Bloggen flytter til startsnakken.dk!

Da jeg i sin tid startede denne blog – dengang man var nødt til at have en blog for at kunne kalde sig seriøs rådgiver og vise, at man vidste noget om “de der sociale medier” – var startsnakken.dk allerede taget af Merrild Kaffe, der brugte det som et kampagnesite for at hjælpe Kirkens Korshær. Derfor blev løsningen en wordpress-hosted blog. Den løsning har jeg bandet over flere gange, fordi det på mange måder er ufedt ikke at have fuld kontrol over sit eget indhold.

I årenes løb er aktivitetsniveauet gået i bølge og dal – mest dal de sidste par år – og jeg har ligesom skulle genfinde både lysten til at blogge og et formål med at gøre det flere gange.

I efteråret tog jeg så beslutningen at blive selvstændig kommunikations- og presserådgiver med mit lille selskab God PR IVS. Omkring det tidspunkt besluttede Merrild sig for, at de ikke længere havde brug for startsnakken.dk. Jeg ville gerne begynde at blogge igen, men ville også gerne kunne holde blog og rådgivningsfirma lidt adskildt. Derfor takkede jeg ja, da Merrild ville lade mig overtage www.startsnakken.dk, som nu er platformen for min fortsatte blog-aktivitet herfra.

Tak til gamle og nye læsere for mange spændende meningsudvekslinger. Hvis I læser dette, håber jeg, at I har lyst til at følge med over på det nye site, som er oppe og køre helt i løbet af de næste par dage! 🙂

Jeg har stiftet firma: God PR IVS

Efter mange år som PR-konsulent og presseansvarlig i forskellige store, danske virksomheder, besluttede jeg i efteråret at prøve noget nyt: en tilværelse som selvstændig kommunikations- og presserådgiver!

Opstarten gik over al forventning, idet jeg nåede at være fuldt booket fra slutningen af oktober og helt frem til nytår – før jeg overhoved havde cvr-nr., firmanavn eller hjemmeside på plads. Men den slags “startvanskeligheder” er jo ren luksus 🙂

1. januar 2014 blev den nye IVS-selskabsform (iværksætterselskab) tilgængelig, og 2 dage senere var God PR IVS oprettet hos Erhvervsstyrelsen – faktisk blev det det første iværksætterselskab i Danmark!

Nu er jeg så rådgiver og tekstforfatter eller hvad man skal kalde det. Jeg laver både presse-orienteret arbejde og journalistisk arbejde samt generel rådgivning om kommunikation for virksomheder, organisationer og offentlige institutioner. Det kan du alt sammen læse mere om på hjemmesiden, hvis du er interesseret.

Har du lyst til at høre nærmere eller få input på en kommunikationsudfordring, du sidder med, er du meget velkommen til at give mig et ring på +45 61 67 45 85!

VisitSweden has the PR opportunity of a lifetime!

I usually don’t blog in English, but I do today in the hopes VisitSweden will see this and act on it.

Following the highly controversial tweets by 27-year old Sonja Abrahamsson this week on their official @Sweden account, VisitSweden has been handed a gift by the gods of PR themselves: international comedy star and tv-host Steven Colbert of the Colbert Report has offered to take over the Twitter account when it changes to a different person next week as part of VisitSweden’s ongoing experiment “Curators of Sweden”!

VisitSweden writes that the account can only be managed by Swedish citizens but that “in the future” other nationals may be guest tweeters as well. And it is this idea that Steven Colbert has seized on. Following last night’s program, he has launched a campaign to rally support for his idea, urging followers and fans to send an e-mail to curatorapplication@visitsweden.com or to tweet about it using the hashtag #artificialSwedener are currently doing.

tweets from fans

Sad to say, I don’t think VisitSweden is going to accept Steven Colbert’s offer, but they should. Up until now, the six months old shared Twitter account’s worst offense has been tales of masturbation, but the comments by Sonja about jews and more have genuinely offended and shocked a lot of people.

VisitSweden is faced with either a) declaring that the project is a failure and apologizing or b) defending their curators’ freedom of speech and idea of the social experiment and suffer the condemnation and negative reactions that follow. Naturally, a) means a loss of face and embarrasment. But if VisitSweden choses the latter, who knows what future curators might tweet to ‘stir things up’ and have some fun at Sweden’s expence?

Instead, VisitSweden could accept Colbert’s offer and demonstrate that they have a sense of humour and can acknowledge that perhaps this was a bit too much. It is a sort of a non-apology apology. On top of that, having Steven Colbert as your ambassador for a full week is a PR scoop that money can’t buy. Not only would the number of followers of @Sweden explode, which will benefit VisitSweden afterwards, but the stunt is also sure to generate tons of other earned media as the story spreads like wildfire.

So, I am going to e-mail VisitSweden and tweet about this and hope that miracles actually do happen. 🙂

Fodboldstjerner hjælper forsvundne børn

Den tyske organisation “Initiative Vermisste Kinder” ønskede at sætte fokus på, at der årligt efterlyses 100.000 forsvundne børn i Tyskland, og de ønskede at gøre det så billigt og effektfuldt som muligt. Løsningen blev en håndsrækning fra topholdet FC Bayern München, der gik direkte i hjertet på 15 millioner tv-seere.

FC Bayern München fremviser før kampen mod Real Madrid et billede af et af de mange forsvundne børn sammen med navnet på kampagnen: "Deutschland findet euch" ("Tyskland vil finde jer!")

Nogle gange er de simpleste ideer, der skaber de mest markante resultater. Organisationen “Initiative Vermisste Kinder” fik en af de bedre, da de allierede sig med det tyske tophold FC Bayern München for at sætte fokus på behovet for hjælp med at eftersøge de 100.000 børn, der årligt bliver meldt savnet i Tyskland.

Forud for venskabskampen mod Real Madrid den 13. august 2010 fremviste holdkaptajn Marc van Bommel et billede af Deborah, der havde været meldt savnet siden 1996. På billedet var trykt navnet og hjemmesiden for en kampagne, der skulle bringe børnene hjem igen.

Billedet gik jorden rundt.

I løbet af få øjeblikke var kampagnen på alles læber i Tyskland og tusindvis af mennesker strømmede ind på hjemmesiden og kampagnens tilhørende Facebookside.

Her var der lagt profiler og beskrivelser ind på de utallige børn, som organisationen gerne ville have offentlighedens hjælp til at finde og i løbet af blot en uge havde flere tusinde frivillige meldt sig til at hjælpe.

De satte plakater op, som de downloadede fra nettet, i de områder hvor børnene sidst var set. Plakaterne var forsynet med QR-koder, som ledte direkte ind på det enkelte barns online profil, hvor folk havde mulighed for at efterlade kommentarer og tips. Derudover blev der udviklet en mobil app, som gav de frivillige besked, når nye børn blev meldt savnet.

I dag har Facebooksiden https://www.facebook.com/deutschlandfindeteuch over 122.000 fans, og i modsætning til fans’ne på mange kommercielle fan-pages på Facebook, er disse fans faktisk utroligt aktive i det frivillige arbejde. Ved at holde fokus på at give de frivillige nyttige redskaber til at gøre en forskel har man på bare seks måneder formået at skabe et af de største netværk af frivillige i hele Tyskland!

Og de første børn er allerede sikkert hjemme igen.

Hvilke eksempler kender du på kampagner, der er nået langt med få, simple midler? Del dine erfaringer, tanker og kommentarer nedenfor! 🙂

Budskabstræning der tager overhånd

Labour partiets leder, Ed Miliband, blev interviewet om strejker i den offentlige sektor, og han gjorde alt, hvad han kunne, for at kontrollere budskabet. Han gentog sine egne pointer igen og igen og han ignorerede journalistens spørgsmål. Desværre – for ham – har det den modsatte af den ønskede effekt 🙂

9PR opfordrer indirekte til Facebook-spam

Det er en hårfin balancegang at aktivere og engagere Facebook-brugere, når man har en page og et produkt, man gerne vil have, at de skal kende til. Det københavnske bureau 9PRs seneste påhit er en konkurrence, hvor de fik landets største mode- og livsstilsmagasiner til at bede deres fans om at ‘like’ 9PR for først derefter at kunne stemme på deres yndlingsmagasins bidrag i en påskeæg-konkurrence. Det er muligvis ikke eksplicit imod Facebooks promotion-regler men ikke desto mindre en fremgangsmåde, der avler mere irritation end nye fans.

Lad det være sagt med det samme: jeg er ikke ekspert i Facebooks regler for promotion og konkurrencer. Og jeg har ikke noget specielt imod 9PR, som stod bag påskeægkonkurrencen, der blev inspirationen til dette indlæg. Efter at jeg havde “syntes godt om” deres page, skrev jeg til pigerne i bureauet, om de var klar over, at deres konkurrence var hvis ikke i strid med så i hvert fald på kanten af Facebooks regler. Det opslag blev prompte fjernet uden svar.

Facebooks promotionregler siger, at “You will not condition entry to the promotion upon taking any other action on Facebook, for example, liking a status update or photo, commenting on a Wall, or uploading a photo”. I den forstand har 9PR ikke overtrådt reglerne direkte, for reelt er det en række magasiner, som er konkurrencens deltagere (nb! konkurrencen sluttede i dag kl. 12). Men for at magasinernes læsere kunne deltage og støtte med et “synes godt om” til et påskeæg-foto, var de nødt til at først at “synes godt om” 9PRs page på Facebook. Så på den måde fik 9PR en (må man formode) lang række nye ‘fans’.

9PR forsøger aktivt på deres wall og i deres fans nyhedsstrøm at få deltagere ind og stemme på æggene

Det er langt fra første gang, at jeg er stødt på opfordringer til at deltage i en Facebook-konkurrence. Som regel er det løfter om lodtrækning om krydstogtrejser eller fladskærme, der får gamle klassekammerater eller venner, jeg ikke har hørt fra i 10 år, til at “invitere” mig til at deltage. Rørende. Og når jeg undersøger konkurrencevilkårene, hænger det som regel sammen med, at hver deltager loves X antal lodder, for hver af deres venner, de opfordrer til at deltage i konkurrencen.

Facebook-spam er de nye kædebreve og pyramidespil – og dårlig PR

Det undrer mig, at seriøse firmaer (som jeg formoder 9PR er) tager den slags metoder i brug. Sociale mediers styrke er faciliteringen af nye relationer, men hvad er min første reaktion, når jeg skal hoppe igennem diverse ringe for at kunne deltage i en konkurrence? Irritation. I stedet for at skabe en relation til mig, bliver jeg rent ud sagt brugt af afsenderen. Mine venner ser i min status-update, at jeg nu er ‘fan’ af noget nyt, og det er jo gratis promotion på min bekostning. Jeg giver, og jeg får kun meget lidt eller slet intet retur.

Det er ikke ligefrem det bedste udgangspunkt for det nye bekendtskab, og jeg tror ikke på, at konkurrencer med indbyggede, tvungne “synes godt om” klausuler på nogen måde skaber hverken loyalitet eller interesse hos deltagerne. Tværtimod.

Så hvis du sidder og overvejer, om ikke I skulle lave en konkurrence, så en masse mennesker kan komme til at “synes godt om” jeres page og efterfølgende modtage alle jeres budskaber via Facebook, så spørg dig selv, hvordan du selv helst ville lære et nyt produkt eller firma at kende. Ved at blive presset til at spamme alle dine kontakter? Næppe. 🙂

Må man kritisere KUNDENS konkurrenter?

Vizeum i Norge er kommet i spotlyset, fordi konsulenter fra bureauet, der rådgiver flyselskabet Norwegian, har efterladt flere kritiske kommentarer på SAS’ Facebookside. Men hvor går grænsen for interessekonflikter og kan man overhoved agere privat længere i de sociale medier?

I tirsdags var jeg konferencier ved et debatarrangement afholdt af Social Media Club Copenhagen hos HK Hovedstaden. Emnet var medarbejderpolitikker for ansattes brug af sociale medier, og en af de pointer der bl.a. blev slået fast var, at man skal holde sig fra at kommentere på – endsige kritisere – konkurrenterne eller deres produkter i sociale medier.

Faktisk anbefalede ekspertpanelet også, at man afholdt sig fra fx at anmelde produkter fra den virksomhed, man selv arbejder for (uanset om det var positivt eller negativt), fordi positive udtalelser ville være utroværdige (set i lyset af ansættelsesforholdet) og negative kommentarer kunne være en overtrædelse af loyalitetsforpligtelsen over for arbejdsgiveren.

Nu står Vizeum så med en dum sag. Selv om selvskabet beklager og siger, at kommentarerne blev skrevet af de ansatte på eget initiativ og som forurettede SAS-kunder, klinger det hult. Det var nemlig ikke bare en enkelt men flere ansatte, som havde skrevet de negative kommentarer – og det ligner en bevidst organiseret handling.

Uanset hvad der er op og ned i historien, giver det Vizeum ridser i lakken, at man overhoved kan få mistanken, at de lod sig bestille til at levere en sviner til SAS, fordi det skaber tvivl om uafhængigheden og ærligheden i alle de kommentarer fra brugere og kunder på nettet, som vi i stadig stigende grad bruger som grundlag, når vi træffer beslutninger om køb og investeringer. Vizeum bliver forbundet med manipulation, og det reagerer vi næsten altid stærkt negativt på.

En storm i et glas vand?

Thilde Vesterby stiller på sin blog spørgsmålet: “Er der virkelig en historie her?” og det synes jeg faktisk, at der er. Journalisten på Business.dk, der har historien fra Dagens Næringsliv i Norge, er godt klar over, at forbrugerne orienterer sig mod hinanden for at få et indtryk af flyselskaberne, der ligger i skarp konkurrence med hinanden. Og når konsulenter med association til Norwegian puster til negative historier om SAS, er det relevant at spørge, om det er bestilt af Norwegian. Og at gøre læserne opmærksomme på, at det kan ligge skjulte motiver bag, hvad de ellers måtte læse som almindelige kunde-kommentarer på nettet.

Jeg synes, at historien illustrerer, at man ikke alene bør holde sig fra at kommentere på konkurrenterne men også på kundernes konkurrenter. Det er en interessekonflikt, som i den grad risikerer at ramme dig lige tilbage i nakken for fuld kraft – som det er sket her for Vizeum.

Hvad mener du? Smid en kommentar nedenfor! 🙂

Foto: Norwegian

Dagens link: 20 ting enhver PR-medarbejder bør vide, hvordan man gør

Er du fulgt med tiden? Og har du samtidig styr på det grundlæggende håndværk i PR-faget?

PR-branchen er blevet voldsomt påvirket – og udfordret – af de sociale mediers indtog i de sidste 3-4 år. Det er i stigende grad nødvendigt at være med på noderne og have forståelse for, hvordan forbrugernes anvendelse af Facebook, Twitter og YouTube påvirker kundernes forretning. Samtidig er der dog en række klassiske konsulent-dyder, som ikke går af mode lige foreløbigt.

Susan Young fra Ragan’s PR Daily har sammenfattet blogposten “20 things every PR pro should know how to do”, som er en glimrende “opskriftsamling af nye og gamle færdigheder, der vil være alle PR-medarbejdere til gavn. Indlæggets 20 punkter samler hver 2-4 links til andre spændende artikler under en simpel overskrift og en kort forklaring. Læs det og bliv klogere allerede i dag! 🙂

Turde DU sige ‘Mors Dag’ og ‘tørhed i skeden’ i samme pitch?

En sjælden gang imellem oplever man, at det er svært at få ordene frem, når et produkt skal sælges ind til en journalist eller blogger. Et firma med en helt speciel idé til Mors Dag måtte da også bide i græsset og nøjes med en skriftlig pitch. Det gør den nu ikke ringere! 😀

Mit livs værste (som i pinligste) pitch til dato var, da jeg skulle forsøge at få sexologen Joan Ørting til at forholde sig til et nyt kondom-mærke fra RFSU i håb om, at hun ville endorse det med en kommentar i pressematerialet. Jeg husker ikke længere navnet, men dette kondom var formet på en måde, så det skabte den helt rigtige “friktion”, og markedsføringsvinklen var, at det nærmest var at betragte som et sexlegetøj – noget der gjorde det bedre “både for ham og hende”.

Der sidder jeg så med Joan Ørting i røret og prøver at forklare hende, at vi gerne vil have, hvis hun vil sige noget i pressemeddelelsen om, at sådan et kondom vil kunne gøre det sjovt at bruge kondom – noget man kan nyde sammen som par eller noget i den dur.

Du bruger det vel selv?

Uheldigvis havde Joan jo ikke haft lejlighed til at prøve det (det var ikke lanceret i Danmark endnu), og jeg havde været dum nok til at spørge om hendes mening med det samme, fordi jeg var lidt presset af en deadline. Men søde Joan var nysgerrig, og hun er ikke typen, der er bonert, så hun begynder da som det mest naturlige i verden at spørge mig, hvad jeg syntes om kondomet? Om det virkelig virker? Om min kæreste kunne lide det? osv. osv.

Og der sidder jeg så – i et åbent kontorlandskab fuld af skraldgrinende kolleger – og prøver ildrød i ansigtet at forklare, at jeg faktisk ikke selv havde testet “mit” produkt endnu. Lad os bare slutte af med at sige, at “for ham og hende” blev en gængs joke på kontoret, og at jeg vandt prisen for mest katastrofale – men morsomme – opkald til årets julefrokost det år 🙂

Mor er den bedste i verden – men tør i…

Jeg ved ikke, om det er erkendelsen af, at Replens ville være for hårdt et produkt at sælge ind telefonisk og samtidig holde masken, men i hvert fald valgte selskabet at pitche den populære blog Mom-101 skriftligt med denne idé til den perfekte gave til din mor på Mors Dag.

Hvad var dit værste / bedste / sværeste / sjoveste pitch? Smid en kommentar i feltet nedenunder! Og hvis du grinede undervejs, kan du naturligvis dele denne blogpost eller give den et like 🙂

Tweet sponsortekster med samvittigheden (og juraen) i orden

Markedsføringsloven siger klart, at det er ulovligt at reklamere for produkter og serviceydelser på en blog, hvis man ikke oplyser, at man har modtaget betaling eller en anden form for modydelse.

De danske regler for mikrobloggingtjenesten Twitter er – mig bekendt – knapt så skarpt formulerede og efterprøvede, en juridisk gråzone om man vil.

Federal Trade Commission i USA har dog allerede for et år siden indført såkaldte guidelines vedrørende betalt indhold i berømtheders tweets, Facebookopdateringer m.m. Det har det britiske Office of Fair Trading (OFT), der er FTC’s modpart, nu lagt sig op ad i deres eget forsøg på at regulere eller vejlede for brugen af bl.a. testimonials og product placement i de sociale medier, skriver Wall Street Journal.

Hvis du gerne vil tweete betalt indhold og samtidig være ærlig omkring det (kan varmt anbefales), kan du anvende følgende populære hashtags: #spon for sponseret indhold, #paid hvis du har modtaget betaling for at tweete indholdet eller #samp, hvis du har modtaget en produktprøve (sample) som modydelse for din tweet.

Blogger eller tweeter du kommercielt, og har du lyst til at dele dine erfaringer?