Fodboldstjerner hjælper forsvundne børn

oktober 18, 2011
Den tyske organisation “Initiative Vermisste Kinder” ønskede at sætte fokus på, at der årligt efterlyses 100.000 forsvundne børn i Tyskland, og de ønskede at gøre det så billigt og effektfuldt som muligt. Løsningen blev en håndsrækning fra topholdet FC Bayern München, der gik direkte i hjertet på 15 millioner tv-seere.

FC Bayern München fremviser før kampen mod Real Madrid et billede af et af de mange forsvundne børn sammen med navnet på kampagnen: "Deutschland findet euch" ("Tyskland vil finde jer!")

Nogle gange er de simpleste ideer, der skaber de mest markante resultater. Organisationen “Initiative Vermisste Kinder” fik en af de bedre, da de allierede sig med det tyske tophold FC Bayern München for at sætte fokus på behovet for hjælp med at eftersøge de 100.000 børn, der årligt bliver meldt savnet i Tyskland.

Forud for venskabskampen mod Real Madrid den 13. august 2010 fremviste holdkaptajn Marc van Bommel et billede af Deborah, der havde været meldt savnet siden 1996. På billedet var trykt navnet og hjemmesiden for en kampagne, der skulle bringe børnene hjem igen.

Billedet gik jorden rundt.

I løbet af få øjeblikke var kampagnen på alles læber i Tyskland og tusindvis af mennesker strømmede ind på hjemmesiden og kampagnens tilhørende Facebookside.

Her var der lagt profiler og beskrivelser ind på de utallige børn, som organisationen gerne ville have offentlighedens hjælp til at finde og i løbet af blot en uge havde flere tusinde frivillige meldt sig til at hjælpe.

De satte plakater op, som de downloadede fra nettet, i de områder hvor børnene sidst var set. Plakaterne var forsynet med QR-koder, som ledte direkte ind på det enkelte barns online profil, hvor folk havde mulighed for at efterlade kommentarer og tips. Derudover blev der udviklet en mobil app, som gav de frivillige besked, når nye børn blev meldt savnet.

I dag har Facebooksiden https://www.facebook.com/deutschlandfindeteuch over 122.000 fans, og i modsætning til fans’ne på mange kommercielle fan-pages på Facebook, er disse fans faktisk utroligt aktive i det frivillige arbejde. Ved at holde fokus på at give de frivillige nyttige redskaber til at gøre en forskel har man på bare seks måneder formået at skabe et af de største netværk af frivillige i hele Tyskland!

Og de første børn er allerede sikkert hjemme igen.

Hvilke eksempler kender du på kampagner, der er nået langt med få, simple midler? Del dine erfaringer, tanker og kommentarer nedenfor! 🙂

Reklamer

Farer ved hashtag-baserede kampagner

december 16, 2010

Vodafones nye #mademesmile-kampagne blev kapret af aktivister og ballademagere, fordi Vodafone ikke havde taget ved lære af Skittles og The Telegraph

Hashtags er for Twitter, hvad tags er for blogs – en måde at knytte emneord til din tekst, så den bliver nemmere at søge frem for andre. På mikrobloggingtjenesten Twitter markeres hashtags med “havelåge-tegnet” #, og indekseres herefter automatisk i diverse søgemaskiner, så det er nemt for Twitter-brugere at følge deres yndlingsemner. #dkpol er fx et populært hashtag for alle, som gerne vil følge og diskutere udviklingen i dansk politik.

Virksomheder og organisationer har luret, at hashtags er et suverænt værktøj til at organisere samtaler og til at måle, om forbrugerne taler om deres produkter og services. Desværre er hashtags så nemme at anvende, at de også er utroligt nemme for spøgefugle og aktivister at misbruge.

Det måtte det britiske teleselskab Vodafone sande, da de sidste weekend lancerede deres nye kampagne på Twitter. Konceptet var enkelt: skriv et tweet om noget, der fik dig til at smile, og marker det med hashtag’en #mademesmile. Så deltager du automatisk i lodtrækningen om præmier. Vodafone havde endda lavet en kampagneside, hvor alle tweets med dette hashtag blev vist i realtime.

Nemt for spammere og aktivister

At fortælle, at man viser alle tweets med et bestemt hashtag på ens hjemmeside er en åben invitation til spammere og spøgefugle. Det bærer en søgning på #mademesmile da også præg af. De første dage efter konkurrencen åbnede var der mange spammere, som øjnede en mulighed for at få deres budskab med i strømmen, der hvor opmærksomheden var stor. Derfor blev #mademesmile brugt i tweets som reklamerede for meget andet og mere end det fællesskab, Vodafone forsøgte at skabe med kunderne.

Meget værre for Vodafone var det dog, at aktivister fra UK Uncut opdagede, at tweet-strømmen på Vodafones site ikke var modereret på nogen måde. UK Uncut er en gruppe aktivister, som kæmper for at få multinationale selskaber og velhavende forretningsfolk, der betaler meget lidt i skat, til at yde mere til fællesskabet. Da Vodafone sidste weekend lancerede deres kampagne, gik UK Uncut derfor i sving med at tweete om, hvordan Vodafone efter sigende unddrager skattebetalingerne i Storbritannien. Alle tweets blev markeret med #mademesmile – og bragt direkte på Vodafones eget site!

Historien gentager sig

Havde Vodafone læst lidt på lektien, inden de lancerede deres kampagne, ville de nok have besluttet sig for at køre en modereret strøm af tweets på deres site (det ser det også ud til, at de gør nu). Vodafone kunne nemlig have lært af Skittles, som i 2009 forsøgte sig med samme kampagneidé. Skittles bragte alle tweets med #skittles direkte på deres site, hvilket afstedkom en del latrinær humor på Skittles bekostning. Også avisen The Telegraph kom galt afsted i 2009, hvor man forsøgte sig med en nyhedsstrøm med tweets omkring de politiske budgetforhandlinger markeret med #budget.

Desværre var denne nyhedsstrøm også umodereret, og spøgefugle fik derfor lejlighed til bl.a. at tweete “Breaking news: Barclay Brothers to pick up your tax bill in unprecedented act of philanthropy. #Budget” på avisens hjemmeside (Barclay brødrene er to meget reserverede rigmænd, som bl.a. ejer avisen).


Husk at smile når aktivister kommer på besøg

november 14, 2010

Yellow Pages scorer PR-selvmål, da aktivister dumper 500 uønskede telefonbøger på deres fortorv og filmer begivenheden

Den 22. oktober besøgte et par aktivister Yellow Pages hovedkvarter i Montreal og returnerede et mindre bjerg af ubrugte telefonbøger, som de havde afhentet over hele byen. Aktionen var en protest mod Yellow Pages’ fortsatte uddeling af gratis telefonbøger, som ifølge aktivisterne Aimee og Kyle mange steder er uønskede og kun ligger og flyder som skrald i trappeopgangene – og som Yellow Pages lover at hente, når man brokker sig, men de dukker bare aldrig op.

Aimee og Kyle samler i løbet af et par dage en hele varevogn fuld af telefonbøger og i en protestaktion smider de dem så i et bjerg på fortovet foran Yellow Pages’ hovedkvarter. Og her er det så, at Yellow Pages’ PR-dame kommer ud for at tale med aktivisterne. Desværre klarer hun det ikke særligt godt. Hun er afvisende over for Aimee og Kyles beklagelser og henviser igen og igen til, at “deres tal viser, at langt størstedelen af modtagerne værdsætter at modtage Yellow Pages”. Her kunne man godt have ønsket sig, at hun havde imødekommet kritikken med respekt for de gener, aktivisterne beskriver, de uafhentede telefonbøger udgør, og en flig af beklagelse.

Men Yellow Pages lader til ikke alene at have låst sig fast på deres hovedbudskab, som de hamrer igennem igen og igen. De har også besvær med argumenterne. Situationen tager en absurd drejning, da PR-damen beder Aimee og Kyle lade være med at smide telefonbøgerne på fortovet foran hovedkvarteret, “fordi de udgør en brandfare og er til gene for børn i den nærliggende børnehave”! Hun lader ikke til at indse, at lige præcis de argumenter kan anvendes med omvendt fortegn af beboere i samtlige etageopgange, som ikke ønsker at modtage Yellow Pages. Det må vist kaldes et selvmål.

Man kan mene om Aimee og Kyles aktivisme, hvad man vil. På bloggen Proper Propaganda kritiseres de fx i kommentarsporet for en barnlig fremgangsmåde, som på narcisistisk vis sætter dem selv og ikke problemet i centrum, og for ikke reelt at ønske en konstruktiv dialog med Yellow Pages. For mig er det interessante i videoen dog Yellow Pages’ PR-dames reaktion, da de møder op.

Hun har hjælpere stående parat til at slæbe bøgerne væk så hurtigt som muligt, men de gør det i genanvendelsescontainere. Jeg havde måske nok valgt nogle ladvogne, så aktivisterne ikke fik mulighed for at filme mig, mens jeg smed mit eget produkt ud som affald. Naturligvis kan man argumentere for, at nogle af telefonbøgerne sikkert var så snavsede og flossede, at de ikke kunne genanvendes til udlevering andre steder, men det ser bare skidt ud, og Kyle og Aimee bider da også mærke i det i filmen.

Aimee fortæller, at Yellow Pages havde fået 4 dages varsel før aktionen. På fire dage ville jeg mene, at de godt kunne have forberedt sig væsentligt bedre. Helt elementært lader de til at have låst sig fast på hovedbudskabet, at Yellow Pages er et populært og efterspurgt produkt og så udvalgt nogle nøgletal, som understøtter det postulat. Men de har overset, at den slags argumenter ikke bidder på aktivister, som ved selvsyn mener at have konstateret det modsatte. Samtidig gør PR-damen intet for at anerkende, at der måske er to sider i sagen. Der bliver med andre ord ingen dialog og derfor intet kompromis og ingen sympati til Yellow Pages.

Aimee fortsætter sin aktion på YellowPageMountain, hvor hun bl.a. har fortsat historien med også at dykke ned i Yellow Pages mere eller mindre løgnagtige salgsmetoder – ouch!

I Danmark synes 138.408 personer om Facebook gruppen “Afskaf telefonbøger – spar 6500 tons papir og 13000 tons CO2 om året”.


I dag er Blog Action Day 2008

oktober 15, 2008

I dag er det Blog Action Day 2008 – den årligt tilbagevendende dag, hvor bloggere over hele verden søger at forenes for at sætte fokus på en fælles sag. I år er sagen fattigdom.

Fattigdom er ikke noget, jeg tænker meget over i hverdagen. Jeg har ganske vist investeret nogle tusinde kroner i mikrolån i Afrika igennem danske MyC4, men det er mest fordi, jeg godt kan lide konceptet. Jeg får desværre ikke fulgt så meget op på investeringerne, som jeg egentlig gerne ville. Måske er det fordi, vi har en tendens til at tænke, at fattigdom er noget, der kun findes langt, langt væk, at de fleste af os ikke bekymrer os om det i hverdagen?

Men det er ikke kun langt væk, at fattigdommen er udbredt. Som Marius Eriksen skriver, så er Norge det rigeste land i verden. Alligevel lever 500.000 nordmænd ud af 4,7 millioner under EU’s fattigdomsgrænse! Og i Danmark er situationen garanteret heller ikke så rosenrød, som vi går og bilder os selv ind.

En video, der for noget tid siden gav mig et chok over den globale fattigdom, er den her: The Miniature Earth. Se den engang og lad tallene trænge helt ind…

Her er ting, DU kan gøre i dag, for at afhjælpe på fattigdom:

  1. DEL inspirationen. Brug Digg, Delicious, ShareThis og andre værktøjer til at sende budskabet og gode råd videre.
  2. GØR noget. Giv et bidrag til din favorit-organisation, der bekæmper fattigdom.
  3. GIV hjælp til selvhjælp. Opret et mikrolån – fx hos MyC4 – og vær med til at give andre en mulighed for at klare sig selv.
  4. Læs blogposten 88 måder at gøre noget ved fattigdom lige nu

På sitet blogactionday.org kan du læse om projektet og tilmelde din egen blog, hvis du vil deltage i projektet.