Spøgefugl penis-tekster PR-selskabs video om deres Twitter-profil

november 19, 2010

Der er fire store, multinationale selskaber i verden, som hver især igennem kæder og datterselskaber ejer langt størstedelen af verdens reklame-, PR- og kommunikationsbureauer: Interpublic, Omnicom, WPP og Publicis Groupe. Det sidstnævnte selskab, Publicis Groupe, har hovedkvarter i Paris og kan stolt kalde sig verdens førende inden for digital og interaktiv kommunikation (de sad på 22,4% af omsætningen world-wide i 2009).

Forleden udgav Publicis Groupe så en YouTube video som en reklame for deres nye Twitter-profil:

Det har dog ikke taget lang tid før en spøgefugl på internettet lagde en ny version ud – denne gang med tekster:

🙂


Tankevækkende pointe om sociale mediers potentiale

november 13, 2010

Min ven Martin var så venlig i dag at dele denne underholdende historie om en flash-mob, der går helt galt. Meget tankevækkende pointe og god storytelling om de sociale medier og internettets potentiale! 🙂

Hvilken begivenhed har givet dig den stærkeste oplevelse af, at sociale medier forandrer vores verden i en rasende fart?


Oplæg om sociale medier og PR

juni 28, 2009

Forleden holdt jeg oplæg for mit erfa-netværk om sociale medier og PR. Præsentationen er nok ikke selvforklarende, men hvis det har interesse, kan den ses her:

http://www.slideshare.net/startsnakken/sociale-medier-og-pr


En sjov tegnefilm om Twitter

marts 22, 2009

Af en eller anden årsag bliver historierne om Twitter ved med at komme flydende denne uge. Fra min norske kammerat Marius Eriksen fik jeg linket til denne søde film om Twitter:

http://current.com/items/89891774/supernews_twouble_with_twitters.htm

Hans Henrik Heming fra Wemind gjorde i øvrigt (via Twitter) opmærksom på, at Berlingske Tidende nu også har fået øjnene op for Twitter – i Hans Henriks øjne tegn på, at mikroblogging er blevet mainstream. 🙂


Så opdagede Politiken Twitter

marts 20, 2009

Politiken TV bragte i dag indslaget Det er moderne at twitte en tweet på Twitter, hvor de demonstrerer, hvordan de har øvet sig på at ramme præcis 140 anslag.

Add to FacebookAdd to DiggAdd to Del.icio.usAdd to StumbleuponAdd to RedditAdd to BlinklistAdd to TwitterAdd to TechnoratiAdd to FurlAdd to Newsvine


Dansk genfødsel til Twitter

marts 17, 2009

Den sidste uges tid har Twitter nærmest fået en dansk genfødsel. Tjenesten har ellers været udbredt længe herhjemme og mange bloggere har berettet om Twitters mange anvendelsesmuligheder og diskuteret, hvordan mikroblogging med tiden ville påvirke mediebilledet og nyhedsstrømmen.

Men forleden skete der noget, som alligevel markerer en slags genfødsel af Twitter: medierne fik øje på fænomenet. MediaWatch skrev med jubel om Martin Thorborgs overgang fra skeptiker til tro discipel og TV-Avisen bragte dette indslag med Kristoffer Solberg.

Kristoffer var for nyligt sammen med Mark Jensen bagmand på det første Twitter meet-up, Copenhagen Twestival, for danske Twitter-fans i København.

Desuden kunne Dagbladet Børsen berette om et brandvarmt Twitter-marked overset af medier.  Det fulgte DR’s Ernst Poulsen op på ovre på sin blog med posten Danske medier på Twitter, hvor han kommer med en fin redegørelse for de danske mediers indledningsvise flirt med mikroblogging.

Søren Storm, forfatter til dSeneste på Nettet, efterlyste allerede i januar at medierne skulle tage mikroblogging til sig som et journalistisk værktøj eller format, og måske han nu får sit ønske opfyldt.

Danske virksomheder også på Twitter

De danske medier er ikke de eneste, som har fået øjnene op for Twitter gennem den seneste tid. Danske virksomheder er også begyndt at tweete så småt, som fx Kristian Levring Madsen beskriver det i Tag Centret er på Twitter ovre på bloggen Det Levende Ord.

Kristian er i øvrigt ikke den eneste, som har oplevet at der pludselig er en eller flere virksomheder, der følger hans tweets. @trendoutlet og en række engelske firmaer har for nyligt sluttet sig til min lille skare af followers – øjensynligt i det håb, at jeg også vil følge dem.


Biden bloopers

marts 3, 2009

Vicepræsident Joe Biden er igen blevet til grin – denne gang på grund af en fortalelse om “telefonnummeret til en hjemmeside”. Det får CNN lidt sjov ud af. Der er også klip fra Steve Colbert, der gør grin med amerikanske politikeres tweets på Twitter.


Novo søger social media ekspert

marts 1, 2009

Det er sjældent, at man ser danske virksomheder oprette stillinger specifikt rettet mod kommunikation gennem sociale medier. Derfor fangede nedenstående min opmærksomhed i dag på K-forum:

Project Manager – temporary

For a one-year assignment, Corporate Communications is looking for an experienced project manager specialising in social media.
Challenges

We will soon start implementing a number of internal and external social media projects. Your job will be to support and in some cases to manage implementation of internal and external social media projects in Corporate Communications and other parts of Novo Nordisk.

You will also act as Corporate Communications’ point of contact to the rest of the organisation regarding social media development initiatives. You will coach and train Novo Nordisk communicators and managers in how to use social media in a way that adds value to their business, and ensure monitoring of social media for contents and signals of relevance to Novo Nordisk. You will be part of a team comprising three other colleagues who work with online communication and have some experience with social media. You will report to the head of Corporate Communications.
 
Qualifications

We are looking for a colleague with significant experience in implementing and advising on social media projects in an organisation. You have a solid track record as project manager and can effectively take ownership of major, complex projects across an organisation. You also know how to motivate project members and overcome obstacles.

You have significant experience with consulting and implementation of web solutions (not technical programming) as well as some experience with internal communication counselling, mainly in relation to planning and roll-out of internal marketing and communication campaigns. As a person you are outgoing, proactive and accountable. You have strong analytical and intercultural skills and set high standards for the quality of your work. You are able to stay calm under pressure and are fluent in English (written and spoken).
 
Contact

For further information, please contact Torben Bundgaard (+45 3079 8279) or Benedikte Larsen (+45 3079 4648).

Apply online at www.novonordisk.com/jobs. Please mark your application “NN44879, Project Manager “.
 
Skriv venligst i din ansøgning at du har set annoncen på K-forum

(Kilde: Kommunikationsforum.dk)


Obama får egne stormtropper

januar 21, 2009

Forleden præsenterede Barack Obama dannelsen af græsrodsnetværket “Organizing for America”. På overfladen et hjemmeligt Fredskorps, der skal understøtte og organisere socialt arbejde. Men kritikere taler om en privat magtbase uden for det demokratiske partis direkte kontrol, som skal presse vaklende demokrater til at følge præsidentens linje i tykt og tyndt.

Den 15. januar præsenterede Obama sine fremtidsplaner for græsrodsbevægelsen på nettet, som i høj grad var med til at sikre ham valgsejren i november. Og sædvanen tro fik græsrødderne selv direkte besked først via Facebook, e-mail og andre online kanaler.

Obama annoncerede skabelsen af “Organizing for America” – en ny græsrodsbevægelse, der bygger på de frivillige fra valgkampen og som skal hjælpe Obamas regering med at indfri de mange visioner, kampagnen præsenterede.

Som jeg for nyligt kommenterede på (Un)spun, ser jeg dette som en ny slags Fredskorps, der kan gøre masser af gavn. Men det er langt fra alle, der ser lige så begejstret på OFA.

Politisk pres og skjulte dagsordener

I USA har OFA fået en blandet modtagelse. For det første er det historisk, at en præsident ikke demobiliserer sit kampagnenetværk, når valgkampen er slut. Mange ser OFA som et offensivt træk for allerede nu at lægge grunden til endnu en valgsejr i 2012. Og hvorfor skulle Obamas stab også smide verdens historiens allermest velsmurte bevægelse væk, kan man spørge?

Det vækker dog bekymring – selv blandt Demokrater – at Obamas nye organisation, selv om den officielt er forankret i det Demokratiske Parti, vil være centralt styret med fx en central e-mail database. Det Demokratiske Parti har tradition for at organisere sit arbejde på stats- eller lokalniveau.

Nogle ser Obamas organisation som en privat fankult, der kan gå hen og blive en direkte konkurrent til partiet, eller i hvert fald sende partiets indflydelse på politiken i Det Hvide Hus ud på et sidespor.

Mest skræmmende er måske de første tegn allerede nu på, at OFA styrker sin tilstedeværelse specielt i de valgkredse, hvor valgte demokrater er oppe imod en stor republikansk minoritet og derfor sidder usikkert i sædet. I sådanne valgkredse er der altid en reel risiko for, at den valgte demokrat vil stemme imod et lovforslag fra Obama, som vil være upopulært hos de republikanske vælgere, for at tækkes deres egen valgkreds. Politiske analytikere ser OFA’s tilstedeværelse i sådanne valgkredse som et direkte forsøg på at lægge pres på politikerne og få dem til at stå last og brast med præsidenten uanset emnet.

Fremtiden for OFA

Som Martin Burcharth nævnte i Information, så er det ikke første gang, at en præsident i USA søger støtte hos en bevægelse for at gennemføre reformer. Alligevel er der ikke klare paralleller til dagens situation.

Indtil videre har Obama valgt en struktur, der forankrer OFA i det Demokratiske Parti men er stærkt styret af centrale Obama-støtter. Han har løbet den risiko at fremmedgøre de af bevægelsens medlemmer, der ikke er demokrater men partiløse eller republikanere. Og han kan meget vel gå hen og få brug for Organizing for America til at hjælpe med at gennemføre hans reformprogram i de kommende måneder og år, hvis USA skal trækkes ud af den finansielle krise og samtidig tage den førerrolle i fx klimapolitik, som Obama har visioneret.

Derfor bliver det spændende i den kommende tid at følge OFA’s udvikling og se, om bevægelsen kan overleve transformationen og måske gå hen og blive en ny magtfaktor i amerikansk politik.

 

For omtale af OFA se:

Retooling Obama’s campaign machine for the long haul (L.A. Times)

Obama launches OFA (Huffington Post)

Obama announces OFA (Washington Post)


Giv din Facebook status til Obama!

november 3, 2008

Dette er endnu et eksempel på, at Barack Obamas kampagnefolk tænker online og ungdom i en grad, hvor Republikanerne slet ikke kan følge med.

“Obama for America” har betalt for udviklingen af en Facebook application, der – hvis du installerer den – giver Obamas kampagnefolk mulighed for at ændre i din statuslinje på Facebook. Formålet? At minde hele din vennekreds om, at de skal stemme til præsidentvalget d. 4. november!

Læs mere om applikationen her:

http://apps.new.facebook.com/obama/status_donated