Fodboldstjerner hjælper forsvundne børn

Den tyske organisation “Initiative Vermisste Kinder” ønskede at sætte fokus på, at der årligt efterlyses 100.000 forsvundne børn i Tyskland, og de ønskede at gøre det så billigt og effektfuldt som muligt. Løsningen blev en håndsrækning fra topholdet FC Bayern München, der gik direkte i hjertet på 15 millioner tv-seere.

FC Bayern München fremviser før kampen mod Real Madrid et billede af et af de mange forsvundne børn sammen med navnet på kampagnen: "Deutschland findet euch" ("Tyskland vil finde jer!")

Nogle gange er de simpleste ideer, der skaber de mest markante resultater. Organisationen “Initiative Vermisste Kinder” fik en af de bedre, da de allierede sig med det tyske tophold FC Bayern München for at sætte fokus på behovet for hjælp med at eftersøge de 100.000 børn, der årligt bliver meldt savnet i Tyskland.

Forud for venskabskampen mod Real Madrid den 13. august 2010 fremviste holdkaptajn Marc van Bommel et billede af Deborah, der havde været meldt savnet siden 1996. På billedet var trykt navnet og hjemmesiden for en kampagne, der skulle bringe børnene hjem igen.

Billedet gik jorden rundt.

I løbet af få øjeblikke var kampagnen på alles læber i Tyskland og tusindvis af mennesker strømmede ind på hjemmesiden og kampagnens tilhørende Facebookside.

Her var der lagt profiler og beskrivelser ind på de utallige børn, som organisationen gerne ville have offentlighedens hjælp til at finde og i løbet af blot en uge havde flere tusinde frivillige meldt sig til at hjælpe.

De satte plakater op, som de downloadede fra nettet, i de områder hvor børnene sidst var set. Plakaterne var forsynet med QR-koder, som ledte direkte ind på det enkelte barns online profil, hvor folk havde mulighed for at efterlade kommentarer og tips. Derudover blev der udviklet en mobil app, som gav de frivillige besked, når nye børn blev meldt savnet.

I dag har Facebooksiden https://www.facebook.com/deutschlandfindeteuch over 122.000 fans, og i modsætning til fans’ne på mange kommercielle fan-pages på Facebook, er disse fans faktisk utroligt aktive i det frivillige arbejde. Ved at holde fokus på at give de frivillige nyttige redskaber til at gøre en forskel har man på bare seks måneder formået at skabe et af de største netværk af frivillige i hele Tyskland!

Og de første børn er allerede sikkert hjemme igen.

Hvilke eksempler kender du på kampagner, der er nået langt med få, simple midler? Del dine erfaringer, tanker og kommentarer nedenfor! 🙂

Vi frygter sociale mediers konsekvens for vores karriere

26% af os er nervøse for, at vores digitale profiler i sociale netværk kan påvirke vores karriere negativt. 33% af os udøver selvcensur i de sociale medier for at undgå problemer for karrieren. Samtidig vinder sociale medier frem som søgeværktøj i jobjagten, men det er stadig kun 1 ud af 100 jobs, der besættes via sociale medier.

Tallene stammer fra det ny Kelly Global Workforce Index fra april 2011 – en undersøgelse af 97.000 respondenter fra 30 lande over hele verden. De blev spurgt om deres holdninger til fire emner – heraf var sociale medier et af dem, og det er så dækket i denne delrapport.

Det er interessant at se at:

• Online jobopslag (26%) og mund-til-øre (22%) stadig er vejen til nyt job, mens sociale medier stadig er vejen til nyt arbejde for 1%.
• Ikke desto mindre anvender 24% de sociale medier i forbindelse med deres jobjagt, men det fremgår ikke om de promoverer dem selv eller aktiverer deres sociale online netværk
• Generation Y anvender langt mere Facebook (40%) end Linkedin (23%) mens det ret forventeligt er omvendt for Generation X (30% Facebook og 36% Linkedin).
• Hele 28% svarer, at de føler at det at være aktiv i sociale medier er afgørende for at fremme deres karriere!
• 30% er underlagt regler fra arbejdsgiveren, som dikterer hvad de må og ikke må gøre i sociale medier

Se hele del-undersøgelsen her:

Kelly Global Workforce Index 2011 http://www.slideshare.net/slideshow/embed_code/8010400

View more presentations from Jesper Andersen

9PR opfordrer indirekte til Facebook-spam

Det er en hårfin balancegang at aktivere og engagere Facebook-brugere, når man har en page og et produkt, man gerne vil have, at de skal kende til. Det københavnske bureau 9PRs seneste påhit er en konkurrence, hvor de fik landets største mode- og livsstilsmagasiner til at bede deres fans om at ‘like’ 9PR for først derefter at kunne stemme på deres yndlingsmagasins bidrag i en påskeæg-konkurrence. Det er muligvis ikke eksplicit imod Facebooks promotion-regler men ikke desto mindre en fremgangsmåde, der avler mere irritation end nye fans.

Lad det være sagt med det samme: jeg er ikke ekspert i Facebooks regler for promotion og konkurrencer. Og jeg har ikke noget specielt imod 9PR, som stod bag påskeægkonkurrencen, der blev inspirationen til dette indlæg. Efter at jeg havde “syntes godt om” deres page, skrev jeg til pigerne i bureauet, om de var klar over, at deres konkurrence var hvis ikke i strid med så i hvert fald på kanten af Facebooks regler. Det opslag blev prompte fjernet uden svar.

Facebooks promotionregler siger, at “You will not condition entry to the promotion upon taking any other action on Facebook, for example, liking a status update or photo, commenting on a Wall, or uploading a photo”. I den forstand har 9PR ikke overtrådt reglerne direkte, for reelt er det en række magasiner, som er konkurrencens deltagere (nb! konkurrencen sluttede i dag kl. 12). Men for at magasinernes læsere kunne deltage og støtte med et “synes godt om” til et påskeæg-foto, var de nødt til at først at “synes godt om” 9PRs page på Facebook. Så på den måde fik 9PR en (må man formode) lang række nye ‘fans’.

9PR forsøger aktivt på deres wall og i deres fans nyhedsstrøm at få deltagere ind og stemme på æggene

Det er langt fra første gang, at jeg er stødt på opfordringer til at deltage i en Facebook-konkurrence. Som regel er det løfter om lodtrækning om krydstogtrejser eller fladskærme, der får gamle klassekammerater eller venner, jeg ikke har hørt fra i 10 år, til at “invitere” mig til at deltage. Rørende. Og når jeg undersøger konkurrencevilkårene, hænger det som regel sammen med, at hver deltager loves X antal lodder, for hver af deres venner, de opfordrer til at deltage i konkurrencen.

Facebook-spam er de nye kædebreve og pyramidespil – og dårlig PR

Det undrer mig, at seriøse firmaer (som jeg formoder 9PR er) tager den slags metoder i brug. Sociale mediers styrke er faciliteringen af nye relationer, men hvad er min første reaktion, når jeg skal hoppe igennem diverse ringe for at kunne deltage i en konkurrence? Irritation. I stedet for at skabe en relation til mig, bliver jeg rent ud sagt brugt af afsenderen. Mine venner ser i min status-update, at jeg nu er ‘fan’ af noget nyt, og det er jo gratis promotion på min bekostning. Jeg giver, og jeg får kun meget lidt eller slet intet retur.

Det er ikke ligefrem det bedste udgangspunkt for det nye bekendtskab, og jeg tror ikke på, at konkurrencer med indbyggede, tvungne “synes godt om” klausuler på nogen måde skaber hverken loyalitet eller interesse hos deltagerne. Tværtimod.

Så hvis du sidder og overvejer, om ikke I skulle lave en konkurrence, så en masse mennesker kan komme til at “synes godt om” jeres page og efterfølgende modtage alle jeres budskaber via Facebook, så spørg dig selv, hvordan du selv helst ville lære et nyt produkt eller firma at kende. Ved at blive presset til at spamme alle dine kontakter? Næppe. 🙂

Må man kritisere KUNDENS konkurrenter?

Vizeum i Norge er kommet i spotlyset, fordi konsulenter fra bureauet, der rådgiver flyselskabet Norwegian, har efterladt flere kritiske kommentarer på SAS’ Facebookside. Men hvor går grænsen for interessekonflikter og kan man overhoved agere privat længere i de sociale medier?

I tirsdags var jeg konferencier ved et debatarrangement afholdt af Social Media Club Copenhagen hos HK Hovedstaden. Emnet var medarbejderpolitikker for ansattes brug af sociale medier, og en af de pointer der bl.a. blev slået fast var, at man skal holde sig fra at kommentere på – endsige kritisere – konkurrenterne eller deres produkter i sociale medier.

Faktisk anbefalede ekspertpanelet også, at man afholdt sig fra fx at anmelde produkter fra den virksomhed, man selv arbejder for (uanset om det var positivt eller negativt), fordi positive udtalelser ville være utroværdige (set i lyset af ansættelsesforholdet) og negative kommentarer kunne være en overtrædelse af loyalitetsforpligtelsen over for arbejdsgiveren.

Nu står Vizeum så med en dum sag. Selv om selvskabet beklager og siger, at kommentarerne blev skrevet af de ansatte på eget initiativ og som forurettede SAS-kunder, klinger det hult. Det var nemlig ikke bare en enkelt men flere ansatte, som havde skrevet de negative kommentarer – og det ligner en bevidst organiseret handling.

Uanset hvad der er op og ned i historien, giver det Vizeum ridser i lakken, at man overhoved kan få mistanken, at de lod sig bestille til at levere en sviner til SAS, fordi det skaber tvivl om uafhængigheden og ærligheden i alle de kommentarer fra brugere og kunder på nettet, som vi i stadig stigende grad bruger som grundlag, når vi træffer beslutninger om køb og investeringer. Vizeum bliver forbundet med manipulation, og det reagerer vi næsten altid stærkt negativt på.

En storm i et glas vand?

Thilde Vesterby stiller på sin blog spørgsmålet: “Er der virkelig en historie her?” og det synes jeg faktisk, at der er. Journalisten på Business.dk, der har historien fra Dagens Næringsliv i Norge, er godt klar over, at forbrugerne orienterer sig mod hinanden for at få et indtryk af flyselskaberne, der ligger i skarp konkurrence med hinanden. Og når konsulenter med association til Norwegian puster til negative historier om SAS, er det relevant at spørge, om det er bestilt af Norwegian. Og at gøre læserne opmærksomme på, at det kan ligge skjulte motiver bag, hvad de ellers måtte læse som almindelige kunde-kommentarer på nettet.

Jeg synes, at historien illustrerer, at man ikke alene bør holde sig fra at kommentere på konkurrenterne men også på kundernes konkurrenter. Det er en interessekonflikt, som i den grad risikerer at ramme dig lige tilbage i nakken for fuld kraft – som det er sket her for Vizeum.

Hvad mener du? Smid en kommentar nedenfor! 🙂

Foto: Norwegian

Tweet sponsortekster med samvittigheden (og juraen) i orden

Markedsføringsloven siger klart, at det er ulovligt at reklamere for produkter og serviceydelser på en blog, hvis man ikke oplyser, at man har modtaget betaling eller en anden form for modydelse.

De danske regler for mikrobloggingtjenesten Twitter er – mig bekendt – knapt så skarpt formulerede og efterprøvede, en juridisk gråzone om man vil.

Federal Trade Commission i USA har dog allerede for et år siden indført såkaldte guidelines vedrørende betalt indhold i berømtheders tweets, Facebookopdateringer m.m. Det har det britiske Office of Fair Trading (OFT), der er FTC’s modpart, nu lagt sig op ad i deres eget forsøg på at regulere eller vejlede for brugen af bl.a. testimonials og product placement i de sociale medier, skriver Wall Street Journal.

Hvis du gerne vil tweete betalt indhold og samtidig være ærlig omkring det (kan varmt anbefales), kan du anvende følgende populære hashtags: #spon for sponseret indhold, #paid hvis du har modtaget betaling for at tweete indholdet eller #samp, hvis du har modtaget en produktprøve (sample) som modydelse for din tweet.

Blogger eller tweeter du kommercielt, og har du lyst til at dele dine erfaringer?

Obama får egne stormtropper

Forleden præsenterede Barack Obama dannelsen af græsrodsnetværket “Organizing for America”. På overfladen et hjemmeligt Fredskorps, der skal understøtte og organisere socialt arbejde. Men kritikere taler om en privat magtbase uden for det demokratiske partis direkte kontrol, som skal presse vaklende demokrater til at følge præsidentens linje i tykt og tyndt.

Den 15. januar præsenterede Obama sine fremtidsplaner for græsrodsbevægelsen på nettet, som i høj grad var med til at sikre ham valgsejren i november. Og sædvanen tro fik græsrødderne selv direkte besked først via Facebook, e-mail og andre online kanaler.

Obama annoncerede skabelsen af “Organizing for America” – en ny græsrodsbevægelse, der bygger på de frivillige fra valgkampen og som skal hjælpe Obamas regering med at indfri de mange visioner, kampagnen præsenterede.

Som jeg for nyligt kommenterede på (Un)spun, ser jeg dette som en ny slags Fredskorps, der kan gøre masser af gavn. Men det er langt fra alle, der ser lige så begejstret på OFA.

Politisk pres og skjulte dagsordener

I USA har OFA fået en blandet modtagelse. For det første er det historisk, at en præsident ikke demobiliserer sit kampagnenetværk, når valgkampen er slut. Mange ser OFA som et offensivt træk for allerede nu at lægge grunden til endnu en valgsejr i 2012. Og hvorfor skulle Obamas stab også smide verdens historiens allermest velsmurte bevægelse væk, kan man spørge?

Det vækker dog bekymring – selv blandt Demokrater – at Obamas nye organisation, selv om den officielt er forankret i det Demokratiske Parti, vil være centralt styret med fx en central e-mail database. Det Demokratiske Parti har tradition for at organisere sit arbejde på stats- eller lokalniveau.

Nogle ser Obamas organisation som en privat fankult, der kan gå hen og blive en direkte konkurrent til partiet, eller i hvert fald sende partiets indflydelse på politiken i Det Hvide Hus ud på et sidespor.

Mest skræmmende er måske de første tegn allerede nu på, at OFA styrker sin tilstedeværelse specielt i de valgkredse, hvor valgte demokrater er oppe imod en stor republikansk minoritet og derfor sidder usikkert i sædet. I sådanne valgkredse er der altid en reel risiko for, at den valgte demokrat vil stemme imod et lovforslag fra Obama, som vil være upopulært hos de republikanske vælgere, for at tækkes deres egen valgkreds. Politiske analytikere ser OFA’s tilstedeværelse i sådanne valgkredse som et direkte forsøg på at lægge pres på politikerne og få dem til at stå last og brast med præsidenten uanset emnet.

Fremtiden for OFA

Som Martin Burcharth nævnte i Information, så er det ikke første gang, at en præsident i USA søger støtte hos en bevægelse for at gennemføre reformer. Alligevel er der ikke klare paralleller til dagens situation.

Indtil videre har Obama valgt en struktur, der forankrer OFA i det Demokratiske Parti men er stærkt styret af centrale Obama-støtter. Han har løbet den risiko at fremmedgøre de af bevægelsens medlemmer, der ikke er demokrater men partiløse eller republikanere. Og han kan meget vel gå hen og få brug for Organizing for America til at hjælpe med at gennemføre hans reformprogram i de kommende måneder og år, hvis USA skal trækkes ud af den finansielle krise og samtidig tage den førerrolle i fx klimapolitik, som Obama har visioneret.

Derfor bliver det spændende i den kommende tid at følge OFA’s udvikling og se, om bevægelsen kan overleve transformationen og måske gå hen og blive en ny magtfaktor i amerikansk politik.

 

For omtale af OFA se:

Retooling Obama’s campaign machine for the long haul (L.A. Times)

Obama launches OFA (Huffington Post)

Obama announces OFA (Washington Post)

Giv din Facebook status til Obama!

Dette er endnu et eksempel på, at Barack Obamas kampagnefolk tænker online og ungdom i en grad, hvor Republikanerne slet ikke kan følge med.

“Obama for America” har betalt for udviklingen af en Facebook application, der – hvis du installerer den – giver Obamas kampagnefolk mulighed for at ændre i din statuslinje på Facebook. Formålet? At minde hele din vennekreds om, at de skal stemme til præsidentvalget d. 4. november!

Læs mere om applikationen her:

http://apps.new.facebook.com/obama/status_donated

Video fra Web 2.0 Expo i New York i sidste uge

I sidste uge blev der afholdt Web 2.0 Expo i New York d. 16. til 19. september med masser af spændende taler. Det kom der utallige fede videoer ud af, som du kan se på YouTube. Her får du en 33 minutters video med Tim O’Reilly (manden der opfandt Web 2.0-begrebet), hvor han siger nogle ret interessante ting om den fremtid, vi går i møde. Jeg vil ikke ødelægge overraskelsen, men sæt dig med en varm kop te eller kaffe og nyd de tankevækkende kommentarer. 🙂

 

I oktober afholdes Web 2.0 Expo i Berlin med endnu en lang række spændende talere. På Facebook leder Hans Henrik Heming fra Wemind en gruppe, der forsøger at organisere en fælles tur til Berlin ned og deltage på konferencen.

Start din egen indsamling til Støt Brysterne

Da jeg loggede på Facebook i dag, blev jeg overrasket over at se, at min veninde forfatteren Charlotte Haase har startet sin egen indsamling til fordel for Kræftens Bekæmpelses Støt Brysterne kampagne. Det vidste jeg slet ikke, at man kunne.

Jeg er dog ikke sikker på, hvor stor en nyhed selve det teknologiske tiltag er, for kampagnen har vist kørt et stykke tid. Men det var Charlottes prisværdige initiativ, der fik mig til at få øjnene op for kampagnen og straks donere til den gode sag.

Som en interessant feature har Kræftens Bekæmpelse valgt at indsætte et link, når man opretter sin egen indsamling eller besøger en andens, der fører direkte til Facebook. Her kan man så sende nyheden om indsamlingen til Facebook-vennerne eller poste et nyhedslink i sin egen feed – som ses af vennerne.

Endelig et alternativ til ligegyldige ‘causes’

Noget af det første, jeg blev inviteret til, da jeg for godt et år siden kom på Facebook første gang, var causes. Venner og bekendte stod lige som jeg selv i kø for at sende hinanden tonsvis af invitationer til hver eneste velgørende, velmenende, velargumenterende og vel også vel fortjenende gode sag i verden – og også en del knapt så noble formål.

Her et år senere er min status så:

Your Impact

• 13 recruits
• $0 donated
• $0 raised

See Your Full Impact

Ikke ligefrem imponerende. Jeg støtter – på papiret – alt fra mikrolån i Afrika, økologi og Læger uden Grænser til HIV/AIDS forskning, fattigdomsbekæmpelse og Verdensnaturfonden. I et helt år har jeg smykket min profil med alle de politisk korrekte holdninger og synspunkter, for “jeg er jo et godt menneske”. Det er bare ikke liiige blevet til ret meget mere end det (bevares, jeg investerer faktisk i MyC4 for sjov og giver til landsindsamlingerne, men det er ikke Facebooks fortjeneste).

Kræftens Bekæmpelse har fat i det rigtige

Mens jeg sidder her og skriver, går det langsomt op for mig, hvorfor Charlottes indsamling havde en helt anden effekt på mig end de mange uforpligtende causes, jeg så halvhjertet støtter. Det er en kombination af flere ting. For det første er Charlotte afsender af et meget personligt budskab, som pludselig får mig til at føle, at jeg har kræften tæt inde på livet. For det andet var det med Charlottes personlige indsamling muligt at føle, at jeg var med til at gøre en forskel for at nå et opnåeligt mål. Charlotte har sat et mål på 3000 kroner og med bare to bidrag er hun over 10 % af vejen. For det tredje foregik donationen over et betalingssystem, jeg har tillid til (jeg blev dog snydt for en kvittering) – ikke over et ukendt system på Facebook.

Kendte laver egne indsamlinger

Flere kendte støtter brysterne som det fremgår af siden. I spidsen over personlige indsamlinger ligger Flemming Østergaard, som også tidligere har hjulpet den gode sag. Hvis du er blevet nysgerrig, så gå ind på http://www.stoetbrysterne.dk/default.aspx, hvor du enten kan donere til en eksisterende indsamling eller lave din egen. Her kan du også læse meget mere om kampen mod brystkræft.

Tak.

Studerende crowdsourcer sine tuition-penge for at hjælpe verden

 I de senere år har vi se mange eksempler på studerende, der har søgt alternative måder at få penge til deres uddannelser. Der var de to unge fyre, som gjorde sig til omvandrende reklamesøjler for en virksomhed, andre fik en sponsor og en fik vist tatoveret et logo i panden. Påhittene var mange og havde ofte karakter af mediestunts, som fik en kortvarig men intens opmærksomhed.

Brendan Baker, en 28-årig studerende, har valgt at bruge en blog til at skabe opmærksomhed om sin økonomiske udfordring. Brendan er blevet optaget på en MBA på Oxford, hvor han kan studere Social Entrepreneurship, men det koster 90.000$, som han ikke har. Derfor er han nu gået i gang med en viral kampagne for at skaffe pengene. Via sin blog med navnet “3 Bucks for Brendan” og en side på Facebook forsøger han at skaffe 3$ fra 30.000 personer på to måneder.

Indtil videre er støtten – i hvert fald på Facebook – ikke så stor, men der er rygter om, at Oprah har hørt om Brendan, så måske vil en masse amerikanere snart høre om hans historie. Den kendte blogger Jeff Jarvis har også omtalt Brendans projekt på Twitter tidligere i dag, hvilket har sendt historien rundt til tusinder af followers.

Du kan give Brendan Baker lidt støtte via PayPal eller andre overførselsmetoder, der er beskrevet på hans blog.