I de senere år har vi se mange eksempler på studerende, der har søgt alternative måder at få penge til deres uddannelser. Der var de to unge fyre, som gjorde sig til omvandrende reklamesøjler for en virksomhed, andre fik en sponsor og en fik vist tatoveret et logo i panden. Påhittene var mange og havde ofte karakter af mediestunts, som fik en kortvarig men intens opmærksomhed.
Brendan Baker, en 28-årig studerende, har valgt at bruge en blog til at skabe opmærksomhed om sin økonomiske udfordring. Brendan er blevet optaget på en MBA på Oxford, hvor han kan studere Social Entrepreneurship, men det koster 90.000$, som han ikke har. Derfor er han nu gået i gang med en viral kampagne for at skaffe pengene. Via sin blog med navnet “3 Bucks for Brendan” og en side på Facebook forsøger han at skaffe 3$ fra 30.000 personer på to måneder.
Indtil videre er støtten - i hvert fald på Facebook - ikke så stor, men der er rygter om, at Oprah har hørt om Brendan, så måske vil en masse amerikanere snart høre om hans historie. Den kendte blogger Jeff Jarvis har også omtalt Brendans projekt på Twitter tidligere i dag, hvilket har sendt historien rundt til tusinder af followers.
Du kan give Brendan Baker lidt støtte via PayPal eller andre overførselsmetoder, der er beskrevet på hans blog.
I disse dage oplever Iowa og nabostaterne en oversvømmelseskatastrofe, hvis lige ikke er set i mange år. Store dele af majshøsten er truet og titusinder er på flugt fra deres oversvømmede hjem.
Midt i al elendigheden har American Red Cross oprettet en katastrofeblog, hvor man i ord og billeder kan følge vandets rasen, hjælpeindsatsen og lokalsamfundenes kamp mod tiden. Som en ekstra smart ting har de lavet et rss feed for hvert katastrofeområde, så beboerne hurtigt får de seneste nyheder, alarmer, advarsler og informationer om nødhjælpsindsatsen.
NGO’er langt fremme i brugen af sociale medier
Desuden har Røde Kors oprettet en Twitter konto, som udsender links til audio klip fra Utterz med interviews fra katastrofeområdet i et omfang, som de traditionelle nyhedsmedier slet ikke kan følge med i. Situationen er endnu et ganske interessant eksempel på, at NGO’erne ofte er længere fremme i at indtænke brugen af sociale medier til at sprede ikke kun nyheder men også budskabet om brug for hjælp end mange store virksomheder er.
Tak til Kristian Levring Madsen for tippet om Jeremiah Owyangs blogpost om emnet.
Inden for de sidste 24 timer er jeg blevet gjort opmærksom på to gode blogposts om, hvordan man øger sit besøgstal på ens blog. Jeg kan desværre ikke nå at omskrive dem til en lang dansk post i aften, men i det mindste kan jeg da dele dem med jer.
Det kunne være spændende at høre, om I er enige i betragtningerne i de to blogposts, synes der er noget der mangler, eller har helt andre erfaringer med at opbygge en læserskare?
Brian Solis har for få timer siden offentliggjort sin nye e-bog - The Essential Guide to Social Media - på sin blog. Derfra kan du downloade den gratis i flere formater eller læse den direkte fra nettet.
Bogen indeholder både sociale perspektiver bag brugen af sociale medier, en kort gennemgang af hvordan man gør brug af dem i sin virksomhed og en kortlægning af de mest populære værktøjer og tjenester. Det er glimrende læsning for alle, der savner et sted at starte - og slet ikke så tosset for de garvede heller!
Steve Ballmer, CEO i Microsoft, deltog i går i en morgenmad seance med Washington Posts redaktører, hvor han talte om Microsofts fremtid og hans syn på digitale medier. Her proklamerede han frejdigt, at om 10 år vil der ikke være flere printmedier - alle nyheder vil være IP-baserede i stedet for leveret i fx aviser og magasiner. (Se klippet (nr. 3 “The Future of Advertising”) og flere klip fra dette møde her). Det var nok ikke lige det, Washington Post havde håbet på at høre, men Ballmer har et par gode pointer omkring udviklingen i forbrugernes efterspørgsel og medieforbrug. TechCrunch’s blogger Erick Schonfeld stiller sig dog tvivlende over for, at print vil uddø så hurtigt. I stedet ser han for sig, at print vil genopfinde sig selv med et nyt forretningsgrundlag.
Post Danmark fik utrolig hård start i blogosfæren
Næppe havde Post Danmark annonceret, at de ville starte en blog for at gå i dialog med forbrugerne, før eksperter stillede sig skeptiske og afventende over for det nye initiativ. Når man besøger bloggen her, fornemmer man, at det er en frygtindgydende omfattende opgave, kommunikationschef Lars Kaspersen har kastet sig ud i. Der er ganske vist en del lykønskninger fra folk i kommunikationsbranchen blandt kommentarerne, men der er også adskillige indlæg, som burde have været sendt til kundeservice i stedet. Og så er der den faglige kritik af bloggens form og opbygning.
Men det værste, synes jeg faktisk, er de mange skeletter, der vælter ud af skabet i form af indlæg fra tidligere medarbejdere. Selvfølgelig gør nettets anonymitet det nemt for enhver med et horn i siden på Post Danmark at skrive de mest horible ting, men hvis bare lidt af det, der står i kommentarerne, er sandt, må man spørge sig selv, om Post Danmark har begået PR-hari-kiri ved at åbne dette nye talerør? Se fx hvad Peter Andersen skriver:
“…var selv ansat i virksomheden [Post Danmark, red.] tilbage i 2006 men fik en brat afsked idet jeg stillede spørgsmålstegn ved at man smed adresseløse forsendelser ud i stedet for at omdele dem. Eller sagt på anden vis, Post Danmark tager sig godt betalet via sine erhvervskunder og i stedet for at omdele disse på alle distrikter ja så røg de i containeren. Jeg kan kun opfordre til at man skulle prøve at gå forbi et af distributionscentrene i landet og kigge ned i an af disse røde containere så vil man blive overrasket over mængden der blivger smidt ud. I min verden er det ikke sund og etisk foretning…”
AV!
Det bliver spændende at se, hvordan Post Danmarks blog vil udvikle sig i fremtiden, og om de formår rent faktisk at forbedre virksomhedens plettede image målbart. Men held og lykke herfra!
Ville du købe slik af denne mand?
Prisen for sjoveste citat i pressen går til Allan Pedersen, direktør i Euro-candy, der d. 27. maj fik ørerne i maskinen hos Politiken Tjek, fordi Fødevarekontrollens Rejsehold havde opdaget, at hans firma havde ompakket gammelt slik og givet det ny datomærkning.
Da Allan Pedersen skal forsvare sig i avisen udtaler han blandt andet om Euro-Candys sukkerkugler: “Jeg er 53 år, men selv om man gemte dem til jeg blev 90, ville jeg stadig ikke tøve med at spise dem. Det er rent sukker, og de har været varmet så meget op, at de ikke kan indeholde bakterier. Desuden er de fra Kina og sikkert smækfyldt med kemikalier. De kan overleve en atomkrig!”
Et lille tip til alle virksomheder, der er udsat for kritik: Når du skal forsvare dig, så tænk igennem om dit budskab åbner din flanke og gør dig sårbar et andet sted. Allan Pedersen tror måske, at han har fået lukket diskussionen om datomærkningen. Til gengæld har han i en tid med fedmedebat og sukkerhysteri åbnet for en lang række andre PR-problemer.
Det er altid en fornøjelse for mig at følge med i Brian Solis’ blog om PR 2.0, og i går opdagede jeg så, at han faktisk også gæsteblogger på TechCrunch. Han har netop skrevet indlægget “PR Secrets for Startups” - 12 gode råd om PR til iværksættere og nystartede virksomheder. Men megen af Brians visdom kan også anvendes på ældre virksomheder af alle med en interesse i public relations. Derfor får du her en kort gennemgang af Brians 12 råd. Jeg vil dog anbefale, at du læser hele hans blogpost, da der er mange flere detaljer at hente og god info om PR 2.0.
Hemmelighed #1: Forstå at din historie ikke er den eneste i byen
Bare fordi din historie er ny, betyder ikke at det er en nyhed. Journalister og bloggere har travlt, så jo mere du gør ud af din historie, desto større chancer har den.
Hemmelighed #2: Vælg den rette person eller det rigtige team til at lede din PR indsats
Tænk grundigt over, om du har virkelig selv har tid til at stå for PR. Hvis ikke så vær meget omhyggelig, når du skal vælge en konsulent eller et bureau til at hjælpe dig. De skal kunne forstå dit marked, have gode referencer og erfaring fra lignende projekter tidligere. Og så skal du møde hele teamet, der faktisk skal stå for at få dine budskaber ud.
Hemmelighed #3: Deltagelse er god markedsføring
Din deltagelse er vigtig i PR processen. Hvis du introducerer dig til bloggere og vigtige journalister og prøver at få en relation til dem, vil det gavne dig, når du senere skal have dine historier ud. Deltag i netværk i din branche, kommenter på andres blogs og deltag i debatten online. Personlige relationer er gode relationer.
Hemmelighed #4: Identificer målgrupper for hvert trin i din vækst
I takt med at din virksomhed vokser og forandrer sig, vil dit publikums sammensætning også ændre sig. Identificer for hvert trin i din vækst, hvem du gerne vil have i tale og til at høre om din virksomhed.
Hemmelighed #5: Ingen lanceringer om mandagen
Mandag er den dag, hvor der ligger den største bunke af historier, som journalisterne kan gå i gang med. Hvis din lancering skal have maksimal opmærksomhed, skal den ud senere på ugen. Men husk at give bloggere og journalister rigeligt med forberedelsestid! Du kan evt. bruge solohistorier og/eller klausuler.
Hemmelighed #6: Ingen to bloggere eller journalister er ens
Sørg for at du og dine PR-folk forstår, hvordan dine vigtigste kontakter blandt bloggere og journalister ønsker at få nye informationer præsenteret. Vær serviceminded over for den enkelte og tag hensyn til specielle behov og ønsker.
Hemmelighed #7: Mål succes - ikke trafik!
Sørg for at opstille realistiske, målbare succeskriterier i stedet for kun at kigge på trafiktal på nyheder eller hjemmesider. Der er mange parametre at måle succes på - ikke kun kvantitativt men også kvalitativt.
Hemmelighed #8: Tilpas din nyhed målrettet til hver interessent
Få styr på dine budskaber - de skal være kortfattede og præcise. Og så skal de versioneres til hver enkelt interessents behov. Gør deres research for dem og giv så mange understøttende oplysninger med som muligt, så de kan fokusere på historien og ikke alt det rundt om.
Hemmelighed #9: Find en talsmand
Det kan være svært - specielt for en iværksætter - at overlade talsmandsrollen til en anden. Det er jo ens hjerteblod, det drejer sig om. Derfor er det også ofte her, at utroligt mange virksomheder går galt i byen. Specielt som nystartet virksomhed får man få chancer til at gøre et godt indtryk, derfor kan det være altafgørende at finde en talsmand, der kan levere budskaberne klart og præcist.
Hemmelighed #10: Din virksomheds blog er mægtigere, end du tror
En blog bør hverken undervurderes eller overvurderes. Din virksomheds blog er med til at give dit brand personlighed. Det er et godt værktøj til at opbygge relationer. Men husk nu, at du ikke skal lancere dine egne historier på din egen blog først! Dine historier skal ud alle andre steder, så du kan linke til dem fra din blog (så der også linkes tilbage til dig!).
Hemmelighed #11: Vigtige bloggere inkluderer både A-listen og “Den Magiske Midte”
Din PR skal ikke kun henvende sig til de vigtigste Top 10 bloggere i din virksomheds branche. Du skal ud og have fat i alle de bloggere, der har 20-1000 andre blogs, som linker til dem. Det er “Den Magiske Midte” - den store masse af bloggere hvis kontakter virkelig får bredt din historie ud.
Hemmelighed #12: Følg med i samtalerne og tag del i dem
Glem ikke de sociale medier. Hvis de anvendes rigtigt, kan de potentielt nå ud til flere relevante og engagerede mennesker end en hvilken som helst velplaceret PR-historie i medierne. Og de sociale medier skaber relationer, der varer længere end interessen for nogen nyhedsartikel.
Tidligere i dag besøgte jeg for første gang Morten Saxnæs’ blog The Constant Beta Blog, som jeg kan anbefale at man kigger nærmere på. Der var adskillige gode indlæg om Web 2.0, journalistik og sociale medier og tjenester.
På Mortens blog fandt jeg dette videoklip med Clay Shirky fra hans keynote tale til Web 2.0 expo for nyligt. Clay Shirky er professor ved New York University, forfatter til “Here comes everybody” og ekspert i de sociale og økonomiske følger af en internet-præget kultur. Den tale, han giver her, varer 17 minutter, og jeg synes, at den er utroligt fascinerende.
Han starter med at fortælle, at det tog en hel generations gin-drikkeri i 1800-tallet at omstille sig til den industrielle revolutions muligheder og omvæltninger i samfundet. Fra den situation trækker Clay en parrallel til det 20. århundredes tv-kiggeri, der bedøvede os som samfund i 50 år, så vi slap for at tage stilling til, hvad vi pludselig skulle stille op med al vores fritid, da vi fik en femdages arbejdsuge.
Prøv at se klippet. Når Clay sammenligner tiden, vi bruger på tv-reklamer, med tiden det tager at udvikle Wikipedia og andre kollektive vidensprojekter til gavn for samfundet, falder du ned af stolen!
Selv om jeg ikke har fået skrevet så mange indlæg, har den forgangne uge på Start snakken! for mig været både spændende og begivenhedsrig. Bloggen rundede et skarpt hjørne i mere end en forstand, da den i torsdags både fejrede sin 1 måneds fødselsdag og sit besøg nummer 1000. Da jeg startede første april havde jeg ikke nogen anelse om, at det ville komme til at gå så stærkt! Men jeg vil gerne sige tak til jer, der læser bloggen og følger med i mine skriverier.
Start snakken! havde også en anderledes uge på en anden måde, idet K-forum kontaktede mig i onsdags på baggrund af mit blogindlæg om Darfur og Louis Vuitton. De var interesserede i, at blogposten blev udvidet til en artikel til K-forum, og det blev den så. Og senere kom den via link også på Business.dk. Nu er det ikke første gang, jeg får udgivet en artikel, men det var da en rar anerkendelse af bloggens eksistens og kvalitet, syntes jeg.
Start snakken! ‘Full circle’ via USA
Men min største glæde kom her til aften, da jeg læste det nyeste indlæg på en af mine favorit-blogs - dSeneste på nettet - som handlede om brand-jacking. Jeg havde nemlig en rigtig sjov oplevelse ved at sidde og følge kildelinks baglæns. Søren er så venlig at henvise til min K-forum artikel i sin blogpost, men når man følger hans anden kilde - Jeremiah Owyangs blog om brands der får på puklen i de sociale medier - så ser man at Jeremiah takker Søren for tippet om Louis Vuitton og Darfur, der var med til at influere Jeremiahs blogpost om emnet.
Så selv om Søren selvfølgelig har fulgt med i medierne og læst en masse om Darfur og Louis Vuitton andre steder ud over min K-forum artikel, så kunne jeg ikke undlade at smile over, at min artikel har været med til at inspirere Søren, som så inspirerede Jeremiah, som igen inspirerede Søren til at skrive en ny spændende blogpost, som jeg så sad og nød her til aften.
Internettet fyldte 15 år
Det var også Internettets fødselsdag forleden. Dets skaber, Sir Tim Berners-Lee, fortalte i et par interessante interviews med BBC (og her) om udviklingen de sidste 15 år, og hvor han tror, at Internettet er på vej hen. Det er ret interessant. En af de ting, som Berners-Lee glæder sig mest over, er fremkomsten af blogs og Wikis, fordi de ligger meget tættere på hans oprindelige grundtanke om et Internet, hvor alle kunne skrive og alle kunne læse, end de komplicerede editors, webprogrammører ellers har brugt i årevis. På den måde er nettet nu på vej tilbage mod dens åbne grundtanke.
Ved at lægge sag an mod et projekt, der skaffer penge til Darfur, har Louis Vuitton stukket hånden i en hvepserede.
Du har sikkert allerede læst om Louis Vuittons sagsanlæg mod designeren Nadia Plesner, som der har været skrevet en del om den sidste uges tid. Hvis ikke, så er historien kort, at den 26-årige danske designer Nadia Plesner har tegnet en håndtaske, der til forveksling ligner Louis Vuittons kendte design, i et billede på en række plakater og T-shirts, hvis salg genererer penge til nødhjælp i Darfur. Det bryder Louis Vuitton sig ikke om, og de har derfor lagt sag an mod Plesner, da hun ikke frivilligt vil stoppe sit velgørende foretagende.
Louis Vuitton kræver ifølge medierne 112.500 kroner i bøder om dagen, for hver dag Plesner gør følgende:
Fremviser brevene fra Louis Vuitton på det nævnte website
Anvender navnet “Louis Vuitton” på det nævnte website!!
Sagen har fået global medieomtale, og støtteerklæringer fra hele verden strømmer ind på Plesners hjemmeside. Bloggerne og internetaktivisterne er aktivt i gang med at svine Louis Vuitton til i diverse fora, og for et par dage siden sprang også mindst tre Facebook grupper frem til støtte for Nadia Plesner. På Google er der allerede over 61.000 hits på “LV+Darfur”, 39.000 hits på “Louis Vuitton+Darfur” og blandt de første 10 hits på “Louis Vuitton” dukker nyheden om den sagsøgte kunstner op to gange (i hvert fald i Danmark).
Hele sagen er begyndt at minde om et regulært PR-mareridt for Louis Vuitton. Det er specielt faldet de kritiske masser for brystet, at Louis Vuitton sagsøger et non-kommercielt projekt, der skal rejse penge til nødlidende i Afrika, og at summerne i sagsanlægget er så astronomiske. Før medieomtalen (og dermed salget af T-shirts) rigtig tog fart, havde Simple Living kun skaffet omkring 20.000 kroner til Darfur. Det beløb må forventes at være steget betydeligt de sidste par uger.
Uden at jeg skal kloge mig for meget på copyrights og jura, har jeg svært ved at se, at Louis Vuitton har en sag her. Eftersom tegningen kun minder om en Louis Vuitton taske, salget af T-shirtene ikke konkurrerer med Louis Vuittons eget salg af varer og der er tale om et non-profit foretagende, er der efter min overbevisning ikke meget at komme efter. Og kravet om at Plesner ikke må fremvise breve, Louis Vuitton selv har sendt hende, eller skrive deres firmanavn på hendes website, virker direkte i strid med loven om ytringsfrihed.
Men hvorfor har Louis Vuitton så reageret så voldsomt over for det lille filantropiske firma? En forklaring kan være præcedens i forhold til kommende retsopgør. Fjollet eller ej så er specielt store, internationale virksomheder nødt til at tage selv opfattede krænkelser af deres copyright alvorlige, da de ellers kan bruges senere af en modpart i retten (”dengang reagerede I ikke, hvorfor så nu?”).
Uanset bevæggrunden så virker håndteringen af sagen fra Louis Vuittons side klodset og ikke ordentligt gennemtænkt. De har formået at få pisket en stemning op i medierne og har ligefrem vakt internetaktivisterne op til kamp. Flere steder, som på bloggen detfalskested.dk og på Facebook, går opfordringer igen til at genere Louis Vuitton ved at fremprovokere negative søgeresultater igennem linkaktivisme, købe Simple Livings T-shirts og boykotte Louis Vuittons produkter.
Louis Vuitton kunne have undgået hele denne affære ved at tage bestik af situationen og i stedet for at bede Plesner om at droppe sit foretagende så støtte det. De kan ikke løbe fra, at de som virksomhed sælger varer, der ligger i den absolutte luksus-ende af skalaen. Det kan godt være, at Louis Vuitton ikke bryder sig om at se deres design anvendt som kulturikon sat sammen med et sultende barn, men hvis de i det mindste havde anerkendt, at det var det, det var - et kulturikon og symbol på vor tids rigdom - så kunne de have vendt historien til noget positivt.
Rockidoler og filmstjerner er konstant fremme og tale Afrikas sag, uden at de af den grund behøver at undskylde for, at de selv tjener styrtende med penge. Bono har endda været nomineret til en Nobel Pris for sin godhed, selv om han beskyldes for at gemme penge i et skattely. Hvis Louis Vuitton ikke kunne undlade helt at reagere - af hensyn til fremtidig jura - så kunne de have indgået en aftale med Simple Living om, at produktionen af T-shirts var med deres viden og accept på betingelse af, at projektet forblev non-profit og overskuddet fortsatte med at gå til Darfur.
Det er vanskeligt at se, at Louis Vuitton har ret mange muligheder lige p.t. Bloggere skal nok holde liv i historien om sagsanlægget, indtil det enten bliver droppet eller der indgås en form for forlig. Allerede nu står advokater i både Holland og Frankrig parate til at hjælpe Plesner med at håndtere sagen - gratis - og hvis en egentlig boykot af Louis Vuittons produkter begynder, kan sagen ende med at blive en langt større hovedpine for modehuset, end de er villige til at kæmpe med.
Under alle omstændigheder bliver det spændende at følge sagen videre frem.
Et par gange har jeg set sære ting på Facebook; venner som tilsyneladende pludseligt arbejder for suspekte distributører af alskens medicin og Viagra og spammer andres Walls med reklamer. Fænomenet kaldes phishing og går ud på at franarre dig kontooplysninger, passwords eller andre følsomme oplysninger.
I dag så jeg fx dette i min news feed på Facebook - et tydeligt tegn på at min veninde er hacket:
Hvis du er blevet hacket, skal du hurtigst muligt ind på Facebook, svare på dit kontrol-spørgsmål og så ændre dit password. Hvis du IKKE har et kontrol-spørgsmål, så er det en god ide at få lavet et. Ellers vil administratorerne ikke lukke dig ind, hvis du først er blevet anmeldt for spam!
I de senere år har vi se mange eksempler på studerende, der har søgt alternative måder at få penge til deres uddannelser. Der var de to unge fyre, som gjorde sig til omvandrende reklamesøjler for en virksomhed, andre fik en sponsor og en fik vist tatoveret et logo i panden. Påhittene var mange og havde ofte karakter af mediestunts, som fik en kortvarig men intens opmærksomhed.
I disse dage oplever Iowa og nabostaterne en 
Inden for de sidste 24 timer er jeg blevet gjort opmærksom på to gode blogposts om, hvordan man øger sit besøgstal på ens blog. Jeg kan desværre ikke nå at omskrive dem til en lang dansk post i aften, men i det mindste kan jeg da dele dem med jer.
