PR-bureauer mangler blogerfaring kunne man i sidste uge læse på Business.dk. Artiklen tager udgangspunkt i en undersøgelse, Rescu Kommunikation har lavet af danske PR-bureauers brug af corporate blogs.
Artiklen citerer Rescu for at konstatere, at kun syv ud af 58 bureauer har en blog eller er ved at opbygge en. Det er paradoksalt, mener Rescu Kommunikations direktør Christian Bogh, der udtaler til Business.dk: ”…det kan undre, hvor bureauerne får erfaringer fra til at rådgive om blogs, når de ikke selv bruger dem”.
Nu er det jo altid sjovt at se en fagmand benytte en af fagets gamle travere (”ny undersøgelse viser at…”) til at skabe lidt opmærksomhed – i dette tilfælde om hans egen virksomhed. Men jeg synes ikke, det hænger sammen at sige, at de danske blog-rådgivere ’ikke har noget på’.
Christian Bogh og brancheforeningens formand Niels Rasmussen nævner begge i artiklen en række grunde til ikke at have en corporate blog i virksomheden – bl.a. mangel på tid, ressourcer eller noget relevant at sige. Og alle tre ting har garanteret indflydelse på manglen på corporate blogs i PR-Danmark.
Men hænger rådgivningsevner og egen blog nødvendigvis sammen? Det mener jeg ikke. Som rådgiver har jeg aldrig styret en børsnoteret virksomhed igennem en krise, men det betyder ikke, at jeg ikke kan være kvalificeret til at rådgive om kommunikation i en krisesituation. Christian Boghs filosofi er tilsyneladende ’learning by doing’, men i min verden kommer læring ikke kun af praktisk arbejde men også af fordybelse, af at studere cases, og af at lytte til andres erfaringer.
Jeg synes også, at præmissen for Christian Boghs konklusion er mangelfuld, idet han fortæller, at hans undersøgelse ikke tæller ”enkeltstående private blogs, skrevet af danske PR-folk” men kun PR-bureauernes corporate blogs. Med andre ord så talte GCI Mannovs officielle bureau-blog med i undersøgelsen (inden den blev nedlagt, netop af de førnævnte grunde), men mine kollegers blogs og min egen gælder altså ikke. Men det holder ikke at sætte lighedstegn mellem en (PR)-direktørs corporate blog og så hans/hendes ansattes grundlag for at rådgive om blogs, samtidig med at man blankt ignorerer den enkelte rådgivers all-round erfaring.
Jeg vil desuden sige, at for at forstå blogs som fænomen, og de farer og det potentiale de udgør for en virksomhed, så er det efter min mening vigtigere at læse blogs end selv at skrive en. Virksomheder, der lytter til deres interessenter og følger med i, hvad de har på hjerte, vil være langt bedre rustet til at gå i dialog end en virksomhed, der holder taler i en corporate blog, som nok de færreste alligevel læser.