Plesner vinder over Louis Vuitton

Politiken bringer i dag nyheden, at Louis Vuitton har droppet sagsanlægget mod den danske kunstner Nadia Plesner for hendes Simple Living t-shirts, hvis motiv LV mente krænkede deres ophavsret.

I foråret skrev jeg om, hvordan Louis Vuittons jurister nærmest på auto-pilot spyttede sagsanlæg ud uden at konferere med deres pr-folk først. I denne sag resulterede det i massiv negativ omtale for Louis Vuitton, som altså nu har trukket sagsanlægget tilbage – angiveligt fordi Nadia Plesner selv fjernede billedet af den omstridte taske fra sine t-shirts i løbet af sommeren.

Dengang var Louis Vuitton på alles læber og de øverste 20 hits på Google på luksusvirksomhedens navn var fyldt med negative referencer til Darfur og retskravet mod Nadia Plesner. Det ser ud til at være blevet rettet nogenlund op nu – man skal helt ned på en 18. plads i Google for at finde den første henvisning til t-shirt sagen og Darfur.

Nadia Plesner står tilbage med en stor advokatregning men trods alt uden en milliongæld. Hun er i fuld gang med nye projekter til fordel for Darfur.

Louis Vuitton vandt over Darfur

For nogle uger siden skrev jeg et blogindlæg om Nadia Plesners kamp mod modegiganten Louis Vuitton, som senere blev til en artikel på K-forum. I går kunne man så læse på Politikens hjemmeside, at selv om kunstneren og T-shirtdesigneren Nadia Plesner ikke har indgået forlig med Louis Vuitton, og derfor stadig står over for et krav om en millionerstatning for krænkelse af varemærket, så har hun nu valgt at fjerne tegningen af tasken fra sine fremtidige T-shirts.

Nadia Plesner har, som hun selv siger, valgt at bruge sin tid og energi på at hjælpe Darfur frem for på et langt retsligt slagsmål mod Louis Vuitton. Om fjernelsen af håndtasken fra fremtidige T-shirts betyder, at LV dropper søgsmålet, er nok tvivlsomt – specielt efter at Nadia Plesner har afvist den aftale, de var ved at forhandle sig frem til. Men man må da håbe, at der når støvet har lagt sig stadig er nogle kroner tilbage til Darfur. Det var jo det, der var meningen.

Darfur: Louis Vuittons PR-mareridt

Ved at lægge sag an mod et projekt, der skaffer penge til Darfur, har Louis Vuitton stukket hånden i en hvepserede.

Du har sikkert allerede læst om Louis Vuittons sagsanlæg mod designeren Nadia Plesner, som der har været skrevet en del om den sidste uges tid. Hvis ikke, så er historien kort, at den 26-årige danske designer Nadia Plesner har tegnet en håndtaske, der til forveksling ligner Louis Vuittons kendte design, i et billede på en række plakater og T-shirts, hvis salg genererer penge til nødhjælp i Darfur. Det bryder Louis Vuitton sig ikke om, og de har derfor lagt sag an mod Plesner, da hun ikke frivilligt vil stoppe sit velgørende foretagende.

Louis Vuitton kræver ifølge medierne 112.500 kroner i bøder om dagen, for hver dag Plesner gør følgende:

1. Sælger sine T-shirts og plakater på sit website http://www.nadiaplesner.com/
2. Fremviser brevene fra Louis Vuitton på det nævnte website
3. Anvender navnet “Louis Vuitton” på det nævnte website!!

Sagen har fået global medieomtale, og støtteerklæringer fra hele verden strømmer ind på Plesners hjemmeside. Bloggerne og internetaktivisterne er aktivt i gang med at svine Louis Vuitton til i diverse fora, og for et par dage siden sprang også mindst tre Facebook grupper frem til støtte for Nadia Plesner. På Google er der allerede over 61.000 hits på “LV+Darfur”, 39.000 hits på “Louis Vuitton+Darfur” og blandt de første 10 hits på “Louis Vuitton” dukker nyheden om den sagsøgte kunstner op to gange (i hvert fald i Danmark).

Hele sagen er begyndt at minde om et regulært PR-mareridt for Louis Vuitton. Det er specielt faldet de kritiske masser for brystet, at Louis Vuitton sagsøger et non-kommercielt projekt, der skal rejse penge til nødlidende i Afrika, og at summerne i sagsanlægget er så astronomiske. Før medieomtalen (og dermed salget af T-shirts) rigtig tog fart, havde Simple Living kun skaffet omkring 20.000 kroner til Darfur. Det beløb må forventes at være steget betydeligt de sidste par uger.

Uden at jeg skal kloge mig for meget på copyrights og jura, har jeg svært ved at se, at Louis Vuitton har en sag her. Eftersom tegningen kun minder om en Louis Vuitton taske, salget af T-shirtene ikke konkurrerer med Louis Vuittons eget salg af varer og der er tale om et non-profit foretagende, er der efter min overbevisning ikke meget at komme efter. Og kravet om at Plesner ikke må fremvise breve, Louis Vuitton selv har sendt hende, eller skrive deres firmanavn på hendes website, virker direkte i strid med loven om ytringsfrihed.

Men hvorfor har Louis Vuitton så reageret så voldsomt over for det lille filantropiske firma? En forklaring kan være præcedens i forhold til kommende retsopgør. Fjollet eller ej så er specielt store, internationale virksomheder nødt til at tage selv opfattede krænkelser af deres copyright alvorlige, da de ellers kan bruges senere af en modpart i retten (“dengang reagerede I ikke, hvorfor så nu?”).

Uanset bevæggrunden så virker håndteringen af sagen fra Louis Vuittons side klodset og ikke ordentligt gennemtænkt. De har formået at få pisket en stemning op i medierne og har ligefrem vakt internetaktivisterne op til kamp. Flere steder, som på bloggen detfalskested.dk og på Facebook, går opfordringer igen til at genere Louis Vuitton ved at fremprovokere negative søgeresultater igennem linkaktivisme, købe Simple Livings T-shirts og boykotte Louis Vuittons produkter.

Louis Vuitton kunne have undgået hele denne affære ved at tage bestik af situationen og i stedet for at bede Plesner om at droppe sit foretagende så støtte det. De kan ikke løbe fra, at de som virksomhed sælger varer, der ligger i den absolutte luksus-ende af skalaen. Det kan godt være, at Louis Vuitton ikke bryder sig om at se deres design anvendt som kulturikon sat sammen med et sultende barn, men hvis de i det mindste havde anerkendt, at det var det, det var – et kulturikon og symbol på vor tids rigdom – så kunne de have vendt historien til noget positivt.

Rockidoler og filmstjerner er konstant fremme og tale Afrikas sag, uden at de af den grund behøver at undskylde for, at de selv tjener styrtende med penge. Bono har endda været nomineret til en Nobel Pris for sin godhed, selv om han beskyldes for at gemme penge i et skattely. Hvis Louis Vuitton ikke kunne undlade helt at reagere – af hensyn til fremtidig jura – så kunne de have indgået en aftale med Simple Living om, at produktionen af T-shirts var med deres viden og accept på betingelse af, at projektet forblev non-profit og overskuddet fortsatte med at gå til Darfur.

Det er vanskeligt at se, at Louis Vuitton har ret mange muligheder lige p.t. Bloggere skal nok holde liv i historien om sagsanlægget, indtil det enten bliver droppet eller der indgås en form for forlig. Allerede nu står advokater i både Holland og Frankrig parate til at hjælpe Plesner med at håndtere sagen – gratis – og hvis en egentlig boykot af Louis Vuittons produkter begynder, kan sagen ende med at blive en langt større hovedpine for modehuset, end de er villige til at kæmpe med.

Under alle omstændigheder bliver det spændende at følge sagen videre frem.