Komplet guide til de bedste gratis værktøjer til monitorering af sociale medier

marts 3, 2011

En stor del af danske virksomheder og organisationer monitorerer ikke, hvad der siges om dem i de sociale medier. Det fremgår af en stor analyse, som Social Semantic offentliggjorde i går. Med denne guide får du et overblik over de mange gratis værktøjer, der kan hjælpe dig i gang.

Disclaimer: Dette er ikke et originalt værk men en oversættelse af “Your complete guide to the best free social media monitorering tools”, sammenfattet og skrevet af Lauren Fisher fra Simply Zesty. Lauren har givet mig lov til at publicere en dansk oversættelse. Jeg har valgt at gøre det i anledning af Social Semantics længe ventede rapport “Social Media Factbook EU-DK 2011”, som jeg har kigget igennem de sidste dage, og som udkom i går. Jeg har endnu ikke nået at teste alle de mange værktøjer, Lauren anbefaler. Derfor fremstår guiden oversat, som hun har skrevet den uden mine egne betragtninger. Efterhånden som jeg får testet værktøjerne selv, vil jeg poste mere om dette i selvstændige blogposts. God fornøjelse! 🙂

Af Lauren Fischer

Effektmåling af sociale medier er et af de områder af online markedsføring, der stadig ofte diskuteres, og hvor vi endnu ikke har fundet de vises sten. Men der er masser af gratis værktøjer, der kan bidrage til at overvåge og spore dine aktiviteter i sociale medier for at sikre, at det virker for dig eller at du når dine målgrupper. Listen nedenfor er tænkt som en guide. Jeg vil ikke anbefale dig at bruge dem alle på én gang men finde dem, der passer bedst for dig og sørge for at hele tiden at måle og registrere resultater for at se, hvordan dine sociale medie aktivitet overordnet fungerer.

Facebook Insights

Vi lægger ud med mit yndlings gratis sociale måleværktøj – Facebook Insights. Facebook giver dig en omfattende analytics suite til sider (pages), som giver dig mulighed for at få fuld indsigt i dine fans, og hvordan de er interagerer på siden. Facebook Insights er opdelt i 2 hovedafsnit: brugere (users) og indsigt (insights). Brugere giver dig alle de grundlæggende oplysninger, du skal bruge om dine fans, herunder aktive brugere, antallet af ‘unlikes’ på din side, samt oplysninger om trafikkilder og henvisninger. Interaktioner giver dig en dybere analyse af de enkelte opdateringer, du har foretaget på din side, og hvordan folk har interageret. Dette er fantastisk til at få et hurtigt overblik over hvilken type indhold, der virker og ikke virker, så du kan finde ud af, hvad dine fans virkelig ønsker på din side.

Topsy

Twitter’s egen søgeværktøj er helt sikkert temmelig avanceret og giver dig mulighed for at søge på sted (location), søgeord du ønsker at medtage, og endda holdninger på bestemte tweets. Men Topsy er en mere omfattende søgemaskine, der giver dig mulighed for at scanne længere tilbage gennem tweets. Skærmbilledet nedenfor viser den indsigt, du får i søgetermer. Du kan se, hvor mange andre har retweeted dine tweets, du kan se preview af links, der er indeholdt i tweets og det giver dig mulighed for let at filtrere efter time, dag, uge, måned eller år. Det er bestemt en af de mest omfattende Twitter søgemaskiner, jeg har set, og den bliver slet ikke nævnt i det omfang, den burde!

YouTube Insight

YouTube Insight kan tilgås på YouTube kanaler ved at klikke på ‘Konto’ (account) og derefter ‘Indsigt’ (insight) øverst på siden. YouTube har lavet en masse ændringer i deres Insight produkt på dete seneste, og det er utroligt nyttigt for kanalejere. Ud over at give adgang til informationer om det samlede antal viste videoer og en demografisk fordeling, giver YouTube Insight dig adgang til meget andet. Fx kan du se, hvilke lande dine videoer får størst interesse fra, hvilke videoer der er mest interesse for samt hvor længe seerne bruger på at se dem. Hvis du har investeret i video content med branding-formål, burde du konstant følge udviklingen i disse tal for at være sikker på, at du forbedrer dine videoer over tid, fordi du kan reagere på, hvad folk finder interessant og hvad der kan fastholde deres opmærksomhed.

Tweetstats

Tweetstats er et handy gratis værktøj til måling af Twitter, som i grafer afbilleder hvor mange tweets, du sender hver dag, og hvor mange af dem, der bliver re-tweetet. Alt du skal gøre for at bruge Tweetstats er at indtaste din Twitter navn, så vil programmet få adgang til dine tweets. I sig selv kan sitet måske ikke bruges til så meget, men det er ikke desto mindre nyttigt, hvis du skal se på konkurrenterne (hvis login info du ikke har) og benchmarke dig op mod dem. Du kan også se, om din aktivitet og graden af interaktion er stigende over tid. Sidst men ikke mindst kan du klikke på en given måned og se en mere detaljeret oversigt over de tweets, du har sendt.

bit.ly

Dette er et super enkelt værktøj, som alle, der forvalter en social media konto online, bør anvende. Bit.ly er en universel url- forkorter, der ikke blot giver en praktisk service i afkortning af url’er men som også giver dig mulighed for at få adgang til analyser og se, hvor mange mennesker har klikket på dit link. Det er oplysninger, som du ofte ikke ville have adgang til, når du sender links via sociale medier – især hvis du ikke har analytics installeret for at tjekke trafikhenvisningen til din egen hjemmeside. Selv om du kan bruge bit.ly til at oprette korte url’er uden at logge ind, skal du sørge for altid at oprette links fra din registrerede konto, så du kan få adgang til historiske data!

Twitter Analyzer

Twitter Analyzer kalder sig det mest avancerede Twitter analyseværktøj i verden, og de tager formentlig ikke meget fejl. Du skal blot indtaste dit Twitter navn – du behøver ikke at registrere dig – så har du adgang til et væld af informationer omkring din Twitter-konto. Den første graf viser dig dit tweet-niveau over tid, men tjek ikonerne nedenfor, så vil du få adgang til skræddersyede grafer, der viser dig nyttige oplysninger, så som dit samtaleniveau, din popularitet (hvor mange gange du er blevet re-tweeted) og den særligt sexede “rækkevidde (‘reach’) graf”. Den viser dig, hvor mange læsere der er blevet eksponeret for dine tweets. Der mangler stadig at blive foretaget et par forbedringer på sitet, men hold øje med det som et handy website, hvor der forhåbentlig kommer endnu flere nyttige funktionaliteter.

Klout

Klout får helt sikkert en masse opmærksomhed i øjeblikket og udråbes som den kommende standard for (måling af) online indflydelse. Jeg vil råde dig til at bruge dette værktøj som en måde at benchmarke dig mod dine konkurrenter men tag tallene med en knivspids salt. Klout er meget nem at bruge, du skal blot indtaste dit Twitter profilnavn, hvorefter du vil blive præsenteret for din “Klout score” – et udtryk for din sande rækkevidde (‘reach’) (hvor stor din målgruppe er), forstærkning (‘amplification’) (hvor sandsynligt det er at folk vil interagere med dit indhold) og netværk (hvordan indflydelsesrigt dit online netværk er). De oplysninger krydsrefereres på en meget kompleks måde, som i sidste ende giver dig et matrixbillede af, hvor indflydelsesrig du er, og et resumé af den slags person du er på Twitter. Lige som med alle andre måleværktøjer bør du bruge Klout løbende til at at måle og sammenligne, men husk at tallenes relative betydning og værdi er meget op til dig selv.

Social Mention

Social Mention er en nyttig real-time søgemaskine med en lille tvist. Ud over at det er nemt at anvende som en søgemaskine, giver dette website dig mulighed for at modtage en e-mail hver gang der skabes ny content i de sociale medier, som indeholder søgeord, du har valgt. Du kan også installere deres widget på din blog eller hjemmeside for at vise de besøgende en oversigt over din ‘sociale buzz’. Deres søgemaskine er en god måde at få et samlet overblik over din tilstedeværelse i de sociale medier på, opdelt efter indholdstype for at se de områder, hvor du er aktiv eller bliver diskuteret.

Backtype

Backtype er et interessant værktøj til måling af sociale medier, som hjælper virksomhederne til at forstå den reelle forretningsmæssige gennemslagskraft af aktiviteter i sociale medier. Det giver dig et omfattende statistisk overblik over, hvordan folk interagerer med dit content. For at anvende værktøjet indtaster du din url. Herefter vises information så som kommentarer på din hjemmeside, tweets og kommentarer på Digg og Friendfeed. Men der hvor det bliver rigtig smart er med muligheden for at sammenligne dit website med andres. Dette giver dig mulighed se, i numeriske termer, hvordan du klarer dig sammenlignet med dine konkurrenter og dermed en idé om, hvor engageret dit publikum er. Her gælder det igen, at det er en god idé at benchmarke og sikre dig, at du konstant forbedrer dig. Der er meget mere på vej på dette website end det, som er muligt lige nu, og det ser ud til at Backtype snart vil introducere flere funktionaliteter mod betaling, men jeg forventer at en stor del af oplysningerne stadig vil være til rådighed gratis.

Boardreader

Boardreader er en af de bedste forum søgemaskiner, der findes. Den er utrolig nemt at bruge og har en fantastisk analytics suite, der kan bruges, hvis du har en reel interesse i at finde ud af, hvad folk siger om dig i fora, fordi du har til hensigt at interagere. Indrømmet, websitet har en par fejl – søgefunktionaliteten er ikke så intuitiv at anvende som man kunne ønske sig – men de resultater, du kan få ud af din indsats, opvejer fuldt ud besværet. Du kan gruppere søgeresultater efter tidspunkt og enten få vist en generel tendensmåling af, hvor often du nævnes i fora, eller dykke ned i de enkelte resultater for at se omtalen.

CoComent

CoComment er en smart browserudvidelse til at holde præcist styr på reaktionen på kommentarer på blogs. Medmindre du vælger specifikt at abonnere på opfølgende kommentarer, (efter at du selv har posted en kommentar), kan det være vanskeligt at holde styr på svar og kommentarer, der følger senere. Det er her, CoComment kommer i billedet. Ved hjælp af deres browser plugin kan du sikre dig, at du ikke mister samtaler, du har deltaget i. Tjenesten er især nyttig, hvis du som repræsentant for en virksomhed kommenterer på blogs, da det er vigtigt at fastholde en samtale, du har startet på en andens blog! CoComent giver let adgang til en sammenfatning af kommentarerne på en side og tilbyder mulighed for at få øjeblikkelig besked, når der er nye opfølgende kommentarer.

HootSuite

HootSuite er et fantastisk redskab til overvågning af sociale medier, især hvis du har en større gruppe mennesker, der deler de samme brugerprofiler. Det tilbyder stort set den samme funktionalitet som fx CoTweet og lignende tjenester, men har et bedre analyseværktøj. Sitets analysetal gør det muligt for dig at se profiler for forskellige netværk, hvilket gør det en effektiv måde at overvåge din aktivitet på.

Yahoo Site Explorer

Denne tjeneste er lidt mere old school men fortjener absolut sin plads på listen! Yahoo Site Explorer er en fantastisk måde at spore indgående links til dit website på. Det er måske ikke 100% nøjagtigt, men det er utrolig nyttigt at få et overblik over hvilken slags mennesker / sites, der linker til dig, og aller vigtigst, i hvilken sammenhæng. Når du bruger dette website, er du i stand til at klikke direkte på resultaterne for at finde din omtale eller link, der hvor der linkes fra. Det er også en god måde at identificere hvilke mulige links, du bør gå efter, baseret på hvilke websites der linker til dine konkurrenter.

Omgili Graphs

Det er måske ikke den kønneste hjemmeside, men Omgili Grafer giver dig adgang til nyttige oplysninger ved at sammenligne forskellige søgeord. Deres grafer viser dig mængden af ‘buzz’ et bestemt søgeterm oplever, udtrykt som en optælling af antallet af gange søgetermet nævnes online. Det er nyttig, real-time information, der kan være utrolig praktisk, når du kører kampagner, fordi du ser, hvor mange omtaler du får. Men tallene kan også bruges på andre måder, for eksempel hvis du ønsker at finde ud af, hvilke af dine produkter der generelt er mere populære online eller som bliver omtalt mest. Tjenesten kan også bruges til at fremhæve særlige tendenser, hvis du ønsker at se, hvilke kommende begivenheder der omtales mest. Tag dig ikke af designet, for det er et særdeles nyttigt website, hvis grafer kan embeddes på andre sites.

IceRocket

IceRocket er en blog-søgemaskine, der giver dig omfattende muligheder for at overvåge på tværs af blogosfæren for at se, hvor du bliver skrevet om. Du kan nemt udfylde et hvilket som helst søgeterm, men jeg ville ikke tage resultaterne som 100% nøjagtige, eftersom et par testsøgninger, jeg foretog, ikke returnerede de resultater, jeg vidste skulle være der. Men det et handy værktøj til at få et generelt overblik. Du kan også se tendenskurver i dine søgeresultater, så du kan se, hvornår du topper, selvom du ikke kan vælge indlæg fra bestemte datoer.

Compete

Dette falder ikke ind helt under emnet overvågning af sociale medier, men Compete.com er et nyttigt redskab til at få adgang til et websites trafik – enten dit eget eller konkurrentens. Den fulde værktøjskasse er kun til rådighed som en betalt tjeneste, men der er stadig en masse information til rådighed gratis med mulighed for at sammenligne op til tre sites og få adgang til trafiktendenser i løbet af de seneste 12 måneder. Ud over at vise mængden af trafik giver Compete dig også et gratis overblik over trafikkilder til det pågældende site og indblik i hvilke søgeord folk oftest anvender for at finde frem til dig. Jeg synes Compete.com er en meget nyttig hjemmeside til at få et overblik over, hvordan sites klarer sig over tid, og hvis du bruger oplysningerne med omtanke, bør du også kigge efter afgørende tidspunkter i løbet af året, hvor trafikken topper og heraf lære, hvornår du bør maksimere dine marketingaktiviteter det kommende år.

 

Hvordan monitorerer du sociale medier? Har du gode/dårlige erfaringer med nogle af disse værktøjer? Så smid en kommentar nedenfor.

Hvis du var glad for at læse denne blogpost, så del den med dit netværk!


Ville DU være fan af Nykredit?

april 22, 2008

Nykredit går galt i byen med Facebook side og jeg giver gode råd.

En ‘sponsored story’ med overskriften “Tænk nyt – Bliv fan af Nykredit” dukkede op i min news feed på Facebook i dag.

Tænk Nyt!

Det lød umiddelbart ikke så tillokkende, men der stod også noget om en konkurrence, så jeg klikkede alligevel nysgerrigt videre og kom hertil.

Det, jeg fandt, var Nykredits page på Facebook kaldet “Job i Nykredit”. Ved første øjekast ser jeg både videoer med medarbejdere, en stor konkurrence om at lave en ny “Tænk Nyt” reklamefilm, invitationer til virksomhedspræsentationsevents, fotoalbums og et diskussionsforum. Og så tænkte jeg: “Fedt! Endelig en dansk virksomhed, der rykker på Facebook og tilsyneladende gør et ordentligt stykke arbejde ud af det!”

Men så begynder advarselslamperne at blinke. Der er kun 142 medlemmer – ‘fans’ som Facebook så åndssvagt har valgt at døbe dem – på siden. Til trods for at konkurrencen om at lave en ny reklamefilm har kørt siden februar, er der kun ét bidrag – lavet af nogle knægte, der øjensynligt har haft det skægt, men som næppe vinder en reklamepris foreløbigt.

Videoerne med medarbejdere fra Nykredit ligner et forsøg på at tegne en alsidig virksomhed med diversitet i de ansatte og mange karrieremuligheder, men de savner noget originalitet. Og så er der det, som virker mest underligt på mig: i diskussionsforummet stiller Nykredit de besøgende spørgsmålet: “Hvad er det vigtigste for dig, når du søger job?” med underspørgsmålene “Hvad brænder du for?” og “Hvordan fanger Nykredit bedst din interesse?” Det er der ikke en eneste, der har svaret på.

Siden har været oppe og køre siden februar 2008, men har altså kun 142 medlemmer, 1 bidrag i konkurrencen og ingen kommentarer i forummet. Ikke så imponerende. Når jeg læser velkomstnoten står der:

Det lyder jo godt, men siden er kun opdateret to gange – 4. marts da der kom et event i kalenderen og 3. april, da bidraget i filmkonkurrencen landede på deres Super Wall.

Men hvor er det så, at Nykredit er gået galt i byen? Der er flere ting, men først og fremmest har de tilsyneladende manglet en klar strategi med tilstedeværelsen på Facebook.

1. “What’s in it for me?”

Det første spørgsmål, Nykredit burde have spurgt sig selv, er: “hvad får de besøgende med sig?” Det er en flot side, og videoerne og virksomhedspræsentationsevents er måske interessante, hvis man kunne tænke sig at arbejde for Nykredit. Men der er intet, der belønner dem, som kommer tilbage jævnligt – ingen nyheder eller opdateringer. Og helt ærligt: hvor meget interessant nyt kan en rekrutteringsafdeling skabe?

Forummets spørgsmål er et eksempel på, at man ikke tænker i modtagere men prøver at få noget nyttigt (for Nykredit) ud af gruppen. Og det er sådan set legitimt nok – men det er stillet op på en måde, så Nykredit beder om min mening – og min dyrebare tid – og ikke giver noget igen. Den går ikke i et socialt medie, og det viser de manglende svar også.

Man bør også stille spørgsmålstegn ved valget af en page på Facebook – frem for en group eller måske noget helt andet på et andet socialt medie. Styrken ved en page er bl.a., at medlemskab automatisk fremhæver page’ns navn og ikon på hver enkelt medlems profil – så andre kan se det. Men et af de centrale elementer i Facebook er ekshibitionisme: jeg vælger at være med i en gruppe eller fan af noget, fordi det er med til at skabe den signalværdi, jeg ønsker. Derfor vil jeg gerne være fan af iPod, Hugo Boss eller Dyrenes Beskyttelse, men hvor er det fede i at være fan af “Job i Nykredit”? Så havde “Nykredit” trods alt været (en smule) bedre.

2. En video er ikke dialog

Kernen i de sociale medier er, at de ansporer dialog. Men at lægge en video på et socialt medie som Facebook er ikke at gå i dialog med de jobsøgende. Det er stadig at tale til dem – bare på en ny platform. Jeg lavede en rask søgning og fandt desværre kun en af de fire medarbejdere fra videoerne med en profil på Facebook. Hvis Nykredit virkelig ville i dialog, så havde det været oplagt, at der i slutningen af hver video havde stået: “Vil du vide mere? Så skriv til [navn] her på Facebook!” efterfulgt af et link. Når nu medarbejderne stiller op til en video, kunne man godt forestille sig, at de kunne få løn for at tage skridtet videre og blive rigtige ambassadører for Nykredit i kød og blod?

3. Viral spredning bygger på underholdning

Jeg kan naturligvis ikke vide, om siden er en stor succes og har haft tusinder af besøgende. Men brugen af en ‘sponsored story’ (som jeg må antage koster penge?) og den ringe aktivitet på siden tyder på, at Nykredit ikke har fået spredt ordet ordentligt. Og det er egentlig synd, for specielt ideen med konkurrencen om at lave sin egen “Tænk Nyt” video er både sjov, involverende og har nogle præmier, der sikkert kunne få folk op af stolene – hvis de havde hørt om den!

Men der er ikke noget på siden, der ansporer eller faciliterer den virale spredning. Der er ikke et konkurrenceopslag på Super Wall’en, man kan forwarde til vennerne. Der er ikke noget spas, som kan give mig positiv opmærksomhed blandt venner og kolleger ved, at jeg sender det videre. Der er ikke noget, som gør, at når man ser vennerne blive medlemmer (fans), så tænker man: “Det må jeg lige tjekke ud!”

4. De har ikke TÆNKT NYT

Mest af alt savner jeg, at Nykredit tager deres eget “Tænk Nyt” slogan alvorligt med siden og viser mig noget, jeg slet ikke har set før! Det er måske en svær udfordring for en rekrutteringsafdeling, men det er trods alt deres eget slogan og burde derfor, kunne man synes, gennemsyre alt, hvad de laver i Nykredit.

Nykredits “Tænk Nyt” portal er et rigtig godt eksempel på nytænkning og involvering af kunderne. Det bygger på samme koncept som DELL’s “Idea Storm”, der er et forum, hvor almindelige mennesker kommer med ideer til produkter og services, som DELL bygger videre på. Den form for nytænkning savner man på Facebook siden.

 

Hvis Nykredit gerne vil i dialog med flere potentielle medarbejdere og have nogle flere bidrag til deres reklamefilmskonkurrence, kan de fx overveje følgende:

Nå ud til jeres medarbejderes netværk

Der er over 500 Nykredit medarbejdere med profiler på Facebook – start der. Igennem den interne kommunikation i virksomheden kan man opfordre medarbejderne til at medvirke. Det vil også helt automatisk fungere som et kvalitetsfilter, for ting der ikke er sjove, interessante og godt lavet, gider man ikke give videre.

Prøv ikke at nå alt på en gang

Det er svært at samle en god konkurrence, noget saglig information om Nykredit som arbejdsplads og så et cool fan-koncept under samme hat. Prøv at tænke de forskellige mål igennem og så lægge strategien (en gang til). For hvert budskab Nykredit vil formidle, skal der gerne være én klar kommunikationsindsats. Det kan fx være, at konkurrencen er bedre tjent med at køre sit eget liv på sin egen side (eller på MySpace?), hvor den kan fungere som et element i Nykredits branding aktiviteter.

Gør det sjovt

En medarbejdervideo, der fortæller hvor fede muligheder der er i Nykredit, forventer jeg at finde på Nykredits egen hjemmeside under HR. Det er ren markedsføring af den slags, man selv kan opsøge, hvis man mangler informationer. Hvis Nykredit skal bruge et socialt medie til at vise mig, at de er en fed virksomhed at arbejde i, vil jeg se noget, som er virkeligt. Hvorfor lader man ikke afdelingerne dyste om at lave den fedeste (sjove) video omkring, hvad det vil sige at være en del af Nykredits team? Det ville sætte ansigter på virksomheden på en helt anden måde og garanteret også være sjovt for medarbejderne – hvilket igen er med til at brande Nykredit.

Brug hvad I allerede har

Der er allerede over 140 medlemmer, som I kan gå i gang med at tale med. Hvorfor ikke spørge dem, hvorfor de er blevet medlemmer, hvad de gerne vil have mere af på siden og hvad de evt. ville være interesserede i ift en ansættelse i Nykredit?

Gå i dialog

Dette er faktisk det vigtigste af alt. Hvis Nykredit skal have udbytte af at være på Facebook og ikke bare have et statisk, virtuelt visitkort liggende, så skal de i gang med at tale med folk. Nykredit bruger i forvejen blogs og RSS-feeds. Den slags kan integreres på Facebook fx via FriendFeed, der fås som application. Hvis Nykredit havde en personprofil, man kunne “være venner med”, kunne man i FriedFeed se, når Nykredit blogger, uploader Flickr billeder, lægger videoer på YouTube, bruger del.icio.us til at bogmærke spændende emner på Internettet og mange andre ting, der ansporer interaktion med Nykredit, fordi man får pirret sin nysgerrighed.

Facebook giver også muligheder for at bruge polls, så man kan lave meningsmålinger (der er nemmere at forholde sig til end et spørgsmål i et diskussionsforum og giver øjeblikkelig belønning i form af en svarstatistik). Som en branding gimmick kunne man lave en “Hvilken slags Nykredit medarbejder er du?”-quiz, for selv om mange Facebook brugere efterhånden siger nej pr. automatik til nye, hjernedøde tidsrøvere, så er quizzer på grund af konkurrenceelementet stadig populære som korte afbræk i hverdagen.

Men man skal have bestemt sig for, hvad det er man vil opnå – hvad man vil i dialog om – for der er ikke nogen tvivl om, at det koster lidt ekstra ressourcer at være i dialog.

Så Tænk Nyt Nykredit! – og skab værdi for Facebook brugerne. Så kommer de også til jer.