Pink Ponies: hvordan et reklamebureau udrettede et mirakel af en kampagne – for en børnefødselsdag

Reklamebureauet John St. i Toronto tager deres opgaver alvorligt – meget alvorligt. Grundig målgruppeanalyse, en bred vifte af moderne mediekanaler og en præ-event med vigtige meningsdannere foruden en ganske særlig gæst blev alle taget i brug, da bureauet i 2010 skulle løse en af deres hidtil sværeste opgaver: at skabe en børnefødselsdag for 8-årige Chelsea, der ville vække opsigt i en verden allerede fuld af sjove børnefødselsdage!

Det er der kommet en fascinerende case-video ud af:

🙂

Spøgefugl penis-tekster PR-selskabs video om deres Twitter-profil

Der er fire store, multinationale selskaber i verden, som hver især igennem kæder og datterselskaber ejer langt størstedelen af verdens reklame-, PR- og kommunikationsbureauer: Interpublic, Omnicom, WPP og Publicis Groupe. Det sidstnævnte selskab, Publicis Groupe, har hovedkvarter i Paris og kan stolt kalde sig verdens førende inden for digital og interaktiv kommunikation (de sad på 22,4% af omsætningen world-wide i 2009).

Forleden udgav Publicis Groupe så en YouTube video som en reklame for deres nye Twitter-profil:

Det har dog ikke taget lang tid før en spøgefugl på internettet lagde en ny version ud – denne gang med tekster:

🙂

Husk at smile når aktivister kommer på besøg

Yellow Pages scorer PR-selvmål, da aktivister dumper 500 uønskede telefonbøger på deres fortorv og filmer begivenheden

Den 22. oktober besøgte et par aktivister Yellow Pages hovedkvarter i Montreal og returnerede et mindre bjerg af ubrugte telefonbøger, som de havde afhentet over hele byen. Aktionen var en protest mod Yellow Pages’ fortsatte uddeling af gratis telefonbøger, som ifølge aktivisterne Aimee og Kyle mange steder er uønskede og kun ligger og flyder som skrald i trappeopgangene – og som Yellow Pages lover at hente, når man brokker sig, men de dukker bare aldrig op.

Aimee og Kyle samler i løbet af et par dage en hele varevogn fuld af telefonbøger og i en protestaktion smider de dem så i et bjerg på fortovet foran Yellow Pages’ hovedkvarter. Og her er det så, at Yellow Pages’ PR-dame kommer ud for at tale med aktivisterne. Desværre klarer hun det ikke særligt godt. Hun er afvisende over for Aimee og Kyles beklagelser og henviser igen og igen til, at “deres tal viser, at langt størstedelen af modtagerne værdsætter at modtage Yellow Pages”. Her kunne man godt have ønsket sig, at hun havde imødekommet kritikken med respekt for de gener, aktivisterne beskriver, de uafhentede telefonbøger udgør, og en flig af beklagelse.

Men Yellow Pages lader til ikke alene at have låst sig fast på deres hovedbudskab, som de hamrer igennem igen og igen. De har også besvær med argumenterne. Situationen tager en absurd drejning, da PR-damen beder Aimee og Kyle lade være med at smide telefonbøgerne på fortovet foran hovedkvarteret, “fordi de udgør en brandfare og er til gene for børn i den nærliggende børnehave”! Hun lader ikke til at indse, at lige præcis de argumenter kan anvendes med omvendt fortegn af beboere i samtlige etageopgange, som ikke ønsker at modtage Yellow Pages. Det må vist kaldes et selvmål.

Man kan mene om Aimee og Kyles aktivisme, hvad man vil. På bloggen Proper Propaganda kritiseres de fx i kommentarsporet for en barnlig fremgangsmåde, som på narcisistisk vis sætter dem selv og ikke problemet i centrum, og for ikke reelt at ønske en konstruktiv dialog med Yellow Pages. For mig er det interessante i videoen dog Yellow Pages’ PR-dames reaktion, da de møder op.

Hun har hjælpere stående parat til at slæbe bøgerne væk så hurtigt som muligt, men de gør det i genanvendelsescontainere. Jeg havde måske nok valgt nogle ladvogne, så aktivisterne ikke fik mulighed for at filme mig, mens jeg smed mit eget produkt ud som affald. Naturligvis kan man argumentere for, at nogle af telefonbøgerne sikkert var så snavsede og flossede, at de ikke kunne genanvendes til udlevering andre steder, men det ser bare skidt ud, og Kyle og Aimee bider da også mærke i det i filmen.

Aimee fortæller, at Yellow Pages havde fået 4 dages varsel før aktionen. På fire dage ville jeg mene, at de godt kunne have forberedt sig væsentligt bedre. Helt elementært lader de til at have låst sig fast på hovedbudskabet, at Yellow Pages er et populært og efterspurgt produkt og så udvalgt nogle nøgletal, som understøtter det postulat. Men de har overset, at den slags argumenter ikke bidder på aktivister, som ved selvsyn mener at have konstateret det modsatte. Samtidig gør PR-damen intet for at anerkende, at der måske er to sider i sagen. Der bliver med andre ord ingen dialog og derfor intet kompromis og ingen sympati til Yellow Pages.

Aimee fortsætter sin aktion på YellowPageMountain, hvor hun bl.a. har fortsat historien med også at dykke ned i Yellow Pages mere eller mindre løgnagtige salgsmetoder – ouch!

I Danmark synes 138.408 personer om Facebook gruppen “Afskaf telefonbøger – spar 6500 tons papir og 13000 tons CO2 om året”.

Tankevækkende pointe om sociale mediers potentiale

Min ven Martin var så venlig i dag at dele denne underholdende historie om en flash-mob, der går helt galt. Meget tankevækkende pointe og god storytelling om de sociale medier og internettets potentiale! 🙂

Hvilken begivenhed har givet dig den stærkeste oplevelse af, at sociale medier forandrer vores verden i en rasende fart?

Når forbrugeren slår op med reklamemanden…

Brian Solis’ nye e-bog om sociale medier indeholdt et link til denne lille underholdende film om, hvordan en forbruger slår op med sin reklamemand, fordi de ikke længere har det indbyrdes forhold, hun ønsker. Ret underholdende og en tankevækkende måde at illustrere overgangen fra massekommunikation til dialog på.

Museum viser, hvordan folk lejede film før internettet

Dette morsomme klip fra the Onion viser, hvordan Blockbuster driver et levende museum, hvor gæsterne kan se, hvordan man “i gamle dage” var nødt til at køre ned i videobutikken og leje en fysisk film i stedet for bare at downloade den.

Det er naturligvis bare mere god spas fra the Onion, men samtidig synes jeg, at det er tankevækkende, fordi jeg selv er vokset op med Betamax og pladespiller og har det med at glemme, at der er en hel generation efter mig, som kun husker VHS og cd’er og efter dem kommer snart en ny generation, som aldrig har kendt andet end at være online hele tiden.

Derfor synes jeg, at filmen er et skægt glimt ind i en fremtid, der ikke er alt for langt væk. 🙂

Videointroduktion til Twitter

Common Craft laver en række gode videointroduktioner til sociale medier, podcasts, billeddeling og mange andre spændende ting. Dette er deres video om Twitter tjenesten, der giver en god grundlæggende indsigt i fænomenet og teknikken.

 

YouTube cases og opslag nu i ordbogen

Jeg har netop oprettet et opslag i min ordbog over sociale/digitale medier om YouTube samt foreløbigt tre cases, der handler om virale film, PR på YouTube og forbrugeraktivisme. Læs bl.a. om svenskeren, der har tabt næsten 30 kg ved at spise en diæt af 200 hamburgere og vist sit vægttab frem på YouTube – alt sammen led i et fremstød for Max Hamburgers.

Senere på ugen kommer flere cases med bl.a. YouTube TV og markedsføring på YouTube.

God fornøjelse!

Har du kommentarer til selve ordbogens opslag om YouTube, vil jeg gerne have dem her.

Ting jeg ikke nåede at kommentere i ugens løb

Pyh, selv med en forlænget weekend synes jeg at ugen fløj afsted! Men her søndag aften er der lige tid til at kigge tilbage på ugens begivenheder, før jeg laver ugens indlæg i min ordbog over sociale medier. Det var specielt tre ting i ugens løb, jeg fandt interessante.

Google Maps kombineres med YouTube videoer

I mandags kunne TechCrunch berette, at den populære søgetjeneste Google Maps nu har integreret videoer fra YouTube på kortene. Resultaterne af en søgning på fx hoteller i København på Google Maps giver i forvejen et nemt overblik med tegnestifter på det virtuelle kort, og disse søgeresultater kan altså nu linkes til videoer fra de pågældende virksomheder på YouTube. Løsningen dækker indtil videre kun firmaer men ikke private brugere, så indtil videre kan man som forbruger kun se videoer fra restauranter, museer, butikker osv. men ikke selv uploade en video fra ens yndlingspark eller lignende.

Jeg synes, at det er et virkelig smart eksempel på mashup af to af tidens populære tjenester online og glæder mig til at gå på opdagelse i København, efterhånden som forskellige virksomheder tager det i brug. Det ville fx være oplagt for Tivoli at linke til en stribe videoer fra forlystelseshaven (varieret efter årstiden naturligvis) og byens teatre kan vise bidder af, hvad de har på programmet. Restauranter kan friste med lækre billeder fra køkkenet (eller vinkælderen?), og man kan også sagtens forestille sig, at Wonderful Copenhagen går i gang med at uploade videoer fra de største turistattraktioner i stil med den her, de udgav for et år siden.

Twitter – don’t leave home without it

En anden nyhed fra TechCrunch i ugens løb, der fangede min opmærksomhed, handlede om den studerende James Karl Buck, der var blevet arresteret i Egypten for at fotografere ved en demonstration. James nåede at sende en Twitter besked med ordet “arresteret” til sine venner, som kontaktede både ambassaden og en række presseorganisationer og fik bevirket hans løsladelse dagen efter.

Note til selv: Afprøv Twitter ved nærmeste lejlighed og i hvert fald før du besøger hårdhændede politistater :-).

Fra blog til nyhed

Politiken lignede i fredags et interessant eksempel på, at blogs ofte er inspirationskilde til nyheder i diverse medier. I hvert fald havde Kim Elmose skrevet en glimrende introduktion til feed-oversigts tjenesten Netvibes, som bloggen dSeneste på Nettets skribent Søren Storm Hansen kort forinden havde bragt en lignende introduktion til.

Jeg er selv blevet Netvibes bruger efter at have rodet lidt rundt med Google Reader, som jeg først fik anbefalet et par steder. Men jeg må sige, at den fleksibilitet og designfrihed, som både Kim og Søren også beskriver, gør, at jeg klart foretrækker Netvibes indtil videre.