Forleden præsenterede Barack Obama dannelsen af græsrodsnetværket “Organizing for America”. På overfladen et hjemmeligt Fredskorps, der skal understøtte og organisere socialt arbejde. Men kritikere taler om en privat magtbase uden for det demokratiske partis direkte kontrol, som skal presse vaklende demokrater til at følge præsidentens linje i tykt og tyndt.
Den 15. januar præsenterede Obama sine fremtidsplaner for græsrodsbevægelsen på nettet, som i høj grad var med til at sikre ham valgsejren i november. Og sædvanen tro fik græsrødderne selv direkte besked først via Facebook, e-mail og andre online kanaler.
Obama annoncerede skabelsen af “Organizing for America” – en ny græsrodsbevægelse, der bygger på de frivillige fra valgkampen og som skal hjælpe Obamas regering med at indfri de mange visioner, kampagnen præsenterede.
Som jeg for nyligt kommenterede på (Un)spun, ser jeg dette som en ny slags Fredskorps, der kan gøre masser af gavn. Men det er langt fra alle, der ser lige så begejstret på OFA.
Politisk pres og skjulte dagsordener
I USA har OFA fået en blandet modtagelse. For det første er det historisk, at en præsident ikke demobiliserer sit kampagnenetværk, når valgkampen er slut. Mange ser OFA som et offensivt træk for allerede nu at lægge grunden til endnu en valgsejr i 2012. Og hvorfor skulle Obamas stab også smide verdens historiens allermest velsmurte bevægelse væk, kan man spørge?
Det vækker dog bekymring – selv blandt Demokrater – at Obamas nye organisation, selv om den officielt er forankret i det Demokratiske Parti, vil være centralt styret med fx en central e-mail database. Det Demokratiske Parti har tradition for at organisere sit arbejde på stats- eller lokalniveau.
Nogle ser Obamas organisation som en privat fankult, der kan gå hen og blive en direkte konkurrent til partiet, eller i hvert fald sende partiets indflydelse på politiken i Det Hvide Hus ud på et sidespor.
Mest skræmmende er måske de første tegn allerede nu på, at OFA styrker sin tilstedeværelse specielt i de valgkredse, hvor valgte demokrater er oppe imod en stor republikansk minoritet og derfor sidder usikkert i sædet. I sådanne valgkredse er der altid en reel risiko for, at den valgte demokrat vil stemme imod et lovforslag fra Obama, som vil være upopulært hos de republikanske vælgere, for at tækkes deres egen valgkreds. Politiske analytikere ser OFA’s tilstedeværelse i sådanne valgkredse som et direkte forsøg på at lægge pres på politikerne og få dem til at stå last og brast med præsidenten uanset emnet.
Fremtiden for OFA
Som Martin Burcharth nævnte i Information, så er det ikke første gang, at en præsident i USA søger støtte hos en bevægelse for at gennemføre reformer. Alligevel er der ikke klare paralleller til dagens situation.
Indtil videre har Obama valgt en struktur, der forankrer OFA i det Demokratiske Parti men er stærkt styret af centrale Obama-støtter. Han har løbet den risiko at fremmedgøre de af bevægelsens medlemmer, der ikke er demokrater men partiløse eller republikanere. Og han kan meget vel gå hen og få brug for Organizing for America til at hjælpe med at gennemføre hans reformprogram i de kommende måneder og år, hvis USA skal trækkes ud af den finansielle krise og samtidig tage den førerrolle i fx klimapolitik, som Obama har visioneret.
Derfor bliver det spændende i den kommende tid at følge OFA’s udvikling og se, om bevægelsen kan overleve transformationen og måske gå hen og blive en ny magtfaktor i amerikansk politik.
For omtale af OFA se:
Retooling Obama’s campaign machine for the long haul (L.A. Times)
Obama launches OFA (Huffington Post)
Obama announces OFA (Washington Post)
