Jeg har stiftet firma: God PR IVS

januar 28, 2014

Efter mange år som PR-konsulent og presseansvarlig i forskellige store, danske virksomheder, besluttede jeg i efteråret at prøve noget nyt: en tilværelse som selvstændig kommunikations- og presserådgiver!

Opstarten gik over al forventning, idet jeg nåede at være fuldt booket fra slutningen af oktober og helt frem til nytår – før jeg overhoved havde cvr-nr., firmanavn eller hjemmeside på plads. Men den slags “startvanskeligheder” er jo ren luksus 🙂

1. januar 2014 blev den nye IVS-selskabsform (iværksætterselskab) tilgængelig, og 2 dage senere var God PR IVS oprettet hos Erhvervsstyrelsen – faktisk blev det det første iværksætterselskab i Danmark!

Nu er jeg så rådgiver og tekstforfatter eller hvad man skal kalde det. Jeg laver både presse-orienteret arbejde og journalistisk arbejde samt generel rådgivning om kommunikation for virksomheder, organisationer og offentlige institutioner. Det kan du alt sammen læse mere om på hjemmesiden, hvis du er interesseret.

Har du lyst til at høre nærmere eller få input på en kommunikationsudfordring, du sidder med, er du meget velkommen til at give mig et ring på +45 61 67 45 85!

Reklamer

Budskabstræning der tager overhånd

august 4, 2011

Labour partiets leder, Ed Miliband, blev interviewet om strejker i den offentlige sektor, og han gjorde alt, hvad han kunne, for at kontrollere budskabet. Han gentog sine egne pointer igen og igen og han ignorerede journalistens spørgsmål. Desværre – for ham – har det den modsatte af den ønskede effekt 🙂


Må man kritisere KUNDENS konkurrenter?

april 14, 2011

Vizeum i Norge er kommet i spotlyset, fordi konsulenter fra bureauet, der rådgiver flyselskabet Norwegian, har efterladt flere kritiske kommentarer på SAS’ Facebookside. Men hvor går grænsen for interessekonflikter og kan man overhoved agere privat længere i de sociale medier?

I tirsdags var jeg konferencier ved et debatarrangement afholdt af Social Media Club Copenhagen hos HK Hovedstaden. Emnet var medarbejderpolitikker for ansattes brug af sociale medier, og en af de pointer der bl.a. blev slået fast var, at man skal holde sig fra at kommentere på – endsige kritisere – konkurrenterne eller deres produkter i sociale medier.

Faktisk anbefalede ekspertpanelet også, at man afholdt sig fra fx at anmelde produkter fra den virksomhed, man selv arbejder for (uanset om det var positivt eller negativt), fordi positive udtalelser ville være utroværdige (set i lyset af ansættelsesforholdet) og negative kommentarer kunne være en overtrædelse af loyalitetsforpligtelsen over for arbejdsgiveren.

Nu står Vizeum så med en dum sag. Selv om selvskabet beklager og siger, at kommentarerne blev skrevet af de ansatte på eget initiativ og som forurettede SAS-kunder, klinger det hult. Det var nemlig ikke bare en enkelt men flere ansatte, som havde skrevet de negative kommentarer – og det ligner en bevidst organiseret handling.

Uanset hvad der er op og ned i historien, giver det Vizeum ridser i lakken, at man overhoved kan få mistanken, at de lod sig bestille til at levere en sviner til SAS, fordi det skaber tvivl om uafhængigheden og ærligheden i alle de kommentarer fra brugere og kunder på nettet, som vi i stadig stigende grad bruger som grundlag, når vi træffer beslutninger om køb og investeringer. Vizeum bliver forbundet med manipulation, og det reagerer vi næsten altid stærkt negativt på.

En storm i et glas vand?

Thilde Vesterby stiller på sin blog spørgsmålet: “Er der virkelig en historie her?” og det synes jeg faktisk, at der er. Journalisten på Business.dk, der har historien fra Dagens Næringsliv i Norge, er godt klar over, at forbrugerne orienterer sig mod hinanden for at få et indtryk af flyselskaberne, der ligger i skarp konkurrence med hinanden. Og når konsulenter med association til Norwegian puster til negative historier om SAS, er det relevant at spørge, om det er bestilt af Norwegian. Og at gøre læserne opmærksomme på, at det kan ligge skjulte motiver bag, hvad de ellers måtte læse som almindelige kunde-kommentarer på nettet.

Jeg synes, at historien illustrerer, at man ikke alene bør holde sig fra at kommentere på konkurrenterne men også på kundernes konkurrenter. Det er en interessekonflikt, som i den grad risikerer at ramme dig lige tilbage i nakken for fuld kraft – som det er sket her for Vizeum.

Hvad mener du? Smid en kommentar nedenfor! 🙂

Foto: Norwegian


Turde DU sige ‘Mors Dag’ og ‘tørhed i skeden’ i samme pitch?

april 7, 2011

En sjælden gang imellem oplever man, at det er svært at få ordene frem, når et produkt skal sælges ind til en journalist eller blogger. Et firma med en helt speciel idé til Mors Dag måtte da også bide i græsset og nøjes med en skriftlig pitch. Det gør den nu ikke ringere! 😀

Mit livs værste (som i pinligste) pitch til dato var, da jeg skulle forsøge at få sexologen Joan Ørting til at forholde sig til et nyt kondom-mærke fra RFSU i håb om, at hun ville endorse det med en kommentar i pressematerialet. Jeg husker ikke længere navnet, men dette kondom var formet på en måde, så det skabte den helt rigtige “friktion”, og markedsføringsvinklen var, at det nærmest var at betragte som et sexlegetøj – noget der gjorde det bedre “både for ham og hende”.

Der sidder jeg så med Joan Ørting i røret og prøver at forklare hende, at vi gerne vil have, hvis hun vil sige noget i pressemeddelelsen om, at sådan et kondom vil kunne gøre det sjovt at bruge kondom – noget man kan nyde sammen som par eller noget i den dur.

Du bruger det vel selv?

Uheldigvis havde Joan jo ikke haft lejlighed til at prøve det (det var ikke lanceret i Danmark endnu), og jeg havde været dum nok til at spørge om hendes mening med det samme, fordi jeg var lidt presset af en deadline. Men søde Joan var nysgerrig, og hun er ikke typen, der er bonert, så hun begynder da som det mest naturlige i verden at spørge mig, hvad jeg syntes om kondomet? Om det virkelig virker? Om min kæreste kunne lide det? osv. osv.

Og der sidder jeg så – i et åbent kontorlandskab fuld af skraldgrinende kolleger – og prøver ildrød i ansigtet at forklare, at jeg faktisk ikke selv havde testet “mit” produkt endnu. Lad os bare slutte af med at sige, at “for ham og hende” blev en gængs joke på kontoret, og at jeg vandt prisen for mest katastrofale – men morsomme – opkald til årets julefrokost det år 🙂

Mor er den bedste i verden – men tør i…

Jeg ved ikke, om det er erkendelsen af, at Replens ville være for hårdt et produkt at sælge ind telefonisk og samtidig holde masken, men i hvert fald valgte selskabet at pitche den populære blog Mom-101 skriftligt med denne idé til den perfekte gave til din mor på Mors Dag.

Hvad var dit værste / bedste / sværeste / sjoveste pitch? Smid en kommentar i feltet nedenunder! Og hvis du grinede undervejs, kan du naturligvis dele denne blogpost eller give den et like 🙂


Dagens link: 17 overskrifter der altid fanger interessen

marts 26, 2011

Hvad er det, som gør en overskrift fængende? Det der trækker læseren ind i teksten og gør, at man læser videre? Her får du 17 skabeloner til overskrifter, som taler direkte til læserens behov og pirrer nysgerrigheden.

BT overskrift fra 2007, via Flickr.com

BT overskrift fra 2007, via Flickr.com

Enhver, der har arbejdet med PR eller journalistisk, ved, at overskriften spiller en afgørende rolle i at fange modtagerens opmærksomhed og interesse for historien. Den gode tommelfingerregel blandt mange PR-folk er, at “hele historien skal kunne kommunikeres i én linje”.

Ræsonementet er, at hvis du kun får et skud til at gøre modtageren interesseret, så gælder det om at få kommunikeret alle de væsentligste elementer så tydeligt og effektivt som muligt. Det er årsagen til, at frygteligt mange virksomheder udsender pressemeddelelser med overskrifter i stil med: “[Virksomhed] lancerer [stærkt rosende adjektiver] [produkt] som [marketing floskel om funktion]”.

Der findes et alternativ

Den praksis er stærkt afsenderorienteret og tager ikke hensyn til, hvad modtageren har behov for eller interesserer sig for. På bloggen Copyblogger tager Brian Clark den udfordring op og præsenterer derfor 17 skabeloner for overskrifter, der i stedet spiller på nysgerrighed og appellerer direkte til uforløste behov hos modtageren og på den måde trækker læseren ind.

Tjek 10 sure-fire headline formulas that work og efterfølgeren 7 more sure-fire headline templates that work på Copyblogger.com.

Hvad er dine erfaringer med overskrifter, der virker eller ikke virker? Skal de være informative? Sensationsdrevne? Provokerende eller frække? Smid en kommentar i feltet nedenfor og ‘like’ eller del denne post videre, hvis du fik noget ud af den 🙂

Dette er premieren på en ny indholdskategori på Start snakken!: Dagens link. Igennem lang tid er jeg faldet over godbidder på nettet, som jeg gerne ville dele videre, men af flere forskellige årsager får jeg det ikke gjort. Med disse korte posts håber jeg på at få spredt lidt nyttig viden til andre, der kan have glæde af det, uden at det kræver at jeg sætter mig ned hver gang og laver en grundig analyse og skriver flere sider. Du kan finde alle de anbefalede links i kategorien Dagens link i menuen til højre eller gå direkte til links’ne på Delicious, hvor  jeg også har bogmærket dem.


Græd ud og gør comeback – Ditte Okman returns

januar 6, 2011

Ditte Okman får lov til at fortælle sin version af historien, mens medierne igen glemmer modparten – dem, det gik ud over. Det siger meget om, hvad vi i virkeligheden som mennesker interesserer os for.

Siden i går har bl.a. Ekstra Bladet og Berlingske Tidende bragt en forsmag på den tidligere pressemedarbejder i Venstre, Ditte Okmans, comeback-interview i Alt for Damerne, som udkom i dag. Opskriften er velkendt: fortæl din historie, vis lidt anger, græd ud, og så er du stueren igen og klar til vende tilbage til rampelyset.

Under overskrifter som “Jeg tudede i en måned” og “Jeg er ikke ond, men jeg var dum” gentager Ekstra Bladet og Berlingske Tidende Alt for Damernes mikrofonholderi i en stil, som er Reimer Bo værdig. Ditte Okman får lov til at fremstå sympatisk, angrende, menneskelig og ydmyg – alt hvad der skal til for at vinde offentlighedens tilgivelse og lægge historien bag sig. I den henseende er det et fint stykke PR-arbejde.

Også valget af Alt for Damerne er smart – af flere årsager. Ditte Okman blev kendt som heksen, der sagde nogle usædvanligt hårde ting om en anden kvinde. Nu får hun en mulighed for at tale direkte til de medsøstre, hun pissede af. Samtidig er Alt for Damerne et helt anderledes “blødt” medie end de blodtørstige sladderspalter, der sidste år med stor fryd holdt gryden i kog så længe som muligt.

Ikke desto mindre har Alt for Damerne en anseelig læserskare, der er god forberedelsestid til at forme historien og ingen mangel på spalteplads til detaljerne. Bemærk også signalværdien i den lille sløjfe på Okmans frakke – jo jo, der er skam lagt en helt bevidst stil langt fra sidste års party-fotos med sprutflasker og greb i barmen.

Sidst men ikke mindst udgør Alt for Damerne en ideel platform til både at sprede lidt teasere fra (er sket i Ekstra Bladet og Berlingske) og som afsæt for opfølgende interviews (kan forestille mig, at Ditte Okman gæster et eller flere bløde snakke-programmer på tv inden for den nærmeste tid).

En høj pris for et lille fejltrin

Personligt mener jeg, at den pris, Ditte Okman måtte betale for sine fejltrin, slet ikke var proportionel med hendes brøde. Sagen var for mig fagligt interessant (i hvert fald til at starte med), fordi den handlede om en pressemedarbejder hos et regeringsførende parti, som tilsyneladende ikke var sig bevidst om, at Facebook er (eller kan være) et offentligt medie. Men at vi kom derud, hvor Ditte Okman blev hele Danmarks boksepude, hvor hun måtte modtage dødstrusler, og hvor det pludseligt var socialt acceptabelt for alle at svine hende til i alle offentlige fora – det var både usmageligt og trist for den offentlige debatkultur.

Det er muligt, at Ditte Okman kom til at udstille sin indre svinehund, men offentligheden udviste til gengæld heller ingen hæmninger eller skam, da historien rullede. Derfor kan jeg godt unde Ditte Okman et comback – naturligvis kan jeg det. Men det interessante i denne historie er den journalistiske tilgang, som Alt for Damerne lægger til historien.

Vi er ligeglade med forargelsen og ofrene

Som vi også så med Reimer Bos berømte interviews med Stein Bagger og Rigmor Zobel, er der gode seer- eller læsertal i denne slags scoop. Det er god underholdning, og så glemmer vi, at både Stein Bagger og Rigmor Zobel er dømte kriminelle – ikke rollemodeller. En ven skrev til mig i går på Facebook: “Hvorfor interviewer Alt for Damerne ikke kioskdamen, det gik ud over?” Og det er faktisk et godt spørgsmål. Det har sandsynligvis noget at gøre med, at der er forskel på, hvad vi opfatter som ‘rigtigt’ (i en moralsk forstand) og hvad vi opfatter som ‘interessant’.

Ud fra et moralsk standpunkt var det sidste år nemt at tage afstand fra Ditte Okmans hårde ord om kioskdamen. Okman overskred en grænse, da hun offentliggjorde tanker af den slags, som størstedelen af os kun tør holde for os selv. Men netop fordi Ditte Okman er unik og på samme tidspunkt spejler en svinehund, vi alle indeholder og kan identificere os med, er hun den interessante person set med medieøjne. Vi er ikke interesserede i retfærdighed, vi gider ikke høre om, hvor hårdt det var for kioskdamen at læse om sig selv i alle landets medier på den måde – ikke sådan rigtigt. Nej, så er det meget mere interessant at høre en beretning fra en person, som (i værste fald) kunne være sket for enhver af os.

Den virkelig interessante historier her er, hvor hykleriske vi alle sammen i virkeligheden er, og hvordan vores såkaldte moral er til salg for en god tudetur og en undskyldning. Men det hænger nok også sammen med, at ramaskriget sidste år nåede offentlige højder, som det aldrig burde. 🙂

Ditte Okman er i øvrigt blevet selvstændig som kommerciel blogger på DitteOkman.dk

Foto: Alt for Damerne


Politiken offer for url-spøg – nemt at videresende redigerede url’er

januar 5, 2011

Tidligere i dag herskede der en del forvirring og morskab om Politikens url til en artikel om Malou Aamunds exit fra politik. Nu viser det sig, at Politiken aldrig forfattede ordlyden af det uartige link men i stedet var offer for en spøg.

Man kan nemlig redigere i dele af url’erne fra Politikens netavis og så sprede dem videre – men de peger stadig tilbage på den originale artikel!

Eksempel:

http://politiken.dk/politik/ECE1158811/malou-giver-milliongage-til-velgorenhed/ 

Både undertegnede, Ekstra Bladet og mange andre læsere og brugere af Facebook og Twitter faldt for spøgen, da der begyndte at cirkulere skærmdumps og url’er via de sociale netværk. Men nu har Politiken så forklaret, at de aldrig kunne finde på at skrive den slags.

Hvor længe man kan redigere netavisens url’er og sende dem videre, får vi at se 🙂