Start Snakken! pudses af og starter op igen

november 12, 2010

Det er efterhånden nogle år siden jeg startede bloggen Start Snakken! Det er gået meget op og ned med entusiasmen og aktivitetsniveauet – som mange andre bloggere har jeg også skulle opdage, hvor ressourcekrævende det rent faktisk er at skrive en blog, som jævnligt og stabilt leverer læseværdig kvalitet.

Igennem årene har jeg prøvet microbloggin via Twitter af, og det var også sjovt (et stykke tid), men Twitter er nu alligevel mere til små samtaler og link-sharing end til de lidt mere omfangsrige kommentarer, jeg godt kan lide at komme med fra tid til anden. Sidste år forsøgte jeg mig med at blogge på engelsk, men det er noget nær et fuldtidsjob, hvis man skal slå igennem til et internationalt publikum.

Efter det eventyr vendte jeg næsen mod K-forum, hvor jeg har blogget et par måneder. Men jeg savnede at have mit eget univers, hvor jeg kunne nogle flere ting, end K-forum giver mulighed for.

Derfor genåbner Start Snakken! igen – nu forhåbentlig i en mere selvbevidst udgave, der afspejler, hvad jeg har lært de sidste par år om blogging 🙂

Velkommen og god læselyst!