Sites en PR-m/k bør besøge hver dag

Laura Stegman har skrevet en interessant lille artikel “Web Sites a PR Professional Should Check Every Day”, hvor hun prøver at indkredse, hvilke websites en professionel PR-medarbejder bør besøge hver dag. Hun har lavet en lille rundspørge blandt kolleger i branchen, og så giver hun også sine egne bud.

Naturligvis er alle de websites, hun nævner, amerikanske, og ud over Twitter og Facebook er der nok ikke mange af dem, som en dansk PR-medarbejder ville besøge – i hvert fald ikke dagligt. Men hvad læser danske PR-folk så?

Nedenfor har jeg prøvet at liste de sites, som jeg besøger dagligt eller næsten dagligt. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre, hvad du læser dagligt, hvis du også arbejder med PR eller kommunikation.

Mit daglige fix:

www.dr.dk/nyheder - for det hurtige nyhedsoverblik og nogle gange Update

www.pol.dk - jeg foretrækker klart denne netavis’s layout frem for Berlingske.dk og JP.dk – synes bare, det er mere læsevenligt.

www.mediawatch.dk – en gang om dagen får jeg deres nyhedsbrev, og der er som regel altid en artikel eller to, som jeg klikker mig videre ind på og læser

www.markedsforing.dk – samme historie som med MediaWatch. Her er det dog lidt sjældnere, at jeg klikker mig videre til artiklerne. Men overskrifterne giver stadig lige et godt overblik. Faktisk har nyhedsbrevene fra MediaWatch og Markedsføring gjort, at jeg ikke så tit længere besøger Business.dk’s medie-sekstion, hvor jeg før var en trofast læser…

www.facebook.dk – dette er mere et socialt fix. Jeg bruger ikke Facebook til at holde mig orienteret om arbejdsrelevante ting.

www.ekstrabladet.dk/ferie – fagligt relevant for mit job og ofte er der en underholdende historie eller to, som man kan nyde ud på eftermiddagen.

Ritzau hopper med på sladdervognen

Det ellers så respektable nyhedsbureau Ritzau skal nu til at producere sladderhistorier, fordi “det efterspørges helt vildt”, som chefredaktør Lars Vesterløkke udtaler til MediaWatch.

Sørgeligt, forventeligt – eller begge dele?

Dansk genfødsel til Twitter

Den sidste uges tid har Twitter nærmest fået en dansk genfødsel. Tjenesten har ellers været udbredt længe herhjemme og mange bloggere har berettet om Twitters mange anvendelsesmuligheder og diskuteret, hvordan mikroblogging med tiden ville påvirke mediebilledet og nyhedsstrømmen.

Men forleden skete der noget, som alligevel markerer en slags genfødsel af Twitter: medierne fik øje på fænomenet. MediaWatch skrev med jubel om Martin Thorborgs overgang fra skeptiker til tro discipel og TV-Avisen bragte dette indslag med Kristoffer Solberg.

Kristoffer var for nyligt sammen med Mark Jensen bagmand på det første Twitter meet-up, Copenhagen Twestival, for danske Twitter-fans i København.

Desuden kunne Dagbladet Børsen berette om et brandvarmt Twitter-marked overset af medier.  Det fulgte DR’s Ernst Poulsen op på ovre på sin blog med posten Danske medier på Twitter, hvor han kommer med en fin redegørelse for de danske mediers indledningsvise flirt med mikroblogging.

Søren Storm, forfatter til dSeneste på Nettet, efterlyste allerede i januar at medierne skulle tage mikroblogging til sig som et journalistisk værktøj eller format, og måske han nu får sit ønske opfyldt.

Danske virksomheder også på Twitter

De danske medier er ikke de eneste, som har fået øjnene op for Twitter gennem den seneste tid. Danske virksomheder er også begyndt at tweete så småt, som fx Kristian Levring Madsen beskriver det i Tag Centret er på Twitter ovre på bloggen Det Levende Ord.

Kristian er i øvrigt ikke den eneste, som har oplevet at der pludselig er en eller flere virksomheder, der følger hans tweets. @trendoutlet og en række engelske firmaer har for nyligt sluttet sig til min lille skare af followers – øjensynligt i det håb, at jeg også vil følge dem.

Start snakken i kriminalindslag på DR Update

Det er ikke hver dag, man ser sig selv på tv. Men det var lidt min følelse, da jeg så dette indslag i dag fra DR Update om ulovlige indsamlinger på internettet. Indslaget handler om, at hvis man ikke politianmelder en indsamling, man starter fx på Facebook, så er det kriminelt. Og to steder i indslaget vises skærmbilleder fra min blog og fra en Google søgeresultatliste, hvorpå Start snakken! vises.

Det hænger sammen med, at jeg for noget tid tilbage bloggede om min veninde Charlotte Heje Haases indsamling til Støt Brysterne med overskriften “Start din egen indsamling til Støt Brysterne”.

Nu var Charlottes indsamling ikke privat men foregik via en officiel side lanceret af Kræftens Bekæmpelse. Og jeg gjorde trods alt ikke andet end at opfordre til at man støttede hende eller støttede kampagnen generelt, hvilket nok også er forklaringen på, at politiet ikke har banket min dør ned.

Men det er da interessant at se, at omhyggelig tagging af en blogpost kan føre til den slags.

Det Levende Ord er en spændende ny blog

Hmm… det er godt nok en kedelig overskrift – selv om den er meget præcis.

Forleden startede min ven og tidligere kollega Kristian Levring Madsen endelig en blog op. Den hedder Det Levende Ord og handler om kommunikation, politik og medier. Den er kommet rigtig godt fra start, hvilket ikke undrer mig, for Kristian har altid haft et skarpt øje for spændende emner og vinkler. Han har flere gange været direkte inspirationskilde til historier her på Start snakken!, så jeg kan varmt anbefale, at I lægger vejen forbi Det Levende Ord.

Kristian har modstået fristelsen til at sætte en besøgstæller på sin blog (i modsætning til mig), men hvis man dømmer ud fra antallet af kommentarer på den første håndfuld indlæg, han har skrevet, så har han ramt en nerve i blogosfæren, der giver opmærksomhed. Og det er jeg overbevist om, at Kristian vil fortsætte med.

Reklamesag giver både HP og SF dårlig PR

SF’eren Pia Olsen Dyhr er blevet afsløret i at optræde i en Hewlett-Packard reklame, skriver Politikens netavis her til aften. Det er en pinlig sag, fordi SF tidligere har kritiseret Videnskabsministeren for at gøre præcis det samme. Pia Olsen Dyhr undskylder sig med, at hun troede, at hun medvirkede i “et indstik” og udtalte sig om grøn it – et område hun er ordstyrer for.

Det er naturligvis en god historie for pressen, fordi SF fremstår dobbelmoralske eller naive, men også fordi HP ved samme lejlighed ikke slipper godt fra deres snørklede svar på, hvorfor de kalder et annoncetillæg for en “informationsavis”, når der skal skaffes kendte ansigter til at medvirke på siderne.

Sagen er altså blevet pinlig også for it-virksomheden, men det kunne være undgået, hvis den ansvarlige havde fulgt nogle simple regler for rekruttering af endorsere.

5 regler for rekruttering af endorsere

1. Sørg for at briefe den rekrutterede grundigt og ærligt omkring situationen, mediet og hensigten med henvendelsen.
2. Hvis den rekrutterede stiller betingelser eller krav, så sørg for at de bliver kommunikeret videre til alle involverede parter uden undtagelse og uden mellemled, der ellers kan glemme detaljer eller misforstå ting.
3. Lav en skriftlig aftale om brugsretten til det producerede materiale – hvad enten det er tekst, billeder, film, lyd eller noget helt femte. Så er der klare linjer, også efterfølgende, og alle ved hvordan og hvor længe materialet kan (gen)anvendes.
4. Hvis du rekrutterer på vegne af en tredje part, så har du et ansvar for ikke at slippe den rekrutterede, før de ovenstående punkter er opfyldt.
5. Lad være med at tage ting for givet. Det mest naturlige i verden for dig kan risikere slet ikke at falde en anden person ind. Og hvis den person sidder med eksekveringsansvaret, så kan resultatet pludseligt godt blive negativt.

Røde Kors laver katastrofe-blog og bruger Twitter

 I disse dage oplever Iowa og nabostaterne en oversvømmelseskatastrofe, hvis lige ikke er set i mange år. Store dele af majshøsten er truet og titusinder er på flugt fra deres oversvømmede hjem.

Midt i al elendigheden har American Red Cross oprettet en katastrofeblog, hvor man i ord og billeder kan følge vandets rasen, hjælpeindsatsen og lokalsamfundenes kamp mod tiden. Som en ekstra smart ting har de lavet et rss feed for hvert katastrofeområde, så beboerne hurtigt får de seneste nyheder, alarmer, advarsler og informationer om nødhjælpsindsatsen.

NGO’er langt fremme i brugen af sociale medier

Desuden har Røde Kors oprettet en Twitter konto, som udsender links til audio klip fra Utterz med interviews fra katastrofeområdet i et omfang, som de traditionelle nyhedsmedier slet ikke kan følge med i. Situationen er endnu et ganske interessant eksempel på, at NGO’erne ofte er længere fremme i at indtænke brugen af sociale medier til at sprede ikke kun nyheder men også budskabet om brug for hjælp end mange store virksomheder er.

Tak til Kristian Levring Madsen for tippet om Jeremiah Owyangs blogpost om emnet.

Illustration fra American Red Cross.

Louis Vuitton vandt over Darfur

For nogle uger siden skrev jeg et blogindlæg om Nadia Plesners kamp mod modegiganten Louis Vuitton, som senere blev til en artikel på K-forum. I går kunne man så læse på Politikens hjemmeside, at selv om kunstneren og T-shirtdesigneren Nadia Plesner ikke har indgået forlig med Louis Vuitton, og derfor stadig står over for et krav om en millionerstatning for krænkelse af varemærket, så har hun nu valgt at fjerne tegningen af tasken fra sine fremtidige T-shirts.

Nadia Plesner har, som hun selv siger, valgt at bruge sin tid og energi på at hjælpe Darfur frem for på et langt retsligt slagsmål mod Louis Vuitton. Om fjernelsen af håndtasken fra fremtidige T-shirts betyder, at LV dropper søgsmålet, er nok tvivlsomt – specielt efter at Nadia Plesner har afvist den aftale, de var ved at forhandle sig frem til. Men man må da håbe, at der når støvet har lagt sig stadig er nogle kroner tilbage til Darfur. Det var jo det, der var meningen.

Ugen der gik: Post Danmarks blog-hari-kiri og Microsoft spår bladdød

Steve Ballmer, CEO i Microsoft, deltog i går i en morgenmad seance med Washington Posts redaktører, hvor han talte om Microsofts fremtid og hans syn på digitale medier. Her proklamerede han frejdigt, at om 10 år vil der ikke være flere printmedier – alle nyheder vil være IP-baserede i stedet for leveret i fx aviser og magasiner. (Se klippet (nr. 3 “The Future of Advertising”) og flere klip fra dette møde her). Det var nok ikke lige det, Washington Post havde håbet på at høre, men Ballmer har et par gode pointer omkring udviklingen i forbrugernes efterspørgsel og medieforbrug. TechCrunch’s blogger Erick Schonfeld stiller sig dog tvivlende over for, at print vil uddø så hurtigt. I stedet ser han for sig, at print vil genopfinde sig selv med et nyt forretningsgrundlag.

Post Danmark fik utrolig hård start i blogosfæren

Næppe havde Post Danmark annonceret, at de ville starte en blog for at gå i dialog med forbrugerne, før eksperter stillede sig skeptiske og afventende over for det nye initiativ. Når man besøger bloggen her, fornemmer man, at det er en frygtindgydende omfattende opgave, kommunikationschef Lars Kaspersen har kastet sig ud i. Der er ganske vist en del lykønskninger fra folk i kommunikationsbranchen blandt kommentarerne, men der er også adskillige indlæg, som burde have været sendt til kundeservice i stedet. Og så er der den faglige kritik af bloggens form og opbygning.

Men det værste, synes jeg faktisk, er de mange skeletter, der vælter ud af skabet i form af indlæg fra tidligere medarbejdere. Selvfølgelig gør nettets anonymitet det nemt for enhver med et horn i siden på Post Danmark at skrive de mest horible ting, men hvis bare lidt af det, der står i kommentarerne, er sandt, må man spørge sig selv, om Post Danmark har begået PR-hari-kiri ved at åbne dette nye talerør? Se fx hvad Peter Andersen skriver:

“…var selv ansat i virksomheden [Post Danmark, red.] tilbage i 2006 men fik en brat afsked idet jeg stillede spørgsmålstegn ved at man smed adresseløse forsendelser ud i stedet for at omdele dem. Eller sagt på anden vis, Post Danmark tager sig godt betalet via sine erhvervskunder og i stedet for at omdele disse på alle distrikter ja så røg de i containeren. Jeg kan kun opfordre til at man skulle prøve at gå forbi et af distributionscentrene i landet og kigge ned i an af disse røde containere så vil man blive overrasket over mængden der blivger smidt ud. I min verden er det ikke sund og etisk foretning…”

AV!

Det bliver spændende at se, hvordan Post Danmarks blog vil udvikle sig i fremtiden, og om de formår rent faktisk at forbedre virksomhedens plettede image målbart. Men held og lykke herfra!

Ville du købe slik af denne mand?

Prisen for sjoveste citat i pressen går til Allan Pedersen, direktør i Euro-candy, der d. 27. maj fik ørerne i maskinen hos Politiken Tjek, fordi Fødevarekontrollens Rejsehold havde opdaget, at hans firma havde ompakket gammelt slik og givet det ny datomærkning.

Da Allan Pedersen skal forsvare sig i avisen udtaler han blandt andet om Euro-Candys sukkerkugler: “Jeg er 53 år, men selv om man gemte dem til jeg blev 90, ville jeg stadig ikke tøve med at spise dem. Det er rent sukker, og de har været varmet så meget op, at de ikke kan indeholde bakterier. Desuden er de fra Kina og sikkert smækfyldt med kemikalier. De kan overleve en atomkrig!”

Et lille tip til alle virksomheder, der er udsat for kritik: Når du skal forsvare dig, så tænk igennem om dit budskab åbner din flanke og gør dig sårbar et andet sted. Allan Pedersen tror måske, at han har fået lukket diskussionen om datomærkningen. Til gengæld har han i en tid med fedmedebat og sukkerhysteri åbnet for en lang række andre PR-problemer.

Den personlige kamp føres videre på YouTube

Du har måske allerede set Tricia Walsh Smith’s video på YouTube, som hun lavede, da hendes rige mand forsøgte at smide hende ud af deres fælles lejlighed i New York uden at have grund til skilsmisse. Klippet og de efterfølgende indslag blev til en sørgelig føljeton på nettet, hvor menneskeskæbner blev trukket gennem sølet til hundredetusinder af seeres fornøjelse.

Sladder og grove afsløringer har tidligere været forbeholdt de kulørte blade og aviser og har derfor primært centreret sig omkring kendte personer. Men nu ser vi en ny tendens til, at personlige opgør og skandaleagtige afsløringer også folder sig ud på internettet. Forbrugere revser virksomheder, de har set sig sure på, og personer kan uden filter eller frygt for injurielovgivningen lade deres meninger om hinanden komme til udtryk – til andres skade og vores underholdning.

Mor kæmper mod tvangsfjernelse

Det seneste eksempel på en personlig kamp, der bliver ført videre på YouTube, er Marianne Truelsens kamp for at få hendes tvangsfjernede søn igen. Nyhedsmagasinet Danske Kommuner beskrev historien i dag, og Marianne Truelsen har også været på TV2 Øst for nyligt.

I videoklippet på YouTube anklager Marianne Truelsen flere navngivne kommunale ansatte og langer også hårdt ud efter sin søns plejefamilie, sin advokat og andre.

Klippet er blevet set lidt over 1100 gange i løbet af den sidste måned, og du kan følge kommentarerne, Marianne Truelsen har modtaget på sin video, her.

Internettet – kan det frie ord blive for frit?

Denne seneste historie er naturligvis tragisk og minder derfor ikke ret meget om fx Tricia Walsh Smith’s saftige afsløringer fra et forlist ægteskab, men de to eksempler har det til fælles, at de begge benytter, at ytringsfriheden på internettet i mange henseender måske er en kende for fri. Injurielovgivningen gælder i nogle tilfælde, hvis man fx driver et online forum, hvor folk kan skrive indlæg. Men hvad med videoklip? Hvad med podcasts?

Uanset hvad man kan anklages for at have gjort, er der en risiko for samfundet forbundet med at undlade at gøre det strafbart at rette personlige angreb via video på internettet. Det åbner for hetz og justitsmord og personlige tragedier. Som sagsbehandler bør man som et jobkrav kunne vide sig tryg over for at blive hængt ud på internettet på denne måde.