Fantastisk social media marketing-research liste

oktober 21, 2008

Morten Saxnæs var så venlig på Twitter at poste dette link til bloggen Being Peter Kim, hvor Peter Kim med hjælp fra sine læsere har lavet en liste over 270 brands, der har eksperimenteret med eller anvender social media marketing.

Det er en guldgrubbe af informationer og case-studier – du kan fx læse om den amerikanske hær på Twitter, Eukanuba hundefodders YouTube tv-kanal, Absolut Vodkas bartenderkonkurrencer på Facebook eller Reeboks community for motionsløbere.

Reklamer

Sådan får din blog flere besøgende!

juni 11, 2008

Inden for de sidste 24 timer er jeg blevet gjort opmærksom på to gode blogposts om, hvordan man øger sit besøgstal på ens blog. Jeg kan desværre ikke nå at omskrive dem til en lang dansk post i aften, men i det mindste kan jeg da dele dem med jer.

Det første link fik jeg fra Morten Saxnæs via FriendFeed. Det er Chris Brogans blogpost “Growing your audience – some basics“. Det næste link var “Building Blog Readership” af Dave Fleet, som jeg fik tilsendt som Twitter link fra Thomas Tangen, en kollega i GCI Communique i Norge.

Det kunne være spændende at høre, om I er enige i betragtningerne i de to blogposts, synes der er noget der mangler, eller har helt andre erfaringer med at opbygge en læserskare?

Illustration: Tumultmedia.dk


Clay Shirky “om at finde tid til de sociale medier”

maj 7, 2008

Tidligere i dag besøgte jeg for første gang Morten Saxnæs’ blog The Constant Beta Blog, som jeg kan anbefale at man kigger nærmere på. Der var adskillige gode indlæg om Web 2.0, journalistik og sociale medier og tjenester.

På Mortens blog fandt jeg dette videoklip med Clay Shirky fra hans keynote tale til Web 2.0 expo for nyligt. Clay Shirky er professor ved New York University, forfatter til “Here comes everybody” og ekspert i de sociale og økonomiske følger af en internet-præget kultur. Den tale, han giver her, varer 17 minutter, og jeg synes, at den er utroligt fascinerende.

Han starter med at fortælle, at det tog en hel generations gin-drikkeri i 1800-tallet at omstille sig til den industrielle revolutions muligheder og omvæltninger i samfundet. Fra den situation trækker Clay en parrallel til det 20. århundredes tv-kiggeri, der bedøvede os som samfund i 50 år, så vi slap for at tage stilling til, hvad vi pludselig skulle stille op med al vores fritid, da vi fik en femdages arbejdsuge.

Prøv at se klippet. Når Clay sammenligner tiden, vi bruger på tv-reklamer, med tiden det tager at udvikle Wikipedia og andre kollektive vidensprojekter til gavn for samfundet, falder du ned af stolen! 🙂