Ingen gule badeænder i denne smoothie!

Jeg stod ved køledisken i dag og kiggede forgæves efter økologisk minimælk (du skal aldrig handle ind fem minutter i lukketid!). I stedet faldt mine øjne på en karton Innocent Smoothie. Den reklamerede med, at den indeholdt 100% frugt/frukt.

Innocent smoothie

Innocent smoothie

Da jeg for nyligt blev klogere på kriterierne for, hvornår noget er “rigtig juice” eller “friskpresset juice” (afhænger af hvor frugterne presses – fx før eller efter transport fra plantage til juicetapperi til butik), kiggede jeg kartonen for at se, hvad Innocent præcis lægger i betegnelsen “100% frugt”.

Og til min store fornøjelse var der på bagsiden en klar indholdsfortegnelse:  11 pressede æbler, 2½ mango, 1½ banan, 2 pressede appelsiner, 2 passionsfrugter, lidt limejuice og ingen gule badeænder!

Ja, du læste rigtigt. Det står der sgu’ på kartonen!😀

Folkene fra Innocents morskab stopper i øvrigt ikke her. Således finder man på bunden af kartonen teksten: “åbn i den anden ende, det er mere praktisk” og på siden: “omrystes før åbning, ikke efter”.

Folkene bag Innocent lader i det hele taget til at være en humoristisk gruppe mennesker. For sjov kiggede jeg deres hjemmeside innocentdrinks.dk igennem og faldt over formuleringer som “ikke være genert, bare tryk” (under Mød Os) og “…hvis man køber den (en Innocent smoothie, red.) får man noget for pengene. Det siger Anne Larsen i hvert fald, og hende tør vi ikke sige imod” (reference til en artikel i Søndagsavisen).

Innocents hjemmeside indeholder en meget skæg blog, som er et interessant eksempel på vellykket dialog med kunder, forbrugere og interessenter. Og så har Innocent også en herlig konkurrence på deres site: hvis det lykkes dig at fotografere en af Innocents biler og du mailer billedet til dem, vinder du en kasse smoothies.

Innocent carOg hvad er så min pointe med denne blogpost? Vel egentlig bare, at hvis man tænker lidt ud af boksen og gør nogle utraditionelle ting, så reagerer forbrugerne også og taler om produktet.
Jeg sidder fx og blogger om smoothies og en gul badeand en lørdag aften, hvor jeg burde gøre mig klar til at tage til et middagsselskab, fordi jeg blev så øjeblikkeligt fascineret af påhittet. Det må man sige er smart markedsføring.
P.S. Mango & Passionsfrugt fra Innocent smoothies smager i øvrigt fantastisk!🙂

3 svar til Ingen gule badeænder i denne smoothie!

  1. jomito siger:

    Hej Jesper,

    hvilket fantastisk indlæg. Jeg bliver i strålende humør af den slags oplevelser og har dem slev konstant.

    Jeg kan anbefale dig at nærlæse Hanegals emballager også, knap så fresh, men 100 % ærlige og frie. Deres produkter er også i top!

    Vil følge din blog fremover!

  2. Jesper siger:

    Hej Jomito

    Velkommen på bloggen og tak for de pæne ord!

    Mvh
    Jesper

  3. Line Børretzen siger:

    haha, jeg jobber med det, og leste bakpå. lo meg i hjel

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: