Darfur: Louis Vuittons PR-mareridt

Ved at lægge sag an mod et projekt, der skaffer penge til Darfur, har Louis Vuitton stukket hånden i en hvepserede.

Du har sikkert allerede læst om Louis Vuittons sagsanlæg mod designeren Nadia Plesner, som der har været skrevet en del om den sidste uges tid. Hvis ikke, så er historien kort, at den 26-årige danske designer Nadia Plesner har tegnet en håndtaske, der til forveksling ligner Louis Vuittons kendte design, i et billede på en række plakater og T-shirts, hvis salg genererer penge til nødhjælp i Darfur. Det bryder Louis Vuitton sig ikke om, og de har derfor lagt sag an mod Plesner, da hun ikke frivilligt vil stoppe sit velgørende foretagende.

Louis Vuitton kræver ifølge medierne 112.500 kroner i bøder om dagen, for hver dag Plesner gør følgende:

  1. Sælger sine T-shirts og plakater på sit website http://www.nadiaplesner.com/
  2. Fremviser brevene fra Louis Vuitton på det nævnte website
  3. Anvender navnet “Louis Vuitton” på det nævnte website!!

Sagen har fået global medieomtale, og støtteerklæringer fra hele verden strømmer ind på Plesners hjemmeside. Bloggerne og internetaktivisterne er aktivt i gang med at svine Louis Vuitton til i diverse fora, og for et par dage siden sprang også mindst tre Facebook grupper frem til støtte for Nadia Plesner. På Google er der allerede over 61.000 hits på “LV+Darfur”, 39.000 hits på “Louis Vuitton+Darfur” og blandt de første 10 hits på “Louis Vuitton” dukker nyheden om den sagsøgte kunstner op to gange (i hvert fald i Danmark).

Nadia Plesners tegning

Hele sagen er begyndt at minde om et regulært PR-mareridt for Louis Vuitton. Det er specielt faldet de kritiske masser for brystet, at Louis Vuitton sagsøger et non-kommercielt projekt, der skal rejse penge til nødlidende i Afrika, og at summerne i sagsanlægget er så astronomiske. Før medieomtalen (og dermed salget af T-shirts) rigtig tog fart, havde Simple Living kun skaffet omkring 20.000 kroner til Darfur. Det beløb må forventes at være steget betydeligt de sidste par uger.

Uden at jeg skal kloge mig for meget på copyrights og jura, har jeg svært ved at se, at Louis Vuitton har en sag her. Eftersom tegningen kun minder om en Louis Vuitton taske, salget af T-shirtene ikke konkurrerer med Louis Vuittons eget salg af varer og der er tale om et non-profit foretagende, er der efter min overbevisning ikke meget at komme efter. Og kravet om at Plesner ikke må fremvise breve, Louis Vuitton selv har sendt hende, eller skrive deres firmanavn på hendes website, virker direkte i strid med loven om ytringsfrihed.

Men hvorfor har Louis Vuitton så reageret så voldsomt over for det lille filantropiske firma? En forklaring kan være præcedens i forhold til kommende retsopgør. Fjollet eller ej så er specielt store, internationale virksomheder nødt til at tage selv opfattede krænkelser af deres copyright alvorlige, da de ellers kan bruges senere af en modpart i retten (“dengang reagerede I ikke, hvorfor så nu?”).

Uanset bevæggrunden så virker håndteringen af sagen fra Louis Vuittons side klodset og ikke ordentligt gennemtænkt. De har formået at få pisket en stemning op i medierne og har ligefrem vakt internetaktivisterne op til kamp. Flere steder, som på bloggen detfalskested.dk og på Facebook, går opfordringer igen til at genere Louis Vuitton ved at fremprovokere negative søgeresultater igennem linkaktivisme, købe Simple Livings T-shirts og boykotte Louis Vuittons produkter.

Louis Vuitton kunne have undgået hele denne affære ved at tage bestik af situationen og i stedet for at bede Plesner om at droppe sit foretagende så støtte det. De kan ikke løbe fra, at de som virksomhed sælger varer, der ligger i den absolutte luksus-ende af skalaen. Det kan godt være, at Louis Vuitton ikke bryder sig om at se deres design anvendt som kulturikon sat sammen med et sultende barn, men hvis de i det mindste havde anerkendt, at det var det, det var – et kulturikon og symbol på vor tids rigdom – så kunne de have vendt historien til noget positivt.

Rockidoler og filmstjerner er konstant fremme og tale Afrikas sag, uden at de af den grund behøver at undskylde for, at de selv tjener styrtende med penge. Bono har endda været nomineret til en Nobel Pris for sin godhed, selv om han beskyldes for at gemme penge i et skattely. Hvis Louis Vuitton ikke kunne undlade helt at reagere – af hensyn til fremtidig jura – så kunne de have indgået en aftale med Simple Living om, at produktionen af T-shirts var med deres viden og accept på betingelse af, at projektet forblev non-profit og overskuddet fortsatte med at gå til Darfur.

Det er vanskeligt at se, at Louis Vuitton har ret mange muligheder lige p.t. Bloggere skal nok holde liv i historien om sagsanlægget, indtil det enten bliver droppet eller der indgås en form for forlig. Allerede nu står advokater i både Holland og Frankrig parate til at hjælpe Plesner med at håndtere sagen – gratis – og hvis en egentlig boykot af Louis Vuittons produkter begynder, kan sagen ende med at blive en langt større hovedpine for modehuset, end de er villige til at kæmpe med.

Under alle omstændigheder bliver det spændende at følge sagen videre frem.

7 svar til Darfur: Louis Vuittons PR-mareridt

  1. Jesper siger:

    Dette blogindlæg er nu blevet udbygget med lidt dybere perspektivering af, hvad virksomheder kan og bør gøre, når de står med et nødvendigt – men upopulært – sagsanlæg for at forsvare deres varemærke.

    Læs hele artiklen på K-forum: http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13121

    mvh
    Jesper

  2. Jesper siger:

    Via link til K-forum kan artiklen nu også læses på Berlingske Business på http://www.business.dk/section/medier/

  3. Jesper siger:

    Ifølge Politiken vil Louis Vuitton nu mødes med Nadia Plesner for at diskutere sagen. CNN og New York Times har efter sigende kig på historien. Læs mere på: http://politiken.dk/indland/article503870.ece

  4. Rasmus Sønderriis siger:

    Man kan ikke – eller bør i hvert fald ikke kunne – “forsvare sit varemærke” imod at nogle fremstiller det negativt eller satirisk.

    Og hvilken “ophavsret” er krænket? Hun sælger jo ikke forfalskede tasker, men afbilder et element, der er til stede i vores kultur og gadebillede. Louis Vuitton kan finde det usmageligt, men ikke forbyde det.

    Det er et fænomen, der er gået totalt over genvind. Musikeren Sebastian mente fx, at hans hit gav ham ret til royalties for brug af sætningen: “Du er ikke alene”. Kvalmende!

    Det er simpelthen på tide at få trukket nogle klare grænser for “ophavsret”. Det beskytter IKKE erhvervslivet generelt – kun særinteresser – når kreativiteten indskrænkes.

  5. Jesper siger:

    @Rasmus

    Hej Rasmus, tak for din kommentar og velkommen på bloggen!

    Det er ikke uden grund, at jurister kan tage sig godt betalt for at udrede den slags tekniske spørgsmål, som du her anfører. Men præcis fordi det er så følelsesladet et område, som der kan være mange meninger om, er det vigtigt for virksomheder at have en kommunikationsstrategi klar, når de bevæger sig ud i juridiske tiltag for at beskytte et varemærke.

    Mvh
    Jesper

  6. Jesper siger:

    Troede faktisk at denne sag var død for længst, men den lever åbenbart videre:
    http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2011/03/22/160203.htm

    mvh
    Jesper

  7. Jesper siger:

    Opdatering 4. maj: http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2011/05/04/150457.htm

    Nadia Plesner er frifundet og slipper for gæld på 2,5 mio. kr.🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: