Twittereksperimentet er startet!

Så har jeg fået oprettet mig på Twitter! Det var ikke så intuitivt, som jeg kunne have ønsket mig. Sitet bærer stadig præg af, at det er en gratis tjeneste uden særlige indtægter, synes jeg. Men det lykkedes da i sidste ende.

Jeg har fundet nogle personer, hvis Twitter feed jeg gerne vil følge. Det drejer sig i første omgang om nogle danske, norske og amerikanske kolleger, men jeg har også tilføjet den kendte blogger Jeff Jarvis og New York Times bare for skæg.

Inden for fire timer lærer jeg, hvorfor Twitter kan slås fra i bestemte tidspunkter af døgnet, og hvorfor man for hver feed, man følger, kan vælge om man vil modtage på devices – dvs. min mobil – eller ej. Jeg har fået 14 beskeder! Tre fra kolleger, syv fra NY Times og fire fra Jeff Jarvis, der gerne ville fortælle, at han ventede på et fly i Portland og senere at “den flinke pilot lod dem Twitte løs i flyet, men at sidemanden var forkølet”, så Jeff kunne se frem til flere timer med bakterier, snøften og hosten. Stakkels Jeff.

Jeg kan ikke lade være med at føle, at ud over at være et godt sociale medie til at holde kontakten på, så er Twitter ideelt for virksomheder til oplysning og kundeservice. Her er bare et par af de ting, jeg kunne forestille mig, at vi inden for nogle år vil se Twitter blive brugt flittigt til:

Buslinjer og togforbindelser – det bliver et Twitter feed for hver S-togslinje og hver busrute. Når der er forsinkelser, modtager de faste pendlere straks besked om hvor og hvor længe. Trafikradio kunne lave det samme med en række feeds for forskellige motorvejsstrækninger.

Ugens økologiske tilbud – den her idé har jeg faktisk allerede prøvet at sælge ind til en kunde, men det var sidste efterår og tiden var vist ikke moden til det. Men jeg tror stadig på tanken. Folk gider ikke modtage en masse reklamer – og slet ikke i papir ind af døren. Men hvad med tilbud på bleer til børnefamilier, økologi til de sundhedsbevidste eller vin til entusiasterne? Der kan sagtens laves Twitter feeds inden for en lang række produktkategorier, som folk gerne vil have at vide, når der er gode tilbud på.

Pre-sale på modetøj – hvis du er flittig kunde hos et bestemt tøjmærke, får du særlige Twitterinvitationer til lukkede arrangementer med førudsalg af attraktive varer.

Deltagerinput til konferencer – dette bruges allerede i USA, hvor paneleksperter fx modtager spørgsmål på Twitter fra lyttere og seere til videotransmitterede debatter og lignende.

Nyheder – når New York Times gør det, er det kun et spørgsmål om tid før nyhedsmedier over hele verden gør det. I takt med at nyheder rykker online og mobilen bliver et mere udbredt medie at browse i, vil vi se mange flere breaking news udsendt på Twitter eller lignende tjenester med links, der fører direkte ind på mediernes hjemmesider eller mobilsider.

Patientgrupper – alt lige fra “husk din medicin” til “læs om ny forskning i din sygdom” kan kommunikeres fra både medicinalbranchen som serviceoplysninger og sundhedssektoren som led i deciderede behandlinger.

Underholdningsbranchen – alt fra bands til ugens biograffilm vil blive sendt ud til interesserede brugergrupper, der gerne vil være orienteret om udbuddet af tilbud.

Hvis du skulle have lyst til at følge mine Twitter beskeder, kalder jeg mig “startsnakken” på www.twitter.com!🙂

13 svar til Twittereksperimentet er startet!

  1. Kristian Levring Madsen siger:

    Uhhhhh Jesper – jeg kan simpelthen ikke vente på at Twitter (og Jaiku etc.) får en reel værdi…. For lige nu er det – efter min bedste overbevisning – bare en form for massekommunikeret sms, hvor man spammer, dem der (dog frivilligt) har valgt at følge ens informationsstrøm. Så pt. er jeg noget i tvivl om, om Twitter får en reel betydning – eller om det bare ender med at fade ud og forsvinde som et af de mindre vigtige værktøjer i 2.o -æraen.

    Men jeg er også godt klar over, at jeg jo ikke har siddet til en konference, hvor Brian Solis har brugt det konkret – og derfor har jeg bestemt heller ikke det fulde overblik over mulighederne.- Måske er det bare min gamle skeptiker, der slår til igen….

    Stadig vil jeg dog sige, at de forskellige ting, som du foreslår, man kan bruge Twitter til – det behøver man jo ikke Twitter til at klare. Via forskellige andre tjenester er man jo allerede langt fremme med at massekommunikere (spamme) tilbud til potentielle købere. Det handler jo egentlig alt sammen om at massekommunikere til mobil og/eller mail. Og det er Twitter jo da ikke afgørende for om man kan.

    Noget andet er selvfølgelig mulighederne til konferencer – men det er trods alt et begrænset forum.

    Men surprise me🙂 Jeg venter i spænding.

    K

  2. Jesper siger:

    @Kristian:

    Mit Twittereksperiment er mindre end 12 timer gammelt, og jeg kan sagtens se det rigtige i flere af dine pointer allerede. Jeg fik 16 beskeder mere i løbet af natten!

    Min umiddelbare reaktion er, at mobilen måske kan blive et godt værktøj at få Twitterbeskeder på, når man har en lækker, moderne telefon, der kan gå på web (må jeg pinligt indrømme, at jeg ikke har endnu). Men at få dem som sms’er er ikke optimalt. Jeg kan ikke skelne, hvem de forskellige beskeder er fra, så jeg kan ikke differentiere, hvad jeg vil læse først, på samme måde som jeg kan med mail. Desuden tager det en krig at åbne sms’er en ad gangen.

    Mht. hvorfor lige Twitter og ikke bare mobil massekommunikation, så er det rigtigt, at det ikke nødvendigvis bliver Twitter, der bliver den valgte tjeneste til alle disse nye fagre muligheder. Men Twitter har – i mine øjne – flere fordele:

    Det bygger på en teknologi, privatpersoner allerede anvender til at kommunikere med hinanden. Hvis jeg skal melde mig til og fra på nye hjemmesider for hvert enkel “corporate mobil feed” jeg ønsker at modtage, så bliver det omstændigt. Og jeg kan ikke anvende Twitters funktioner til kollektivt at slukke/tænde for det, jeg modtager. Desuden slipper virksomhederne for at opfinde den dybe tallerken og etablere komplicerede databaser og systemer hver især. Det er meget nemmere at bygge på Twitters platform.

    Men lige nu tror jeg du har ret i, at det handler om at finde et passende niveau for, hvad der er interessant at Tweete om, så vi undgår et information overload alle sammen.

    mvh
    Jesper

  3. mortensaxnaes siger:

    Ville lige smide den her ind.

    http://colinwalker.me.uk/2008/05/08/my-favourite-twitter-tools/

    Der er pt stor debat omkring brugen af twitter.
    På den ene side er der dem der ser det som et meget personligt kommunikations tool, hvor de connecter til deres tætte relationer. På den anden sider er der dem der bruger det som et redskab til at få markeds information. En del af de store US virksomheder der arbejder strategisk med sociale medier, overvåger twitter og kommunikerer med deres brugere via twitter.
    Jason C alacanis bruger sine mange 1000 followers til at skabe trafik til mahalo.com
    Han har udlovet en MacBook Air til en af sine followers hvis han kommer over 20000 tror jeg. Han har derefter regnet på hvor meget trafik han kan skabe til sin side via twitter og set på hvad det ville have kostet ham at skabe den trafik genne traditionelle marketing kanaler. Lad mig bare sig, at den Macbook er godt givet ud.

    Kommer snart med en blogpost der følger op på denne video, men check den ud.
    http://redcouch.typepad.com/weblog/2008/05/gntv-radian6-co.html

    Som med al sociale medier, så er det en balance gang. Twitter er fantastisk og meget personligt. det er let at blogge folk der udnytter mediet og der er der da også flere og flere der gør. Psykologien bag Twitter realtioner er tæt forbundet med blogger relationer. Læs evt. min post om emnet her.
    http://mortensaxnaes.wordpress.com/2008/05/07/fremtidens-pr-handler-om-samtale/#comments

  4. Jesper siger:

    @Morten

    Tak Morten! Jeg glæder mig til at dykke ned i links’ne i weekenden! Hav en god pinse!

    mvh
    Jesper

  5. Kære alle

    En interessant diskussion I og jeg har et par kommentarer:

    Jeg tror Twitter, Jaiku og andre mikroblog-formater er kommet for at blive. Jeg tror også de skaber værdi, men værdien er forskellige for forskellige mennesker.

    Forleden blev jeg interviewet om email, hvor spørgeren spurgte mig om jeg troede at emailen er dø.

    Selvklart ikke, men jeg tror at emails andel af kommunikationsmikset vil blive mindre – ER blevet mindre. Een af de væsentlige årsager til det er, at GenY simpelthen synes at formatet er old-school og netop anvender nye tjenester som Twitter, Jaiku og det efterhånden gammeldags SMS🙂

    I vores virksomhed anvender vi mikroblogging som en MEGET aktiv del af vors kommunikation – vi har lavet en “mikroblogging-portal” – den kan I se lidt mere til her:
    http://wemind.dk/central

    Den udgør den sociale lim i vores virksomhed jo særligt fordi vi arbejder distribueret, er meget på farten, og i det hele taget ikke synes at fx. email er svaret på alle vores digitale kommunikationsbehov.

    Jeg glæder mig til at følge den fortsatte diskussion🙂

    Bedste hilsner
    Hans Henrik

  6. Jesper siger:

    @Hans Henrik

    Hej Hans Henrik – og tak for kommentaren!

    Det ligner en spændende lille mikroblogging-portal, I har kørende, men jeg spørger mig selv, om den er praktisk i en virksomhed, hvor man er flere end fx 25 personer?

    Jeg er kun to-tre dage gammel i brugen af Twitter, men jeg savner allerede en måde at sortere de faglige Tweets fra mit netværk og de sociale Tweets fra mine venner, så jeg kun modtager det, der giver mig værdi.

    For som det er lige nu, så kommer det hele i én stor pærevælling, og jeg tager mig selv i at være uvillig til at slukke for “støjen”, fordi jeg ikke vil gå glip af den der ene Tweet, der kunne være virkelig nyttig/givende/praktisk at få i det øjeblik, den er aktuel.

    Har du en Twitter-konto ud over jeres interne mikro-blog, som man kan følge?

  7. Hej Jesper

    Jeg tror du har ganske ret når du skriver at de der mikroblog-portaler nok er bedst i mindre grupper, men hvor lille gruppen er ved jeg faktisk ikke.

    Om det nu er en mikroblog- eller en anden form for blog, så tror jeg den kan tage en del af e-mailtrykket og samtidigt forbedre videndeling i en organisation.

    Personligt oplever jeg, at antallet af de interne mails i wemind er reduceret betragteligt samtidgt med at spredningen af viden om hvem som gør hvad, hvilke projekter vi er på, hvad vi umiddelbart laver, hva vi netop er blevet inspireret af m.m., er øget betragteligt.

    Jeg er selv født i midt tresserne og oplever også det du kalder for støj som støj – ret tit🙂

    …men jeg tror at vi skal se på det so noget andet, det er et “flow” a information som vi kan melde os ind i. Abonnere på.

    Selv føler jeg, at jeg halserefter alt det nye så godt jeg kan og synes selv at jeg er god til det meste. For den “nye” generation, generation Y, er det ikke sådan – det tror jeg i hvert tilfælde ikke – for dem er det sådan man gør. Man har gang i 5-6-7 kanaler på een gang og har i det hele taget en helt anden kapacitet for at kunne absorbere og tolke å alt det vi andre kalder “støj”🙂

    Jeg har ikke en Twitter-konto – je valgte for nogen tid siden side og besluttede mig for Jaiku – se mere her:
    http://publicmind.jaiku.com/

    Bedste hilsner
    Hans Henrik

  8. Jesper siger:

    @Hans Henrik

    Hej Hans Henrik

    Hvor er det dog rart at høre, at selv en, der så meget med fremme på beatet som dig, kan blive forpustet at informationsstrømmens tempo engang imellem!🙂

    Jeg hørte dig forresten tale ude i Vanløse Bio for en måneds tid siden – det var meget inspirerende.

    Jeg gad vide, om generation Y på et tidspunkt vil blive ramt af “information overload” eller om de simpelthen får kommunikationskanalerne ind med modermælken og aldrig vil få brug for at “hive stikket ud” fra tid til anden?

    Mvh
    Jesper

  9. Mark Jensen siger:

    Nu synes jeg også lige jeg vil give et besyv med her, da jeg er meget aktiv på Jaiku og begyndt at se mere og mere værdi i Twitter.

    For nu lige at tage punkterne en for en, så laver jeg en punktopstilling:

    1) Firmaernes værdi – eksternt og internt.
    Har I hørt om @comcastcares på Twitter? Det er simpelthen en repræsentant fra Comcast (en amerikansk ISP) der kun har det ene formål at følge Twitter og se hvad folk skriver om Comcast , hvad de har af problemer og ellers guide folk til at ringe de rigtige steder med det samme. Den slags bliver virksomhederne nødt til at følge med i i fremtiden – og det er ærgeligt man ikke kan følge med i hvad der sker på Facebook, for jeg tror en del mennesker brokker sig åbent i deres status updates, men det kan man ikke se ude i det åbne. Desværre. Lige nu kan de godt se bort fra den her slags kanaler, men om ikke så forfærdelig lang tid skal de til at vågne op.

    Internt – ja, så er det jo en anden snak, for her er det den sociale værdi det giver at kunne følge med i sine team-kollegaers gøren og laden (som Hans-Henrik også taler om). Et firma som Wemind er genialt at have en microblog i, da det ikke er større end at alle kender alle indgående, men i et firma som Novo Nordisk giver det ingen mening at have en microblog, medmindre det er i distribuerede teams af allerhøjst 30 personer. Det mister den personlige værdi hvis det bliver tilbudt et større antal personer på samme tid.

    Jeg kan sige meget mere om det når mit og min gruppes årsprojekt er afleveret d. 28. maj (vi skriver om organisationers mulighed for facilitering af tavs viden vha. microblogs – bl.a. med Wemind som case).

    2) Den personlige værdi af Twitter/Jaiku
    Det er virkelig forskelligt hvad folk får ud af de her services. Robert Scoble synes det er vildt fedt at følge 21,179 forskellige personer (og bots). Det er meget langt ude i overdrevet – selv for en GenY som mig! Han tuner til gengæld kun ind et par timer ad gangen og så støjer han ellers løs ved at skrive til alle mulige jeg intet grundlag har for at kende, og egentlig ikke gider kende. Derfor bliver det støj; relevansen for mig er HELT væk.

    Jeg bygger min base op ved at tilføje en del folk i flere omgange (fx efter Information Architecture Summit 2008 i Miami i sidste måned) og hvis jeg kan se efter noget tid at de ikke giver værdi, så ryger de ud igen. Såre simpelt. Desuden er jeg begyndt at få den samme holdning til at “gå glip af” links og tweets; og hvad så? Der skal nok komme noget interessant næste gang jeg logger på, og ellers, hvis det er interessant nok, så skal jeg nok høre om det på en blog eller andetsteds.

    Så jo, jeg kan også blive forpustet over hvor meget information der er, men jeg synes selv jeg har godt styr på informationsstrømmen. For nu lige at tage den situation jeg har kørende i dette øjeblik så kommer der indlæg fra Twitter og jaiku ind via min IM-klient, jeg hører musik i Tunes, har 22 tabs åbne i Safari, Google Reader er åbent i en anden browser, min wordpress-blog er åben i en tredje og min kæreste sidder inde ved siden af og taler til mig i ny og næ – og jeg synes det hele kører lidt trægt lige nu (der er ikke rigtig nogen på jaiku lige nu og Twitter har jeg ryddet godt op i – og alt andet venter passivt på jeg foretager mig noget).

    Jeg håber det giver mening, ellers må du/I meget gerne spørge ind til det, og jeg skal se om jeg kan uddybe lidt🙂

  10. Mark Jensen siger:

    Oh jo – og så skal du have slået det der SMS-hejs fra! Det bliver man tosset af i længden… Dog kan det være meget fedt at have direct messages videresendt til mobilen, for dem får man ikke mange af (medmindre man er ualmindeligt populær).

  11. Jesper siger:

    @Mark

    Hej Mark!

    Tak for din kommentar og velkommen på bloggen. Og hold da op! Jeg bliver (desværre) helt forpustet af at læse, hvor meget du som “Y’er” kan overkomme på en gang. Gad vide om I bliver den første generation, der får bugt med, at “mænd ikke kan multi-taske”?🙂

    Jeres projekt lyder rigtig spændende, jeg håber, at det bliver publiseret på fx K-forum?

    Jeg har hørt om Scoble, men ikke “besøgt ham” på Twitter endnu, men flere af mine Twitter-gale norske kolleger linker til ham i et væk, så jeg er ved at blive nysgerrig. Men et par timer om dagen lyder godt nok som meget tid at bruge bare på Twitter. Så erstatter online venner jo fuldstændig det virkelige liv?

    Jeg kan rigtig godt lide dine tanker om, at hvis du misser “den der vigtige Tweet”, så er systemets natur sådan, at man alligevel hører om det – måske bare nogle dage senere et andet sted på en blog, en Tweet eller i nyhederne. Det perspektiv gør det også meget mindre stressende at følge med i de mange mulige sociale medier.

    Du nævner Safari? Jeg antager, at du taler om Apples browser? Jeg foretog lige en lille søgning og så demofilmen på http://www.apple.com/safari/, det ser godt nok let og elegant ud.

    P.S. Jeg tjekkede lige din blog, som ser rigtig spændende ud. Men jeg fik en lile krise over, at en T-shirt med “1976” er hip retro – det er mit fødselsår! *G*

  12. Mark Jensen siger:

    @Jesper:

    1) Ja, jeg håber lidt vi kan få bugt med den bemærkning – den klæder os ikke🙂

    2) Det bliver ikke publiceret på K-forum (jeg har i stilhed valgt at boycotte deres website, for jeg synes det er voldsomt uoverskueligt, så i stedet for at være sur på det lader jeg det bare forbi gå min næse – skulle der ske noget spændende sætter jeg min lid til at andre fortæller mig om det ;))

    3) Jeg synes ikke et par timer er lang tid; nu er jeg jo godt nok studerende, så jeg bruger immervæk lang tid foran skærmen, men i al den tid kører Twitter/Jaiku/IM generelt i baggrunden hele tiden, så jeg følger med igennem hele dagen stort set. Derfor synes jeg ikke det har erstattet mine “virkelige” venner i det “virkelige” liv – det er bare et supplement til det. Jeg har aldrig vidst så meget om mine venner som nu hvor de opdaterer deres status på Facebook dagligt – det er skønt!

    4) Ja, jeg synes også selv tanken om at det nok skal komme til mig alligevel er ret god. Det er nok mest Kim Bach (kimbach.jaiku.com) der har ledt mig på de tanker, og det gør det hele lidt mindre stressende.

    5) Ja, Safari er Apples browser. Jeg bruger udelukkende Mac og kunne aldrig bruge Windows igen, medmindre det var i forbindelse med tvang fra arbejdet – og så kan man jo bruge Boot Camp-programmet så man kan installere Windows på sin Mac🙂

    6) Det er nok ikke så meget årstalet der gør den retro (det er jo også kun 10 år før jeg er født ;)), men skriften der gjorde jeg købte den. Har i hvert fald aldrig haft SÅ blød en t-shirt på, og det tog kun en uge for pakken at lande hos mig, til trods for at den var sendt fra Florida. Det kan varmt anbefales (selvom plakaterne ikke er helt så store som man umiddelbart tror).

    Mht. opgaven, så skal jeg nok lægge den op på min blog så du kan få en chance for at læse lidt i den og referere, hvis der skulle være lyst til det🙂

  13. […] os ikke de store barrierer i at multitaske på samme, og på tværs af platforme. Som jeg skrev i en kommentar på Startsnakken-bloggen forleden […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: