Ting jeg ikke nåede at kommentere i ugens løb

Pyh, selv med en forlænget weekend synes jeg at ugen fløj afsted! Men her søndag aften er der lige tid til at kigge tilbage på ugens begivenheder, før jeg laver ugens indlæg i min ordbog over sociale medier. Det var specielt tre ting i ugens løb, jeg fandt interessante.

Google Maps kombineres med YouTube videoer

I mandags kunne TechCrunch berette, at den populære søgetjeneste Google Maps nu har integreret videoer fra YouTube på kortene. Resultaterne af en søgning på fx hoteller i København på Google Maps giver i forvejen et nemt overblik med tegnestifter på det virtuelle kort, og disse søgeresultater kan altså nu linkes til videoer fra de pågældende virksomheder på YouTube. Løsningen dækker indtil videre kun firmaer men ikke private brugere, så indtil videre kan man som forbruger kun se videoer fra restauranter, museer, butikker osv. men ikke selv uploade en video fra ens yndlingspark eller lignende.

Jeg synes, at det er et virkelig smart eksempel på mashup af to af tidens populære tjenester online og glæder mig til at gå på opdagelse i København, efterhånden som forskellige virksomheder tager det i brug. Det ville fx være oplagt for Tivoli at linke til en stribe videoer fra forlystelseshaven (varieret efter årstiden naturligvis) og byens teatre kan vise bidder af, hvad de har på programmet. Restauranter kan friste med lækre billeder fra køkkenet (eller vinkælderen?), og man kan også sagtens forestille sig, at Wonderful Copenhagen går i gang med at uploade videoer fra de største turistattraktioner i stil med den her, de udgav for et år siden.

Twitter – don’t leave home without it

En anden nyhed fra TechCrunch i ugens løb, der fangede min opmærksomhed, handlede om den studerende James Karl Buck, der var blevet arresteret i Egypten for at fotografere ved en demonstration. James nåede at sende en Twitter besked med ordet “arresteret” til sine venner, som kontaktede både ambassaden og en række presseorganisationer og fik bevirket hans løsladelse dagen efter.

Note til selv: Afprøv Twitter ved nærmeste lejlighed og i hvert fald før du besøger hårdhændede politistater🙂.

Fra blog til nyhed

Politiken lignede i fredags et interessant eksempel på, at blogs ofte er inspirationskilde til nyheder i diverse medier. I hvert fald havde Kim Elmose skrevet en glimrende introduktion til feed-oversigts tjenesten Netvibes, som bloggen dSeneste på Nettets skribent Søren Storm Hansen kort forinden havde bragt en lignende introduktion til.

Jeg er selv blevet Netvibes bruger efter at have rodet lidt rundt med Google Reader, som jeg først fik anbefalet et par steder. Men jeg må sige, at den fleksibilitet og designfrihed, som både Kim og Søren også beskriver, gør, at jeg klart foretrækker Netvibes indtil videre.

2 svar til Ting jeg ikke nåede at kommentere i ugens løb

  1. kim siger:

    Hej Jesper

    Tak for de pæne ord. Jeg ved ikke, om du har udforsket den sociale side af Netvibes – nemlig Ginger-siden, hvor vi kan skabe vores offentlige side med elementer hentet fra den private side.

    Her kan man også skabe forbindelser med bekendte og følge aktiviteterne på deres sider.

    Jeg har ikke testet det nærmere : ikke rigtigt brug for det, når der er Facebook og Plaxo Pulse samt Jaiku eller Twitter.

    Men ikke desto mindre bliver det interessant at følge med i hvad det kan føre til .

  2. Jesper siger:

    @Kim:

    Hej Kim!

    Tak for din kommentar, fedt at du lægger vejen forbi!

    Jeg har kigget en smule på Ginger (http://ginger.netvibes.com/public.php for de interesserede), men har ikke nået at lave en offentlig side (endnu).

    Du har ret i, at det godt kan tage lidt overhånd med alle de sider og profiler, man efterhånden skal have – eller følge med i! I takt med at content kan fås og deles på et næsten uendeligt antal platforme, kan resultatet, føler jeg, gå hen og blive det modsatte af producenternes ønske: I stedet for at give os nemmere adgang til et større forbrug af online indhold, giver vi fortabt og trækker os væk.

    Derfor tror jeg også, at vi de næste par år vil se en naturlig selektering i de sociale medier, hvor fårene skilles fra bukkene. Venners eller eksperters (journalisters bl.a.) anbefalinger og meninger kommer i endnu højere grad til at diktere, hvor vi bruger vores tid og de løsninger og den teknik, som vi gør brug af.

    Jeg tror, at udviklingen går for stærkt og kampen om brugerne er for intens til, at en enkelt tjeneste/medie vil komme ud på toppen med løsningen, der integrerer alt det, vi gerne vil have og bruge af sociale medier i vores hverdag.

    Til gengæld tror jeg på, at kravene til kvalitet ud over almindelig underholdning og interaktivitet kommer til at spille en stor rolle. I forvejen er jeg ophængt med at vedligeholde profiler på både Facebook, LinkedIN, K-Forum og MySpace. Hvis jeg også skal til at bruge Twitter, Plaxo Pulse og måske deltage aktivt i et forum eller to, så er det klart, at jeg må til at overveje, hvor min tid er bedst investeret.

    Men ja, Kim, det bliver da spændende at følge, hvor udviklingen tager os hen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: