Hans Henriks kommentar til min seneste blogpost om Twitter fik mig til at tænke over, hvordan de sociale medier præger vores valg af kommunikationskanaler i arbejdet og privatlivet.
Sidste efterår afsagde NOKIAs forskningschef, Terjo Ojanperäs, en dyster dom over e-mails som værende på vej til at uddø som redskab til intern kommunikation. Som alternativer nævner han, at NOKIAs medarbejdere anvender blogs og Facebook-profiler til at kommunikere med hinanden. Artiklen kalder også e-mails for en “tidsrøver”.
Når man samtidig kigger på Weminds interne mikroblog, som Hans Henrik fortalte mig om, og man ser på mange virksomheders brug af fx wikis som alternativ til et intranet til at styre projektplaner og videndele, så er det nemt at tro, at e-mailen vil gå dinosaurernes vej.
Men det er for tidligt at afskrive e-mailen endnu, primært af den grund, at det stadig er den digitale kommunikationsform, der har flest handlemuligheder og håndteringsmuligheder. Jeg blev meget inspireret af at læse Michael Arringtons blogpost på TechCrunch sidste uge om Facebook Messagings mange mangler, og jeg synes, at Michael har nogle rigtig gode pointer.
Kort fortalt, så beklager Michael sig over, at messages på Facebook ikke kan arkiveres, sorteres eller håndteres og derfor anvendes som et supplement eller alternativ til e-mails. Der er problemer med load tiden, når man modtager mange arbejdsrelaterede messages, de kan ikke forwardes, tagges eller lægges i bestemte mapper til senere brug.
Jeg har det på samme måde med eksempelvis Twitter, selv om en URL fra en Twitter besked trods alt kan bogmærkes, så jeg kan vende tilbage til den senere, så bliver det før eller senere et mareridt at skulle besøge Twitterportalen flere gange om dagen for at arkivere mine favoritbeskeder, som jeg vil gemme af den ene eller anden årsag.
Hvad så med wikis? Jeg må indrømme, at jeg ikke selv har den store erfaring med opbygning af wikis som interne kommunikationskanaler, og jeg kan sagtens se nytten af wikis i forbindelse med projektstyring, men en wiki kan efter min mening stadig ikke tilbyde e-mailens fleksibilitet eller muligheder for privat/diskret dialog. Det er jo ikke altid alting, man ønsker at alle ens kolleger skal læse.