9PR opfordrer indirekte til Facebook-spam

april 20, 2011

Det er en hårfin balancegang at aktivere og engagere Facebook-brugere, når man har en page og et produkt, man gerne vil have, at de skal kende til. Det københavnske bureau 9PRs seneste påhit er en konkurrence, hvor de fik landets største mode- og livsstilsmagasiner til at bede deres fans om at ‘like’ 9PR for først derefter at kunne stemme på deres yndlingsmagasins bidrag i en påskeæg-konkurrence. Det er muligvis ikke eksplicit imod Facebooks promotion-regler men ikke desto mindre en fremgangsmåde, der avler mere irritation end nye fans.

Lad det være sagt med det samme: jeg er ikke ekspert i Facebooks regler for promotion og konkurrencer. Og jeg har ikke noget specielt imod 9PR, som stod bag påskeægkonkurrencen, der blev inspirationen til dette indlæg. Efter at jeg havde “syntes godt om” deres page, skrev jeg til pigerne i bureauet, om de var klar over, at deres konkurrence var hvis ikke i strid med så i hvert fald på kanten af Facebooks regler. Det opslag blev prompte fjernet uden svar.

Facebooks promotionregler siger, at “You will not condition entry to the promotion upon taking any other action on Facebook, for example, liking a status update or photo, commenting on a Wall, or uploading a photo”. I den forstand har 9PR ikke overtrådt reglerne direkte, for reelt er det en række magasiner, som er konkurrencens deltagere (nb! konkurrencen sluttede i dag kl. 12). Men for at magasinernes læsere kunne deltage og støtte med et “synes godt om” til et påskeæg-foto, var de nødt til at først at “synes godt om” 9PRs page på Facebook. Så på den måde fik 9PR en (må man formode) lang række nye ‘fans’.

9PR forsøger aktivt på deres wall og i deres fans nyhedsstrøm at få deltagere ind og stemme på æggene

Det er langt fra første gang, at jeg er stødt på opfordringer til at deltage i en Facebook-konkurrence. Som regel er det løfter om lodtrækning om krydstogtrejser eller fladskærme, der får gamle klassekammerater eller venner, jeg ikke har hørt fra i 10 år, til at “invitere” mig til at deltage. Rørende. Og når jeg undersøger konkurrencevilkårene, hænger det som regel sammen med, at hver deltager loves X antal lodder, for hver af deres venner, de opfordrer til at deltage i konkurrencen.

Facebook-spam er de nye kædebreve og pyramidespil – og dårlig PR

Det undrer mig, at seriøse firmaer (som jeg formoder 9PR er) tager den slags metoder i brug. Sociale mediers styrke er faciliteringen af nye relationer, men hvad er min første reaktion, når jeg skal hoppe igennem diverse ringe for at kunne deltage i en konkurrence? Irritation. I stedet for at skabe en relation til mig, bliver jeg rent ud sagt brugt af afsenderen. Mine venner ser i min status-update, at jeg nu er ‘fan’ af noget nyt, og det er jo gratis promotion på min bekostning. Jeg giver, og jeg får kun meget lidt eller slet intet retur.

Det er ikke ligefrem det bedste udgangspunkt for det nye bekendtskab, og jeg tror ikke på, at konkurrencer med indbyggede, tvungne “synes godt om” klausuler på nogen måde skaber hverken loyalitet eller interesse hos deltagerne. Tværtimod.

Så hvis du sidder og overvejer, om ikke I skulle lave en konkurrence, så en masse mennesker kan komme til at “synes godt om” jeres page og efterfølgende modtage alle jeres budskaber via Facebook, så spørg dig selv, hvordan du selv helst ville lære et nyt produkt eller firma at kende. Ved at blive presset til at spamme alle dine kontakter? Næppe. 🙂

Reklamer

Farer ved hashtag-baserede kampagner

december 16, 2010

Vodafones nye #mademesmile-kampagne blev kapret af aktivister og ballademagere, fordi Vodafone ikke havde taget ved lære af Skittles og The Telegraph

Hashtags er for Twitter, hvad tags er for blogs – en måde at knytte emneord til din tekst, så den bliver nemmere at søge frem for andre. På mikrobloggingtjenesten Twitter markeres hashtags med “havelåge-tegnet” #, og indekseres herefter automatisk i diverse søgemaskiner, så det er nemt for Twitter-brugere at følge deres yndlingsemner. #dkpol er fx et populært hashtag for alle, som gerne vil følge og diskutere udviklingen i dansk politik.

Virksomheder og organisationer har luret, at hashtags er et suverænt værktøj til at organisere samtaler og til at måle, om forbrugerne taler om deres produkter og services. Desværre er hashtags så nemme at anvende, at de også er utroligt nemme for spøgefugle og aktivister at misbruge.

Det måtte det britiske teleselskab Vodafone sande, da de sidste weekend lancerede deres nye kampagne på Twitter. Konceptet var enkelt: skriv et tweet om noget, der fik dig til at smile, og marker det med hashtag’en #mademesmile. Så deltager du automatisk i lodtrækningen om præmier. Vodafone havde endda lavet en kampagneside, hvor alle tweets med dette hashtag blev vist i realtime.

Nemt for spammere og aktivister

At fortælle, at man viser alle tweets med et bestemt hashtag på ens hjemmeside er en åben invitation til spammere og spøgefugle. Det bærer en søgning på #mademesmile da også præg af. De første dage efter konkurrencen åbnede var der mange spammere, som øjnede en mulighed for at få deres budskab med i strømmen, der hvor opmærksomheden var stor. Derfor blev #mademesmile brugt i tweets som reklamerede for meget andet og mere end det fællesskab, Vodafone forsøgte at skabe med kunderne.

Meget værre for Vodafone var det dog, at aktivister fra UK Uncut opdagede, at tweet-strømmen på Vodafones site ikke var modereret på nogen måde. UK Uncut er en gruppe aktivister, som kæmper for at få multinationale selskaber og velhavende forretningsfolk, der betaler meget lidt i skat, til at yde mere til fællesskabet. Da Vodafone sidste weekend lancerede deres kampagne, gik UK Uncut derfor i sving med at tweete om, hvordan Vodafone efter sigende unddrager skattebetalingerne i Storbritannien. Alle tweets blev markeret med #mademesmile – og bragt direkte på Vodafones eget site!

Historien gentager sig

Havde Vodafone læst lidt på lektien, inden de lancerede deres kampagne, ville de nok have besluttet sig for at køre en modereret strøm af tweets på deres site (det ser det også ud til, at de gør nu). Vodafone kunne nemlig have lært af Skittles, som i 2009 forsøgte sig med samme kampagneidé. Skittles bragte alle tweets med #skittles direkte på deres site, hvilket afstedkom en del latrinær humor på Skittles bekostning. Også avisen The Telegraph kom galt afsted i 2009, hvor man forsøgte sig med en nyhedsstrøm med tweets omkring de politiske budgetforhandlinger markeret med #budget.

Desværre var denne nyhedsstrøm også umodereret, og spøgefugle fik derfor lejlighed til bl.a. at tweete “Breaking news: Barclay Brothers to pick up your tax bill in unprecedented act of philanthropy. #Budget” på avisens hjemmeside (Barclay brødrene er to meget reserverede rigmænd, som bl.a. ejer avisen).


Undgå spamfilteret – 5 regler for god brug af presselister

maj 13, 2008

De fleste journalister kender til fænomenet med en indbakke, der bugner af mails fra alle og enhver, der ønsker at få to minutters offentlig taletid. Det tager tid at sortere de mest relevante fra, og til sidst bliver det bare en daglig rutine at delete alt, hvad der ikke umiddelbart har en fængende subject-linje. Desværre er PR-branchen stadig fyldt med folk, der tror, at det bare handler om at ramme flest mulige modtagere på diverse redaktioner, så kommer medieomtalen nok.

Redaktøren på Wired Magazine, Chris Anderson, er nu blevet så træt af henvendelser, der bare er sendt til ham personligt, fordi han er redaktør, at han er begyndt at sende PR-folk i spamfilteret første gang, de sender ham noget, som skulle have været sendt til en generel redaktionel e-mailadresse i stedet. Og der er ingen nåde. Den seneste måneds syndere har Chris netop offentliggjort på sin blog med en bemærkning om, at hvis en spammer høster de nu offentliggjorte e-mails, så vil det bare være poetisk retfærdighed.

Det er interessant at se, at flere af de virkeligt store PR-bureauer i USA, som burde vide bedre, er på Chris’ liste, så som Edelman, Webershandwick og, desværre i et tilfælde, GCI. Man kunne ellers godt tro, at den slags fejl var for amatører, men nej. Lad mig derfor opstille et par tommelfingerregler for god håndtering af presselister:

  1. Presselister og -databaser er til brede udsendelser af nyheder, som pr. definition er alt andet end solohistorier. Derfor er det hverken gavnligt eller tilrådeligt at sende fast til redaktører personligt, da næsten alle medier har en fast redaktionsadresse, som kontinuerligt monitoreres af en stab af nyhedsvagter, redaktører, ajourhavende og redaktionssekretærer. Tro mig, de skal nok kigge på din nyhed hurtigt og vurdere, om det er noget for dem. Redaktørens personlige mail er til lige netop det – personlige mails.
  2. Skriv kun direkte til navngivne journalister eller redaktører i disse tre situationer:
    1. Hvis du forudgående har talt i telefon med vedkommende og aftalt, at du sender noget
    2. Hvis du har haft kontakt til vedkommende, som har accepteret eller bedt om at komme på en bestemt presseliste for jævnligt at modtage nyheder om et givent emne/firma/produkt
    3. Hvis du igennem noget tid har leveret nyheder og tips til vedkommende, så I har en fælles forståelse af, at du godt kan skrive uopfordret med historier
  3. Hvis en redaktion skriver tilbage og frabeder sig flere pressemeddelelser, så kan det fx være fordi, de kun skriver lokalstof (hvis det er et distriktsblad), de får alt for mange henvendelser og prøver at begrænse byrden, eller fordi du ikke har sat dig nok ind i, hvordan de ønsker at modtage pressemateriale. Måske har du brugt et uhensigtsmæssigt filformat, for store vedhæftede filer eller bare vægtet stoffet forkert. Der er fx stor forskel på, hvordan radiostationer og avisredaktioner ønsker at modtage stoffet. Lad være med at sende sådan en redaktion mere – i hvert fald til du har snakket med redaktøren. Tro ikke, at “næste gang går det nok bedre, og de opdager nok ikke, at det er mig igen”. Det gør de, og du risikerer bare at ryge i deres spamfilter, sådan som dem, der forstyrrede Chris Anderson. Og det er hverken du eller dine kunder tjent med. Tal i stedet med den pågældende redaktør, undskyld hvis de har følt sig generede af dine udsendelser, og prøv at finde frem til, hvordan du bedst servicerer dem i fremtiden uden at spamme dem unødigt. Jeg taler af erfaring, når jeg siger, at 7 ud af 10 redaktører falder til ro og kommer frivilligt tilbage på presselisten, når de føler, at du tager dem alvorligt og respekterer deres travle hverdag. Og resten takker pænt nej men taler i hvert fald ikke dårligt om dig og dit firma bagefter.
  4. Hvis du etablerer en fast udsendelsesliste – fx på vegne af en bestemt kunde eller et produkt – så gør det nemt at melde sig af listen igen. Det kan du fx gøre med en lille signatur og et link i bunden af dine udsendte nyheder.
  5. Tænk dig om. Det handler ikke om at ramme flest mulige medier men at ramme de relevante medier. De fleste kunder forstår godt konceptet kvalitet over kvantitet, så der er ikke nogen grund til at gøre alle journalisternes hverdag mere hektisk ved at sende dem pressemeddelelser, som en stor del af dem ikke vil bruge, hvis du i forvejen ved, hvad det er for 10-20 medier der med al sandsynlighed vil interessere sig for historien.

Disse regler har ikke til hensigt at give dig berøringsangst med medierne. Rigtig mange journalister forstår heldigvis arbejdsværdien af de pressemeddelelser, de modtager, og sætter pris på dem. Men målret dine udsendelser mod relevante modtagere og tro ikke, at chefredaktøren er en genvej til omtale.


Er din Facebook hacket? Læs her!!

april 24, 2008

Et par gange har jeg set sære ting på Facebook; venner som tilsyneladende pludseligt arbejder for suspekte distributører af alskens medicin og Viagra og spammer andres Walls med reklamer. Fænomenet kaldes phishing og går ud på at franarre dig kontooplysninger, passwords eller andre følsomme oplysninger.

I dag så jeg fx dette i min news feed på Facebook – et tydeligt tegn på at min veninde er hacket:

Hvis du er blevet hacket, skal du hurtigst muligt ind på Facebook, svare på dit kontrol-spørgsmål og så ændre dit password. Hvis du IKKE har et kontrol-spørgsmål, så er det en god ide at få lavet et. Ellers vil administratorerne ikke lukke dig ind, hvis du først er blevet anmeldt for spam!

Se hele forklaringen, og hvad du stiller op, her på Facebooks egen blog.