Vi frygter sociale mediers konsekvens for vores karriere

maj 18, 2011

26% af os er nervøse for, at vores digitale profiler i sociale netværk kan påvirke vores karriere negativt. 33% af os udøver selvcensur i de sociale medier for at undgå problemer for karrieren. Samtidig vinder sociale medier frem som søgeværktøj i jobjagten, men det er stadig kun 1 ud af 100 jobs, der besættes via sociale medier.

Tallene stammer fra det ny Kelly Global Workforce Index fra april 2011 – en undersøgelse af 97.000 respondenter fra 30 lande over hele verden. De blev spurgt om deres holdninger til fire emner – heraf var sociale medier et af dem, og det er så dækket i denne delrapport.

Det er interessant at se at:

  • Online jobopslag (26%) og mund-til-øre (22%) stadig er vejen til nyt job, mens sociale medier stadig er vejen til nyt arbejde for 1%.
  • Ikke desto mindre anvender 24% de sociale medier i forbindelse med deres jobjagt, men det fremgår ikke om de promoverer dem selv eller aktiverer deres sociale online netværk
  • Generation Y anvender langt mere Facebook (40%) end Linkedin (23%) mens det ret forventeligt er omvendt for Generation X (30% Facebook og 36% Linkedin).
  • Hele 28% svarer, at de føler at det at være aktiv i sociale medier er afgørende for at fremme deres karriere!
  • 30% er underlagt regler fra arbejdsgiveren, som dikterer hvad de må og ikke må gøre i sociale medier

Se hele del-undersøgelsen her:


9PR opfordrer indirekte til Facebook-spam

april 20, 2011

Det er en hårfin balancegang at aktivere og engagere Facebook-brugere, når man har en page og et produkt, man gerne vil have, at de skal kende til. Det københavnske bureau 9PRs seneste påhit er en konkurrence, hvor de fik landets største mode- og livsstilsmagasiner til at bede deres fans om at ‘like’ 9PR for først derefter at kunne stemme på deres yndlingsmagasins bidrag i en påskeæg-konkurrence. Det er muligvis ikke eksplicit imod Facebooks promotion-regler men ikke desto mindre en fremgangsmåde, der avler mere irritation end nye fans.

Lad det være sagt med det samme: jeg er ikke ekspert i Facebooks regler for promotion og konkurrencer. Og jeg har ikke noget specielt imod 9PR, som stod bag påskeægkonkurrencen, der blev inspirationen til dette indlæg. Efter at jeg havde “syntes godt om” deres page, skrev jeg til pigerne i bureauet, om de var klar over, at deres konkurrence var hvis ikke i strid med så i hvert fald på kanten af Facebooks regler. Det opslag blev prompte fjernet uden svar.

Facebooks promotionregler siger, at “You will not condition entry to the promotion upon taking any other action on Facebook, for example, liking a status update or photo, commenting on a Wall, or uploading a photo”. I den forstand har 9PR ikke overtrådt reglerne direkte, for reelt er det en række magasiner, som er konkurrencens deltagere (nb! konkurrencen sluttede i dag kl. 12). Men for at magasinernes læsere kunne deltage og støtte med et “synes godt om” til et påskeæg-foto, var de nødt til at først at “synes godt om” 9PRs page på Facebook. Så på den måde fik 9PR en (må man formode) lang række nye ‘fans’.

9PR forsøger aktivt på deres wall og i deres fans nyhedsstrøm at få deltagere ind og stemme på æggene

Det er langt fra første gang, at jeg er stødt på opfordringer til at deltage i en Facebook-konkurrence. Som regel er det løfter om lodtrækning om krydstogtrejser eller fladskærme, der får gamle klassekammerater eller venner, jeg ikke har hørt fra i 10 år, til at “invitere” mig til at deltage. Rørende. Og når jeg undersøger konkurrencevilkårene, hænger det som regel sammen med, at hver deltager loves X antal lodder, for hver af deres venner, de opfordrer til at deltage i konkurrencen.

Facebook-spam er de nye kædebreve og pyramidespil – og dårlig PR

Det undrer mig, at seriøse firmaer (som jeg formoder 9PR er) tager den slags metoder i brug. Sociale mediers styrke er faciliteringen af nye relationer, men hvad er min første reaktion, når jeg skal hoppe igennem diverse ringe for at kunne deltage i en konkurrence? Irritation. I stedet for at skabe en relation til mig, bliver jeg rent ud sagt brugt af afsenderen. Mine venner ser i min status-update, at jeg nu er ‘fan’ af noget nyt, og det er jo gratis promotion på min bekostning. Jeg giver, og jeg får kun meget lidt eller slet intet retur.

Det er ikke ligefrem det bedste udgangspunkt for det nye bekendtskab, og jeg tror ikke på, at konkurrencer med indbyggede, tvungne “synes godt om” klausuler på nogen måde skaber hverken loyalitet eller interesse hos deltagerne. Tværtimod.

Så hvis du sidder og overvejer, om ikke I skulle lave en konkurrence, så en masse mennesker kan komme til at “synes godt om” jeres page og efterfølgende modtage alle jeres budskaber via Facebook, så spørg dig selv, hvordan du selv helst ville lære et nyt produkt eller firma at kende. Ved at blive presset til at spamme alle dine kontakter? Næppe. 🙂


3 tips til når juristerne blokkerer din social media indsats

april 15, 2011

Nogle brancher er så stærkt regulerede, at det kan være nærmest umuligt at komme igennem med ønsket om at foretage en marketings- eller kommunikationsindsats i de sociale medier, fordi firmaets jurister er bekymrede for konsekvenserne. Her er tre tips til, hvordan du møder juristerne på halvvejen og får en dialog i gang.

Det kan være svært at eksperimentere med sociale medier, hvis man fx arbejder i en branche eller industri, der er underlagt skrappe lovkrav. Det kan fx være medicinalbranchen, fødevaresektoren eller den finansielle sektor. Det dilemma adresserer Glenn Engler fra bloggen Marketingprofs.com i blogposten: Drugs, Milk and Money: Three Ways to do Social Media in Regulated Industries.


Må man kritisere KUNDENS konkurrenter?

april 14, 2011

Vizeum i Norge er kommet i spotlyset, fordi konsulenter fra bureauet, der rådgiver flyselskabet Norwegian, har efterladt flere kritiske kommentarer på SAS’ Facebookside. Men hvor går grænsen for interessekonflikter og kan man overhoved agere privat længere i de sociale medier?

I tirsdags var jeg konferencier ved et debatarrangement afholdt af Social Media Club Copenhagen hos HK Hovedstaden. Emnet var medarbejderpolitikker for ansattes brug af sociale medier, og en af de pointer der bl.a. blev slået fast var, at man skal holde sig fra at kommentere på – endsige kritisere – konkurrenterne eller deres produkter i sociale medier.

Faktisk anbefalede ekspertpanelet også, at man afholdt sig fra fx at anmelde produkter fra den virksomhed, man selv arbejder for (uanset om det var positivt eller negativt), fordi positive udtalelser ville være utroværdige (set i lyset af ansættelsesforholdet) og negative kommentarer kunne være en overtrædelse af loyalitetsforpligtelsen over for arbejdsgiveren.

Nu står Vizeum så med en dum sag. Selv om selvskabet beklager og siger, at kommentarerne blev skrevet af de ansatte på eget initiativ og som forurettede SAS-kunder, klinger det hult. Det var nemlig ikke bare en enkelt men flere ansatte, som havde skrevet de negative kommentarer – og det ligner en bevidst organiseret handling.

Uanset hvad der er op og ned i historien, giver det Vizeum ridser i lakken, at man overhoved kan få mistanken, at de lod sig bestille til at levere en sviner til SAS, fordi det skaber tvivl om uafhængigheden og ærligheden i alle de kommentarer fra brugere og kunder på nettet, som vi i stadig stigende grad bruger som grundlag, når vi træffer beslutninger om køb og investeringer. Vizeum bliver forbundet med manipulation, og det reagerer vi næsten altid stærkt negativt på.

En storm i et glas vand?

Thilde Vesterby stiller på sin blog spørgsmålet: “Er der virkelig en historie her?” og det synes jeg faktisk, at der er. Journalisten på Business.dk, der har historien fra Dagens Næringsliv i Norge, er godt klar over, at forbrugerne orienterer sig mod hinanden for at få et indtryk af flyselskaberne, der ligger i skarp konkurrence med hinanden. Og når konsulenter med association til Norwegian puster til negative historier om SAS, er det relevant at spørge, om det er bestilt af Norwegian. Og at gøre læserne opmærksomme på, at det kan ligge skjulte motiver bag, hvad de ellers måtte læse som almindelige kunde-kommentarer på nettet.

Jeg synes, at historien illustrerer, at man ikke alene bør holde sig fra at kommentere på konkurrenterne men også på kundernes konkurrenter. Det er en interessekonflikt, som i den grad risikerer at ramme dig lige tilbage i nakken for fuld kraft – som det er sket her for Vizeum.

Hvad mener du? Smid en kommentar nedenfor! 🙂

Foto: Norwegian


Dagens link: 20 ting enhver PR-medarbejder bør vide, hvordan man gør

april 11, 2011

Er du fulgt med tiden? Og har du samtidig styr på det grundlæggende håndværk i PR-faget?

PR-branchen er blevet voldsomt påvirket – og udfordret – af de sociale mediers indtog i de sidste 3-4 år. Det er i stigende grad nødvendigt at være med på noderne og have forståelse for, hvordan forbrugernes anvendelse af Facebook, Twitter og YouTube påvirker kundernes forretning. Samtidig er der dog en række klassiske konsulent-dyder, som ikke går af mode lige foreløbigt.

Susan Young fra Ragan’s PR Daily har sammenfattet blogposten “20 things every PR pro should know how to do”, som er en glimrende “opskriftsamling af nye og gamle færdigheder, der vil være alle PR-medarbejdere til gavn. Indlæggets 20 punkter samler hver 2-4 links til andre spændende artikler under en simpel overskrift og en kort forklaring. Læs det og bliv klogere allerede i dag! 🙂


Turde DU sige ‘Mors Dag’ og ‘tørhed i skeden’ i samme pitch?

april 7, 2011

En sjælden gang imellem oplever man, at det er svært at få ordene frem, når et produkt skal sælges ind til en journalist eller blogger. Et firma med en helt speciel idé til Mors Dag måtte da også bide i græsset og nøjes med en skriftlig pitch. Det gør den nu ikke ringere! 😀

Mit livs værste (som i pinligste) pitch til dato var, da jeg skulle forsøge at få sexologen Joan Ørting til at forholde sig til et nyt kondom-mærke fra RFSU i håb om, at hun ville endorse det med en kommentar i pressematerialet. Jeg husker ikke længere navnet, men dette kondom var formet på en måde, så det skabte den helt rigtige “friktion”, og markedsføringsvinklen var, at det nærmest var at betragte som et sexlegetøj – noget der gjorde det bedre “både for ham og hende”.

Der sidder jeg så med Joan Ørting i røret og prøver at forklare hende, at vi gerne vil have, hvis hun vil sige noget i pressemeddelelsen om, at sådan et kondom vil kunne gøre det sjovt at bruge kondom – noget man kan nyde sammen som par eller noget i den dur.

Du bruger det vel selv?

Uheldigvis havde Joan jo ikke haft lejlighed til at prøve det (det var ikke lanceret i Danmark endnu), og jeg havde været dum nok til at spørge om hendes mening med det samme, fordi jeg var lidt presset af en deadline. Men søde Joan var nysgerrig, og hun er ikke typen, der er bonert, så hun begynder da som det mest naturlige i verden at spørge mig, hvad jeg syntes om kondomet? Om det virkelig virker? Om min kæreste kunne lide det? osv. osv.

Og der sidder jeg så – i et åbent kontorlandskab fuld af skraldgrinende kolleger – og prøver ildrød i ansigtet at forklare, at jeg faktisk ikke selv havde testet “mit” produkt endnu. Lad os bare slutte af med at sige, at “for ham og hende” blev en gængs joke på kontoret, og at jeg vandt prisen for mest katastrofale – men morsomme – opkald til årets julefrokost det år 🙂

Mor er den bedste i verden – men tør i…

Jeg ved ikke, om det er erkendelsen af, at Replens ville være for hårdt et produkt at sælge ind telefonisk og samtidig holde masken, men i hvert fald valgte selskabet at pitche den populære blog Mom-101 skriftligt med denne idé til den perfekte gave til din mor på Mors Dag.

Hvad var dit værste / bedste / sværeste / sjoveste pitch? Smid en kommentar i feltet nedenunder! Og hvis du grinede undervejs, kan du naturligvis dele denne blogpost eller give den et like 🙂


Tatarklubben hjalp mig til at få drømmejobbet

marts 30, 2011

Ofte er det de små ting, der gør en stor forskel. For mig blev det udslagsgivende, at jeg var med i Tatarklubbens netværk for jobsøgende marketings- og kommunikationsfolk: Karriereklubben, så jeg endelig fik det job, jeg havde drømt om.

Tatarklubben er et forretningsnetværk med over 500 medlemmer fra marketings- og kommunikationsbranchen i Danmark. Da stifteren, Claus Mossbeck, tilbage i februar inviterede mig med, var jeg til at starte med en smule skeptisk, fordi Tatarklubbens premiumafdeling (hvis man ønsker andet end blot at tilhøre klubbens Linkedin-gruppe) krævede et kontingent.

Siden 2006 har jeg været med i og med til at drive flere såkaldte erfa-netværk (erfaringsudvekslingsgrupper), som bygger på gratis-princippet, og efter min mening var det i de gratis netværk, at folk møder op med den største villighed til også at dele ud af egne erfaringer og hjælpe andre. Derimod har jeg set flere eksempler på, at betalingsnetværk ofte går hen og bliver kedelige foredragsklubber, hvor kun dagens oplægsholder siger noget.

Karriereklubben: sparring, hjælp og headhuntere

Jeg valgte at se Tatarklubben an, fordi den bl.a. havde et spændende tilbud til jobsøgende, jeg ikke havde set magen til andre steder: Karriereklubben. Hvis du er premiummedlem af Tatarklubben og er jobsøgende, er der den første tirsdag i hver måned et gratis arrangement af 5 timers varighed. De er oftest struktureret således, at man mødes over frokost, hører nyt om hvordan deltagerne hver især tackler deres jobsøgning, og så følger der en workshop med eksterne eksperter – det kunne fx være om stressbelastningen ved at være arbejdsløs. Dagen rundes af med et besøg hos et headhunterbureau, hvor alle deltagerne får personlig sparring og hjælp til deres videre jobjagt. Og det er altså et nyt headhunterbureau hver måned!

De små detaljer, der får en afgørende betydning

Efter mit første møde i Karriereklubben var jeg hooked. Efter at være blevet konfronteret med det håbløse A-kasse og Jobcenter-system, var det simpelthen så forfriskende at møde ligesindede, ressourcestærke, handlekraftige og hjælpsomme mennesker i samme situation som en selv! Jeg gik opløftet og inspireret hjem fra mit første møde med blokken fuld af ideer til forbedringer til mit CV, optimering af min Linkedin-profil og hvordan jeg fremover skulle strukturere min jobjagt!

En af de vigtige detaljer var, at jeg ændrede min Linkedin-profils overskrift til “looking for new challenges”. Hvor jeg før havde skammet mig en smule over arbejdsløsheden, fandt jeg i Karriereklubben en ny ro og en positiv tilgang til, at nu måtte jeg få det bedste ud af det. Det satte gang i en hel bølge af positive forandringer, men det skulle senere vise sig, at denne ene lille detalje skulle blive afgørende!

En måned senere blev jeg nemlig kontaktet af NCC Construction, der var på udkig efter en ny medarbejder til at håndtere pressekontakten. De var faldet over min Linkedin-profil og havde bidt mærke i, at jeg havde signaleret, at jeg var klar til at prøve noget nyt. Det ledte til nogle spændende samtaler, og i går takkede jeg så ja til mit nye drømmejob hos NCC Construction, hvor jeg starter på fredag! 🙂

Tatarklubben er et anderledes netværk

Hvis jeg skal forsøge at beskrive, hvorfor Tatarklubben – for mig – er pengene værd, så har Karriereklubben jo i de seneste måneder været et fantastisk aktiv. Men klubbens øvrige aktiviteter og arrangementer har også overrasket mig positivt. Det er networking, hvor der også er god mad og drikke og derfor socializing på en afslappet måde.

Der er bedre tid til at lære hinanden at kende end til de noget kortere erfa-netværk møder, jeg selv er med til at arrangere. Og så har jeg også oplevet, at det er et netværk, hvor medlemmerne er ivrige efter at bruge hinanden – gøre forretninger med hinanden – og inddrager hinanden i udenoms aktiviteter. Jeg er fx netop blevet inviteret med i et advisory board, som tegner til at have et rigtig spændende potentiale på en masse områder og med mennesker, jeg ellers ikke ville træffe.

Hvis du tror, at Tatarklubben kunne være noget for dig, så tag en snak med Claus og hils gerne fra mig!

Disclaimer: Nu siger Markedsføringsloven ganske vist kun, at man skal oplyse, hvis der er givet modydelser for et blogindlæg, men jeg vil alligevel gerne understrege, hvis nogen skulle være i tvivl, at der ikke er givet nogen modydelser fra Tatarklubben eller Claus for dette indlæg. Det er en anbefaling, jeg har lyst til at give og kan stå inde for 🙂