Start snakken!

Entries tagged as ‘YouTube’

Genial viral film - om at lave en viral reklame

juni 26, 2008 · Ingen kommentarer

Ben Stiller, Jack Black og Robert Downey Jr. medvirker i en fremragende viral film, der skal reklamere for deres seneste Hollywood-kommedie “Tropic Thunder”. I klippet insisterer Ben Stiller på at skyde en viral reklamefilm med sin kameratelefon - “for at få den grynede effekt” - og han anvender sin nevøs begejstring, eller mangel på samme, til at forme filmens indhold. Det er top god underholdning.

Se den virale film her:

Og her er traileren for selve filmen Tropic Thunder:

Tak til Kristian Levring Madsen for tippet på Twitter.

Kategorier: Cool stuff · Underholdning
Tagged: , , , , ,

Studerende crowdsourcer sine tuition-penge for at hjælpe verden

juni 22, 2008 · 1 kommentar

crowdsourcing I de senere år har vi se mange eksempler på studerende, der har søgt alternative måder at få penge til deres uddannelser. Der var de to unge fyre, som gjorde sig til omvandrende reklamesøjler for en virksomhed, andre fik en sponsor og en fik vist tatoveret et logo i panden. Påhittene var mange og havde ofte karakter af mediestunts, som fik en kortvarig men intens opmærksomhed.

Brendan Baker, en 28-årig studerende, har valgt at bruge en blog til at skabe opmærksomhed om sin økonomiske udfordring. Brendan er blevet optaget på en MBA på Oxford, hvor han kan studere Social Entrepreneurship, men det koster 90.000$, som han ikke har. Derfor er han nu gået i gang med en viral kampagne for at skaffe pengene. Via sin blog med navnet “3 Bucks for Brendan” og en side på Facebook forsøger han at skaffe 3$ fra 30.000 personer på to måneder.

Indtil videre er støtten - i hvert fald på Facebook - ikke så stor, men der er rygter om, at Oprah har hørt om Brendan, så måske vil en masse amerikanere snart høre om hans historie. Den kendte blogger Jeff Jarvis har også omtalt Brendans projekt på Twitter tidligere i dag, hvilket har sendt historien rundt til tusinder af followers.

Du kan give Brendan Baker lidt støtte via PayPal eller andre overførselsmetoder, der er beskrevet på hans blog.

Kategorier: PR · Tanker og kommentarer
Tagged: , , , , , , , ,

Når forbrugeren slår op med reklamemanden…

juni 10, 2008 · Ingen kommentarer

Brian Solis’ nye e-bog om sociale medier indeholdt et link til denne lille underholdende film om, hvordan en forbruger slår op med sin reklamemand, fordi de ikke længere har det indbyrdes forhold, hun ønsker. Ret underholdende og en tankevækkende måde at illustrere overgangen fra massekommunikation til dialog på.

Kategorier: Tanker og kommentarer · Underholdning
Tagged: , , , , ,

Den personlige kamp føres videre på YouTube

juni 3, 2008 · Ingen kommentarer

Du har måske allerede set Tricia Walsh Smith’s video på YouTube, som hun lavede, da hendes rige mand forsøgte at smide hende ud af deres fælles lejlighed i New York uden at have grund til skilsmisse. Klippet og de efterfølgende indslag blev til en sørgelig føljeton på nettet, hvor menneskeskæbner blev trukket gennem sølet til hundredetusinder af seeres fornøjelse.

Sladder og grove afsløringer har tidligere været forbeholdt de kulørte blade og aviser og har derfor primært centreret sig omkring kendte personer. Men nu ser vi en ny tendens til, at personlige opgør og skandaleagtige afsløringer også folder sig ud på internettet. Forbrugere revser virksomheder, de har set sig sure på, og personer kan uden filter eller frygt for injurielovgivningen lade deres meninger om hinanden komme til udtryk - til andres skade og vores underholdning.

Mor kæmper mod tvangsfjernelse

Det seneste eksempel på en personlig kamp, der bliver ført videre på YouTube, er Marianne Truelsens kamp for at få hendes tvangsfjernede søn igen. Nyhedsmagasinet Danske Kommuner beskrev historien i dag, og Marianne Truelsen har også været på TV2 Øst for nyligt.

I videoklippet på YouTube anklager Marianne Truelsen flere navngivne kommunale ansatte og langer også hårdt ud efter sin søns plejefamilie, sin advokat og andre.

Klippet er blevet set lidt over 1100 gange i løbet af den sidste måned, og du kan følge kommentarerne, Marianne Truelsen har modtaget på sin video, her.

Internettet - kan det frie ord blive for frit?

Denne seneste historie er naturligvis tragisk og minder derfor ikke ret meget om fx Tricia Walsh Smith’s saftige afsløringer fra et forlist ægteskab, men de to eksempler har det til fælles, at de begge benytter, at ytringsfriheden på internettet i mange henseender måske er en kende for fri. Injurielovgivningen gælder i nogle tilfælde, hvis man fx driver et online forum, hvor folk kan skrive indlæg. Men hvad med videoklip? Hvad med podcasts?

Uanset hvad man kan anklages for at have gjort, er der en risiko for samfundet forbundet med at undlade at gøre det strafbart at rette personlige angreb via video på internettet. Det åbner for hetz og justitsmord og personlige tragedier. Som sagsbehandler bør man som et jobkrav kunne vide sig tryg over for at blive hængt ud på internettet på denne måde.

Kategorier: Medier · Tanker og kommentarer
Tagged: , , , , ,

Ødelægger internettet vores kultur og økonomi? - Andrew Keen gæstede “Den 11. time”

maj 13, 2008 · 4 kommentarer

Mandag d. 5. maj gæstede forfatteren Andrew Keen DR2’s program “Den 11. Time”. Keen er bl.a. forfatter til bogen “The Cult of the Amateur - how today’s internet is killing our culture”. (Se hele udsendelsen, 28 minutter, her).

Andrew Keen er en meget kontroversiel person i Sillicon Valley, fordi han er en slags anti-revolutionær, der begræder internettets ødelæggende indflydelse på vores samfund - specielt den fordummende effekt på vores kultur, spredningen af talentløst content og forherligelsen af amatøren på bekostning af den professionelle mediemedarbejder - journalisten, redaktøren, forlæggeren, fotografen og musikklipperen.

Det er en spændende udsendelse, synes jeg, fordi Andrew Keen virker meget velformuleret og logisk argumenterende. Keen ser ud til at nyde sin status som “internettets fjende nr. 1″, fordi det gør ham til noget særligt i en verden, hvor den brede holdning går imod ham og hylder internettets fremskridt og muligheder med Web 2.0. Han er ikke bange for at indrømme, at han er en nostalgiker og partisk til fordel for “de traditionelle medier”, samt at hans bog er en bevidst provokation skrevet med det formål at skabe en debat. Og det må man sige, at han har haft held til.

Retorisk dygtig men ensidigt argumenterende

Jeg har set klippet fra Den 11. Time en håndfuld gange nu, fordi jeg bliver ved med at opdage nye nuancer i Keens retorik, hver gang jeg går det igennem. Jeg vil her prøve at opremse Keens hovedargumenter og påstande:

  1. Ved at give alle personer midlerne til at udgive sig selv på internettet i form af tekst, videoer og musik ødelægger Web 2.0 vores kultur og vores medieøkonomi. Gratis brugerskabt indhold af generelt meget lav kvalitet bliver forherliget som “sandhed” og ødelægger levebetingelserne for de etablerede nyhedsmedier, pladeselskaber og filmproducenter, fordi mennesker ikke længere vil betale for kvalitet men er tilfredse med amatøragtige videoklip, løse rygter og talentløs musik.
  2. Web 2.0’s stiftere er anti-autoritære ex-hippier med inspiration i marxisme og en religiøs holdning til informationsfrihed, som anser de professionelle mediefolk for at være elitære censorer, der ønsker at have monopol på meninger og indhold.
  3. Hele grundlaget for at talent kan blive opdaget og finpudset forsvinder, fordi der ikke er ressourcer til at aflønne de professionelle fagfolk, der før har stået for den slags. Jo længere alverdens internetbrugere bare stjæler musik, tekst, billeder og film, som burde være beskyttet af rettigheder, desto mere udhuler vi vækstgrundlaget for de virkelige talenter, indtil der til sidst kun er amatørlavet indhold på alle kanaler.
  4. Medier uden professionelle nyhedsformidlere, redaktører, fakta-tjekkere, researchere med en faglig uddannelse er utroværdige. Der skal være en “gatekeeper”, ellers spreder vi bare rygter og løgne.
  5. Jo mere vi fodrer internettet med informationer om os selv, desto mere er vi på vej mod et Big Brother samfund, hvor det ikke er Staten men Google og andre Web 2.0 giganter, der pludselig ved alt om os og styrer vores liv.

Den reklamedrevne medieverden

Umiddelbart er det nemt at skyde Keen i skoene, at han er en forstokket, sur mand, der er bitter over hans egen manglende succes som web-entreprenør. Men jeg synes, at han trods alt har fat i nogle interessante pointer, selv om jeg ikke når frem til alle de samme konklusioner, som Keen gør.

I 2005 skrev jeg mit speciale om “Corporate Media and the Threat to Democracy”, hvori jeg redegjorde for problemerne for et demokratisk samfund i (næsten) udelukkende at have reklamefinansierede medier, der (udelukkende) tager hensyn til det købedygtige publikum og ikke til deres historiske rolle som demokratiets vagthund. Keens bekymringer om Web 2.0 mediernes usaglighed er berettigede, men han overser, at de traditionelle medier som aviser og tv også lider under en enorm ydre påvirkning i form af interessegrupper, professionelle PR-folk, lobbyister, annoncører og ikke mindst mediernes egen ejerkreds, som i en konglomerat-verden kan have alverdens interesser i at fremme forskellige dagsordener. Det er derfor en smule naivt at dyrke den nostalgiske opfattelse af de traditionelle medier som sandhedens vogtere, selv hvis Keen har ret i nogle af sine kritikpunkter af Web 2.0 omkring kildebrug og research.

Ødelægger vi vores egen kultur?

Det er et af de interessante spørgsmål, jeg har tænkt over efter at have set interviewet med Keen. For der er vist ikke tvivl om for mange af os, at YouTube, Facebook og MySpace rummer rigeligt med trivialiteter til, at vi kan spilde en god portion af vores arbejdsuge med at surfe rundt. Når Keen virker forarget over hundeprutter og eksploderende Cola-flasker på YouTube, fordi det er “fornedrende og banalt”, slår han mig som en af de mavesure smagsdommere, han så desperat prøver at holde i arbejde. Det har da også været med til at give ham mærkatet elitær, som han har taget til sig med stolthed.

Jeg har svært ved at tro på, at folk generelt ikke vil betale for kvalitet. Men internettets enorme udbredelse på rekordtid er bl.a. skabt på baggrund af, at fx nyhedsmedier har gjort nyheder gratis tilgængelige online. Det har været et led i deres strategi for at fastholde læsere og udvikle deres online profil som nyhedsmedier. Men i takt med at avisernes læsere gradvist rykker online, er jeg også sikker på, at mediehusene vil have held til at opbygge en forretningsmodel, der kan sikre en indtjening her. TV2 har tidligere indført betaling for Sputnik, og den norske mediekoncern Schibsted får nu over halvdelen af sin indtjening fra online tiltag, skriver Business.dk.

Derfor er jeg også sikker på, at kvalitet vil forblive et nødvendigt parameter i underholdning og nyhedsformidling - men at fx blogs og brugergenereret viden udfylder en vigtig rolle som et supplement til etablerede medier. At Keen på den ene side beskylder Web 2.0 brugerne for at stjæle content, som i mange tilfælde er blevet lagt online for at tiltrække brugere, og på den anden side også klandrer dem for at lave underlødigt amatørmateriale, må siges at være lidt paradoksalt.

Er Google den nye Big Brother?

Det er faktisk en af de mere interessante af Keens bekymringer, selv om den desværre får ham til at fremstå en smule som en småparanoid konspirationsteoretiker. Men Peter Hesseldahls klumme på Computerworld forleden om Googles bekymrende allestedsnærværelse opridser et par af de pointer, som Keen ikke når så godt igennem med. For hvad gør vi, når en computer i hænderne på et af verdens største firmaer igennem flere år har registreret alt, hvad vi har læst, søgt efter, besøgt og linket til på interenettet? For en måneds siden beskrev Politiken, hvordan EU har valgt at begrænse hvor længe Google og Yahoo må gemme søgeresultater i deres systemer. Samtidig stillede EU krav om, at hvordan søgemaskinerne opererer og fungerer skal fremgå tydeligere på hjemmesiderne. Google forsvarede sig dog med, at det var for at kunne give brugerne den bedst mulige service, at man gemte oplysningerne i så lang tid.

En interessant modpol i debatten

Trods kritikpunkterne mod Keens argumentation og hans ensidige valg af kilder, der støtter hans bogs budskaber, anerkender selv hans modstandere, at bogen udgør en interessant og nødvendig modpol i debatten, fordi den trods alt også rammer Web 2.0’s ømme hæl - copyright brud, rygtespredning og spredningen af en mediekultur, der forherliger platheder, vulgaritet og rå narcissisme. Selv har jeg tilmeldt mig på hans blog på The Great Seduction, så jeg over noget tid kan følge hans skriverier og danne mig dybere mening om hans synspunkter. Og den mulighed kan jeg takke Web 2.0 for. :-)

 

Se mere til Andrew Keen og hans bog

Hvis du har tid og lyst, så se dette 59 minutter lange klip, hvor Andrew Keen debatterer sin bog ved et bogmøde hos Google. Det er virkeligt spændende, fordi han bliver mødt af nogle kritiske spørgsmål og får en god dialog med Googles ansatte.

Jeg kan også anbefale disse virkeligt gode anmeldelser af Keens bog fra Journalisten.dk og Luftskibet.information.dk.

Kategorier: Medier · Tanker og kommentarer
Tagged: , , , , , , , , , , , , ,

Hitler bandlyst fra X-Box Live

april 28, 2008 · Ingen kommentarer

Jeg var i gang med at finde YouTube klip til min ordbog over sociale/digitale medier, da jeg faldt over de her film. Det er fanproduceret materiale, der har inspireret en hel stribe af lignende parodier over filmen “Der Untergang”. De handler om Hitler’s problemer med X-Box Live, hvordan Himmler prøver at snyde sig til at overgå hans high score og hvordan Hitler i sidste ende, da han bliver bandlyst fra X-Box Live, forsøger at finde spilleglæde i andre consoller og spil.

Det er virkelig underholdende lavet med masser af henvisninger til gaminguniverset. Der er seks videoer - specielt de sidste to er utroligt sjove.

Hitler er offline og ringer i panik til support linjen!

Himmler benytter sig af Hitlers offline problemer til at tiltuske sig High Score!

Hitlers High Score er slået, og alle prøver desperat at muntre ham op…

Hitler bruger jura for at omstøde Himlers High Score, men juristerne er uenige…

Microsoft bandlyser Hitler fra X-Box Live og han går amok i raseri!

Hitler går med til at prøve en Nintendo. Men det er aldrig det samme som hans X-Box!

Kategorier: Underholdning
Tagged: , , , ,

3D sofaer og liv efter Facebook i Ugen der gik

april 28, 2008 · 2 kommentarer

Det var egentlig meningen, at jeg skulle uploade nogle flere YouTube cases til min ordbog over sociale/digitale medier i denne weekend, men det dejlige vejr har forsinket processen en dag eller to. I stedet vil jeg igen slutte søndag aften af med et lille tilbageblik på et par af de nyheder, jeg ikke nåede at kommentere i ugens løb.

Er der liv efter Facebook?

Det var overskriften på en artikel på 24timer.dk onsdag d. 23. april. Kort fortalt er Facebooks medlemstal faldet fem procent i Storbritanien, og 24timer spørger derfor it-forsker Mads Thimmer, Innovation Lab, om det samme vil ske herhjemme? Jeg får mig som regel et godt grin over artikler og debatindlæg, der udråber Facebook til at være “so last year” og på vej til at dø. Og denne artikel var igen undtagelse.

Med al respekt for Mads Thimmer, så synes jeg, at han har overset et par ting. Fx når han skærer de sociale netværk over en kam og siger, at det mest statusgivende (og dermed værdifulde) i dem har været at have masser af venner. Det er måske i nogen grad sandt om MySpace, men en grov generalisering om Facebook, der på få år har udviklet sig til en af verdens bedste adressebøger med et hav af nyttige tjenester.

Når Mads Thimmer derfor forudser, at brugerne af sociale netværk vil vandre over til mindre, personbårne, fagspecifikke sociale netværk - så som K-forum - så synes jeg, at han overser både hvor dygtigt Facebook med rasende hast udvikler sig, og måske også at netop Facebook har bredden og dybden til faktisk at favne de fagspecifikke mindre netværk.

Indrømmet, jeg har et lidt ambivalent forhold til K-forum, men jeg synes faktisk, at det sociale netværk der - K-profilerne - havde stået sig stærkere ved at integrere sig i et populært netværk som Facebook end ved at lave deres eget uafhængige setup. Som det er nu, er man tvunget til at have en separat K-profil, som ikke kan “kommunikere” med noget andet socialt medie andet end gennem linkhenvisninger.

Hvis K-forum havde åbnet for, at brugernes Facebook profiler, YouTube favourites, LinkedIN CV’er og WordPress/Blogger.com blogs kunne interagere med K-forum som omdrejningspunkt og kommunikation som fokus, så havde de efter min mening stået stærkere og sandsynligvis også fået flere faste brugere, end det er tilfældet i dag. Men den mening ved jeg også, at det langt fra er alle K-profiler, der deler :-).

Kig ind til vennerne i 3D

Har du nogensinde set en fed sofa hos en god ven eller veninde og tænkt på, om den ikke også ville se godt ud i din stue? Takket være ny teknologi fra firmaet 3Djam kan det snart lade sig gøre online. Firmaet er finalist i Computerworlds Edison konkurrence, og deres idé går ud på at skabe “verdens førende online community for boligindretning i 3D”.

Med et revolutionerende og brugervenligt tegneprogram kommer vi alle til at kunne tegne vores egen bolig i 3D på lyntid, hvorefter vi kan fylde vores hjem op med lækre møbler fra hele verden - helt gratis! Møbel-skabelonerne er nemlig stillet til rådighed af møbelproducenterne. 3Djam vil naturligvis linke videre til fx blogs om boligindretning og sites som eBay, hvor man kan købe møblerne. I fremtidsvisionen kommer vi også til at kunne gå på besøg i hinandens 3D-boliger via Internettet. 3Djam ambitiøse mål er at skabe en virksomhed med væksttal i størrelsesordenen med Skype og YouTube inden for fem år.

Umiddelbart kan jeg rigtig godt lide ideen. Jeg har ikke prøvet, hvor let tegneprogrammet er at bruge, men introduktionsvideoen er overbevisende lavet, og jeg kan sagtens forestille mig, at muligheden for at kombinere møbelskabeloner fra forskellige producenter vil falde i brugernes smag. I dag har flere bolighuse som fx IKEA og Bo Concept digitale tegneprogrammer, hvormed man kan fylde stuen op med deres møbler. Men hvis 3Djam kan blande det hele og samtidig give entusiaster mulighed for selv at designe møbelskabeloner og sælge dem videre, ja så kan der jo opstå en helt ny form for virtuel økonomi (og sikkert også en masse ny ballade om ophavsret :-)).

Kategorier: Ugen der gik
Tagged: , , , , , , , , ,

YouTube cases og opslag nu i ordbogen

april 24, 2008 · Ingen kommentarer

Jeg har netop oprettet et opslag i min ordbog over sociale/digitale medier om YouTube samt foreløbigt tre cases, der handler om virale film, PR på YouTube og forbrugeraktivisme. Læs bl.a. om svenskeren, der har tabt næsten 30 kg ved at spise en diæt af 200 hamburgere og vist sit vægttab frem på YouTube - alt sammen led i et fremstød for Max Hamburgers.

Senere på ugen kommer flere cases med bl.a. YouTube TV og markedsføring på YouTube.

God fornøjelse!

Har du kommentarer til selve ordbogens opslag om YouTube, vil jeg gerne have dem her.

Kategorier: Ordbog over sociale/digitale medier
Tagged: , , , , , , , ,

Ugens ord: YouTube

april 23, 2008 · Ingen kommentarer

I dagens udgave af Berlingske Magasin (s. 4-5) kan man læse denne historie, der handler om, hvordan filmauditions via YouTube så småt breder sig fra USA til vores del af verden. Håbefulde amatørskuespillere uploader videoer af sig selv i forsøget på at nå frem til det store lærred.

Og det er langt fra det eneste eksempel på, hvordan video-portalen YouTube i stigende grad har indflydelse på vores liv og hverdag. Ifølge Wikipedia bliver der set over 100 millioner videoklip hver dag på portalen - og der kommer dagligt over 50.000 nye til! Derfor er denne uges ord YouTube.

Resten af ugen vil jeg blogge om YouTube i forbindelse med fx virale kampagner, YouTube-tv, YouTube anvendt i markedsføring og PR, og YouTube som udtryksmiddel for helt almindelige mennesker og forbrugere. Alle indlæg vil løbende samle sig som et opslag og cases i min ordbog over sociale/digitale medier.

Jeg håber, at du vil læse med og stille spørgsmål eller sende kommentarer.

Kategorier: Ordbog over sociale/digitale medier
Tagged: , ,

Ville DU være fan af Nykredit?

april 22, 2008 · 5 kommentarer

Nykredit går galt i byen med Facebook side og jeg giver gode råd.

En ’sponsored story’ med overskriften “Tænk nyt - Bliv fan af Nykredit” dukkede op i min news feed på Facebook i dag.

Tænk Nyt!

Det lød umiddelbart ikke så tillokkende, men der stod også noget om en konkurrence, så jeg klikkede alligevel nysgerrigt videre og kom hertil.

Det, jeg fandt, var Nykredits page på Facebook kaldet “Job i Nykredit”. Ved første øjekast ser jeg både videoer med medarbejdere, en stor konkurrence om at lave en ny “Tænk Nyt” reklamefilm, invitationer til virksomhedspræsentationsevents, fotoalbums og et diskussionsforum. Og så tænkte jeg: “Fedt! Endelig en dansk virksomhed, der rykker på Facebook og tilsyneladende gør et ordentligt stykke arbejde ud af det!”

Men så begynder advarselslamperne at blinke. Der er kun 142 medlemmer - ‘fans’ som Facebook så åndssvagt har valgt at døbe dem - på siden. Til trods for at konkurrencen om at lave en ny reklamefilm har kørt siden februar, er der kun ét bidrag - lavet af nogle knægte, der øjensynligt har haft det skægt, men som næppe vinder en reklamepris foreløbigt.

Videoerne med medarbejdere fra Nykredit ligner et forsøg på at tegne en alsidig virksomhed med diversitet i de ansatte og mange karrieremuligheder, men de savner noget originalitet. Og så er der det, som virker mest underligt på mig: i diskussionsforummet stiller Nykredit de besøgende spørgsmålet: “Hvad er det vigtigste for dig, når du søger job?” med underspørgsmålene “Hvad brænder du for?” og “Hvordan fanger Nykredit bedst din interesse?” Det er der ikke en eneste, der har svaret på.

Siden har været oppe og køre siden februar 2008, men har altså kun 142 medlemmer, 1 bidrag i konkurrencen og ingen kommentarer i forummet. Ikke så imponerende. Når jeg læser velkomstnoten står der:

Det lyder jo godt, men siden er kun opdateret to gange - 4. marts da der kom et event i kalenderen og 3. april, da bidraget i filmkonkurrencen landede på deres Super Wall.

Men hvor er det så, at Nykredit er gået galt i byen? Der er flere ting, men først og fremmest har de tilsyneladende manglet en klar strategi med tilstedeværelsen på Facebook.

1. ”What’s in it for me?”

Det første spørgsmål, Nykredit burde have spurgt sig selv, er: “hvad får de besøgende med sig?” Det er en flot side, og videoerne og virksomhedspræsentationsevents er måske interessante, hvis man kunne tænke sig at arbejde for Nykredit. Men der er intet, der belønner dem, som kommer tilbage jævnligt - ingen nyheder eller opdateringer. Og helt ærligt: hvor meget interessant nyt kan en rekrutteringsafdeling skabe?

Forummets spørgsmål er et eksempel på, at man ikke tænker i modtagere men prøver at få noget nyttigt (for Nykredit) ud af gruppen. Og det er sådan set legitimt nok - men det er stillet op på en måde, så Nykredit beder om min mening - og min dyrebare tid - og ikke giver noget igen. Den går ikke i et socialt medie, og det viser de manglende svar også.

Man bør også stille spørgsmålstegn ved valget af en page på Facebook - frem for en group eller måske noget helt andet på et andet socialt medie. Styrken ved en page er bl.a., at medlemskab automatisk fremhæver page’ns navn og ikon på hver enkelt medlems profil - så andre kan se det. Men et af de centrale elementer i Facebook er ekshibitionisme: jeg vælger at være med i en gruppe eller fan af noget, fordi det er med til at skabe den signalværdi, jeg ønsker. Derfor vil jeg gerne være fan af iPod, Hugo Boss eller Dyrenes Beskyttelse, men hvor er det fede i at være fan af “Job i Nykredit”? Så havde “Nykredit” trods alt været (en smule) bedre.

2. En video er ikke dialog

Kernen i de sociale medier er, at de ansporer dialog. Men at lægge en video på et socialt medie som Facebook er ikke at gå i dialog med de jobsøgende. Det er stadig at tale til dem - bare på en ny platform. Jeg lavede en rask søgning og fandt desværre kun en af de fire medarbejdere fra videoerne med en profil på Facebook. Hvis Nykredit virkelig ville i dialog, så havde det været oplagt, at der i slutningen af hver video havde stået: “Vil du vide mere? Så skriv til [navn] her på Facebook!” efterfulgt af et link. Når nu medarbejderne stiller op til en video, kunne man godt forestille sig, at de kunne få løn for at tage skridtet videre og blive rigtige ambassadører for Nykredit i kød og blod?

3. Viral spredning bygger på underholdning

Jeg kan naturligvis ikke vide, om siden er en stor succes og har haft tusinder af besøgende. Men brugen af en ’sponsored story’ (som jeg må antage koster penge?) og den ringe aktivitet på siden tyder på, at Nykredit ikke har fået spredt ordet ordentligt. Og det er egentlig synd, for specielt ideen med konkurrencen om at lave sin egen “Tænk Nyt” video er både sjov, involverende og har nogle præmier, der sikkert kunne få folk op af stolene - hvis de havde hørt om den!

Men der er ikke noget på siden, der ansporer eller faciliterer den virale spredning. Der er ikke et konkurrenceopslag på Super Wall’en, man kan forwarde til vennerne. Der er ikke noget spas, som kan give mig positiv opmærksomhed blandt venner og kolleger ved, at jeg sender det videre. Der er ikke noget, som gør, at når man ser vennerne blive medlemmer (fans), så tænker man: “Det må jeg lige tjekke ud!”

4. De har ikke TÆNKT NYT

Mest af alt savner jeg, at Nykredit tager deres eget “Tænk Nyt” slogan alvorligt med siden og viser mig noget, jeg slet ikke har set før! Det er måske en svær udfordring for en rekrutteringsafdeling, men det er trods alt deres eget slogan og burde derfor, kunne man synes, gennemsyre alt, hvad de laver i Nykredit.

Nykredits “Tænk Nyt” portal er et rigtig godt eksempel på nytænkning og involvering af kunderne. Det bygger på samme koncept som DELL’s “Idea Storm”, der er et forum, hvor almindelige mennesker kommer med ideer til produkter og services, som DELL bygger videre på. Den form for nytænkning savner man på Facebook siden.

 

Hvis Nykredit gerne vil i dialog med flere potentielle medarbejdere og have nogle flere bidrag til deres reklamefilmskonkurrence, kan de fx overveje følgende:

Nå ud til jeres medarbejderes netværk

Der er over 500 Nykredit medarbejdere med profiler på Facebook - start der. Igennem den interne kommunikation i virksomheden kan man opfordre medarbejderne til at medvirke. Det vil også helt automatisk fungere som et kvalitetsfilter, for ting der ikke er sjove, interessante og godt lavet, gider man ikke give videre.

Prøv ikke at nå alt på en gang

Det er svært at samle en god konkurrence, noget saglig information om Nykredit som arbejdsplads og så et cool fan-koncept under samme hat. Prøv at tænke de forskellige mål igennem og så lægge strategien (en gang til). For hvert budskab Nykredit vil formidle, skal der gerne være én klar kommunikationsindsats. Det kan fx være, at konkurrencen er bedre tjent med at køre sit eget liv på sin egen side (eller på MySpace?), hvor den kan fungere som et element i Nykredits branding aktiviteter.

Gør det sjovt

En medarbejdervideo, der fortæller hvor fede muligheder der er i Nykredit, forventer jeg at finde på Nykredits egen hjemmeside under HR. Det er ren markedsføring af den slags, man selv kan opsøge, hvis man mangler informationer. Hvis Nykredit skal bruge et socialt medie til at vise mig, at de er en fed virksomhed at arbejde i, vil jeg se noget, som er virkeligt. Hvorfor lader man ikke afdelingerne dyste om at lave den fedeste (sjove) video omkring, hvad det vil sige at være en del af Nykredits team? Det ville sætte ansigter på virksomheden på en helt anden måde og garanteret også være sjovt for medarbejderne - hvilket igen er med til at brande Nykredit.

Brug hvad I allerede har

Der er allerede over 140 medlemmer, som I kan gå i gang med at tale med. Hvorfor ikke spørge dem, hvorfor de er blevet medlemmer, hvad de gerne vil have mere af på siden og hvad de evt. ville være interesserede i ift en ansættelse i Nykredit?

Gå i dialog

Dette er faktisk det vigtigste af alt. Hvis Nykredit skal have udbytte af at være på Facebook og ikke bare have et statisk, virtuelt visitkort liggende, så skal de i gang med at tale med folk. Nykredit bruger i forvejen blogs og RSS-feeds. Den slags kan integreres på Facebook fx via FriendFeed, der fås som application. Hvis Nykredit havde en personprofil, man kunne “være venner med”, kunne man i FriedFeed se, når Nykredit blogger, uploader Flickr billeder, lægger videoer på YouTube, bruger del.icio.us til at bogmærke spændende emner på Internettet og mange andre ting, der ansporer interaktion med Nykredit, fordi man får pirret sin nysgerrighed.

Facebook giver også muligheder for at bruge polls, så man kan lave meningsmålinger (der er nemmere at forholde sig til end et spørgsmål i et diskussionsforum og giver øjeblikkelig belønning i form af en svarstatistik). Som en branding gimmick kunne man lave en “Hvilken slags Nykredit medarbejder er du?”-quiz, for selv om mange Facebook brugere efterhånden siger nej pr. automatik til nye, hjernedøde tidsrøvere, så er quizzer på grund af konkurrenceelementet stadig populære som korte afbræk i hverdagen.

Men man skal have bestemt sig for, hvad det er man vil opnå - hvad man vil i dialog om - for der er ikke nogen tvivl om, at det koster lidt ekstra ressourcer at være i dialog.

Så Tænk Nyt Nykredit! - og skab værdi for Facebook brugerne. Så kommer de også til jer.

 

Kategorier: PR · Tanker og kommentarer
Tagged: , , , , , , , , , , , , , , , ,