e-bog om sociale medier indeholdt et link til denne lille underholdende film om, hvordan en forbruger slår op med sin reklamemand, fordi de ikke længere har det indbyrdes forhold, hun ønsker. Ret underholdende og en tankevækkende måde at illustrere overgangen fra massekommunikation til dialog på.

YouTube cases og opslag nu i ordbogen

Jeg har netop oprettet et opslag i min ordbog over sociale/digitale medier om YouTube samt foreløbigt tre cases, der handler om virale film, PR på YouTube og forbrugeraktivisme. Læs bl.a. om svenskeren, der har tabt næsten 30 kg ved at spise en diæt af 200 hamburgere og vist sit vægttab frem på YouTube – alt sammen led i et fremstød for Max Hamburgers.

Senere på ugen kommer flere cases med bl.a. YouTube TV og markedsføring på YouTube.

God fornøjelse!

Har du kommentarer til selve ordbogens opslag om YouTube, vil jeg gerne have dem her.